Hvorfor skal vi holde gående møder – og hvordan gør vi det rent praktisk? Det er nogle af de ting, du får svar på i dette webinar. Det gående møderum har højt til loftet og tilbyder noget andet end de mødelokaler, mange af os er vant til at holde vores møder i. Det stiller også andre krav til dig som mødeleder, og det giver vi tips og tricks til i dette webinar. 

Vi tager dig med gennem paletten af mødeformer og gør dig klogere på, hvornår en gåtur kan gøre dine møder endnu bedre, og hvordan du kan bruge gåture som et element i møder, der ellers ikke umiddelbart er egnede til at tage med ud. Og så slår vi et slag for 1:1 samtalerne, hvor gåturen næsten altid vil være at foretrække.  

På webinaret får du 

  • Eksempler på, hvordan du kan holde hele eller dele af dine møder gående 
  • Et overblik over møde- og samtaleformer, der egner sig til gående drøftelser 
  • Konkrete værktøjer, du kan bruge som mødeleder, når møderne foregår gående 

Tidspunkt: 23. maj kl. 9.00-9.45 

Baggrund: 

Vi har i samarbejde med vores kolleger i Tæl Skridt sammensat to spændende temawebinarer målrettet netop dig, som er anfører for en aktiv arbejdsplads. Temawebinarerne har fokus på aktiviteten ”gåtur” og vil gøre dig klogere på, hvad en gåtur kan bruges til i arbejdsmæssig sammenhæng. Du vil blive klædt på til at bringe gåturen ind i arbejdsdagen – både som en aktiv pause og som et arbejdsredskab. 

Webinarerne er gratis at deltage i, og de har begge en varighed på 45 minutter. Du kan tilmelde dig det ene eller dem begge, og du er velkommen til "Sæt gåturen på dagsordenen” som afholdes d. 10. april kl. 9.00-9.45. Du kan tilmelde dig det andet webinar her indtil den 9. april.

 

 

Tilmelding Se tilmeldte
  • Dato 23. maj 2024 kl. 09:00 - 09:45
  • Tilmeldingsfrist 22. maj 2024 12:00
  • Sted Online webinar, link for deltagelse får du tilsendt på mail inden start,

Få inspiration fra firmaidrætten i din indbakke et par gange om måneden