Her har vi forsøgt at svare på de spørgsmål, som vi oftest får stillet. Finder du ikke det, som du leder efter - så tag endelig fat i Louise, der er klar til at hjælpe dig.

Hvad lærer jeg på uddannelsen?
På modul 1 kommer vi omkring en række centrale spørgsmål og problemstillinger, der skal sikre, at du får der succes med at komme i gang eller videre med arbejdet for at skabe en aktiv arbejdsplads.

  • Hvad er sundhed - og hvorfor sundhed på arbejdspladsen?
  • Sundhedsambassadørens rolle og samarbejdet med ledelsen
  • Forandringspsykologi og motivation af kolleger
  • De gode eksempler og idéer til en sund og aktiv arbejdsplads
  • Idékatalog med inspiration til kollegamotion
  • Dit første skridt som sundhedsambassadør
På modul 2 bygger vi ovenpå modul 1.
Læs mere
 Her får du mere viden og inspiration til sundhedstiltag på arbejdspladsen samtidig med, at du får input til at løfte kvaliteten af dine igangværende tiltag.
  • Udveksling af erfaring og idéer blandt deltagerne siden modul 1
  • Individuel feedback på Sundhedsambassadørernes tiltag
  • Kommunikation og formidling af sunde tiltag
  • Mere inspiration til en sund arbejdsplads (sunde møder, kost, søvn, rygning, trivsel mm.)
  • Dit arbejde som sundhedsambassadør, herunder dit samarbejde med ledelsen.

Hvem kan deltage?
Uddannelsen er for medarbejdere fra alle typer arbejdspladser og organisationsniveauer. Du skal blot have interesse i motions- og sundhedsfremme på din arbejdsplads. Uanset om du har arbejdet med sundhed gennem flere år, eller det er ganske nyt, er der masser af inspiration at hente på uddannelsen.


Hvad koster det?
I kan maksimum tilmelde to medarbejdere gratis pr. arbejdsplads. Hvis din arbejdsplads har til huse på flere lokationer, så kan I tilmelde op til to medarbejdere gratis fra hver lokation - forudsat, at I tilmelder jer på forskellige uddannelsessteder. Altså kun op til to to deltagere fra samme arbejdsplads pr. uddannelsessted.

Ønsker I at tilmelde mere end to medarbejdere fra samme sted, så koster det 795 kr. ekskl. moms. pr. ekstra deltager ud over de to gratis deltagere. Dog kan I maksimum tilmelde fem medarbejdere fra samme arbejdsplads til samme uddannelsessted.

Da der er begrænsede antal pladser tildeles pladserne efter først-til-mølle princippet.
Bemærk, at ved udeblivelse eller afbud mindre end 14 dage før uddannelsens start faktureres kr. 795,- ekskl. moms.

Kan min arbejdsplads få deres helt egen uddannelse?
Ja, det kan I godt. Passer det bedre med jeres helt egen skræddersyede uddannelse, så sammensætter vi et forløb, der passer til jer, der ønsker at uddanne et eget internt hold af sundhedsambassadører - fx fra forskellige afdelinger, medarbejdergrupper eller geografiske enheder. Uddannelsen kan vi gennemføre over en eller to dage for mellem 10 til 25 deltagere. Vi tilpasser uddannelsen efter jeres behov, ønsker og forudsætninger.

Hvem er Dansk Firmaidrætsforbund?
Dansk Firmaidrætsforbund består af 80 lokale firmaidrætsforeninger, en række brancheforbund og en faglig medarbejderstab knyttet til forbundskontoret. I foreningerne er der over 382.000 medlemmer, som er engagerede i en meget bred vifte af idræts- og motionsaktiviteter fra fodbold og gokart til petanque og kampsport. Derudover skaber Dansk Firmaidrætsforbund årligt aktiviteter og bevægelse for yderligere 120.000, som gennem deres arbejdsplads eller uddannelse er med i kampagner og events – eller nyder godt af andre idræts- og motionsinitiativer.
Vi kæmper for et sjovere Danmark i bevægelse og dyrker sammenholdet. Vi er en demokratisk, non-profit medlemsorganisation, som primært er finansieret via overskuddet fra Danske Spil.