På dette webinar, som afholdes af partnerskabet bag Danmarks Sunde Arbejdspladser, kan du blandt andet møde Bente Jacobsen fra Motorstyrelsen, som en af dagens oplægsholdere. Udover at være dagens oplægsholder er Bente også en af de bærende ildsjæle hos Motorstyrelsen og en stor årsag til, at deres nyere trivselsprojekt er kommet godt fra start i det nordjyske. Bente vil dele indsigter og erfaringer fra Motorstyrelsens trivselsprojekt, "Sammen skaber vi Trivsel," der så dagens lys i 2022.

Projektet har forsøgt at etablere en grundlæggende ramme, hvor fysisk aktivitet ikke bare er velkommen, men nødvendig som en naturlig del af arbejdsdagen på Motorstyrelsens kontorer.

I løbet af dette webinar vil Bente Jacobsen guide os gennem projektets opstart, strategier og erfaringer. Du vil komme til at høre om, hvordan Motorstyrelsen har taget de første skridt i mod at forvandle deres arbejdskultur ved at integrere fysisk aktivitet i arbejdstiden, og hvordan dette har skabt positive forandringer i medarbejdernes trivsel og engagement.

Vær med, når vi dykker ned i detaljerne og udforsker de praktiske aspekter af implementeringen af "Sammen skaber vi Trivsel." Bente vil dele konkrete eksempler og insiderviden om, hvordan de har taget de første vigtige skridt mod at skabe en sund og aktiv arbejdspladskultur.

Du kan også møde Maria Vahr Glorvigen, som er HR udviklingskonsulent i ATP. Hun vil fortælle om ATP’s sundhedsuge i uge 41, som både rummer aktivitet og et fokus på mental sundhed. Hun vil også fortælle mere om, hvordan de arbejder med at gøre det lettere for gravide medarbejdere at arbejde helt frem til barslen starter – et af initiativerne er tilbud om gravidtræning.

Træningen faciliteres af dereslokale in-house fysioterapeuter og afvikles en gang om ugen i ca. 20-30 min i arbejdstiden. Formålet med træningen er at samle gravide i alle stadier af en graviditet, med eller uden gener, til at bevæge, styrke og afspænde en krop i forandring. 


Tidspunkt
Vi ses online onsdag den 20. marts kl. 10.00-10.45
 

Hvordan tilmelder jeg mig?
Tilmeld dig webinaret ved at klikke på tilmeldingsknappen til højre her på siden. 

Du kommer til en anden side, hvor du skal udfylde en tilmeldingsformular. 


Få flere værktøjer med hjem:
Bliv uddannet anfører og lær, hvordan du sammen med din leder får kollegamotion i gang eller kommer videre, hvis I allerede er startet op. Læs mere om uddannelsen.

 

Se tilmeldte
  • Dato 20. marts 2024 kl. 10:00 - 10:45
  • Tilmeldingsfrist Der er lukket for tilmeldinger
  • Sted Online webinar, link for deltagelse får du tilsendt på mail inden start,

Få inspiration fra firmaidrætten i din indbakke et par gange om måneden