De fleste kan sætte den ene fod foran den anden, og gåturen er derfor den mest inkluderende kollegamotionsaktivitet, vi kan komme i tanke om.  Samtidig oplever mange, at samtaler flyder bedre, når man går, og at en gåtur kan sætte tingene i et nyt perspektiv. Vi er mere kreative, vi lytter bedre og vi er mere ligeværdige på en gåtur. Alt i alt bidrager gåture positivt til vores samarbejdsevne og derudover er der alle de fysiske og mentale effekter, som gavner os hver især.  

På dette webinar kortlægger vi alle de gode argumenter for at gå i løbet af arbejdsdagen og i forbindelse med løsningen af forskellige arbejdsopgaver. Vi klæder dig på til at komme i gang, så du selv kan tage de første skridt. 

Webinaret giver dig svar på 

  • hvorfor det er godt at gå, og hvordan du får overbevist kollegerne og ledelsen 
  • Hvornår det er oplagt at lægge gåture ind i løbet af arbejdsdagen 
  • hvilke barrierer, der står i vejen – og hvordan du kan imødekomme dem med god planlægning 

 
Tidspunkt: 10. april kl. 9
.00-9.45
 

Baggrund: 

Vi har i samarbejde med vores kolleger i Tæl Skridt sammensat to spændende temawebinarer målrettet netop dig, som er anfører for en aktiv arbejdsplads. Temawebinarerne har fokus på aktiviteten ”gåtur” og vil gøre dig klogere på, hvad en gåtur kan bruges til i arbejdsmæssig sammenhæng. Du vil blive klædt på til at bringe gåturen ind i arbejdsdagen – både som en aktiv pause og som et arbejdsredskab. 

Webinarerne er gratis at deltage i, og de har begge en varighed på 45 minutter. Du kan tilmelde dig det ene eller dem begge, og du er velkommen til at invitere flere af dine kolleger – og måske chefen – med. 

Tilmeld dig også webinaret ”Det gående møderum” som afholdes d. 23. maj kl. 9.00-9.45. Det gør du her.

Se tilmeldte
  • Dato 10. april 2024 kl. 09:00 - 09:45
  • Tilmeldingsfrist Der er lukket for tilmeldinger
  • Sted Online webinar, link for deltagelse får du tilsendt på mail inden start,

Få inspiration fra firmaidrætten i din indbakke et par gange om måneden