Tag del i debatten om, hvad der skal til for at skabe sundere og mere bæredygtige, aktive arbejdsliv, når Dansk Firmaidræt inviterer til åben konference på Christiansborg i Proviantsalen.

Undersøgelser viser, at danskernes mentale og fysiske sundhed er under pres, og det koster årligt samfundet milliarder i udgifter til sygehusvæsenet og produktionstab. 

Læg hertil de store menneskelige omkostninger for den enkelte i form af nedslidning og ulighed i sundhed, som presset er med til at skabe.

Det er typisk kombinationen af et fysisk krævende job med uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre eller mange stillesiddende timer koblet med en usund livsstil, der nedslider mennesker og kan ende med at skubbe dem ud af arbejdsmarkedet.

En af årsagerne er ganske enkelt, at vi rør os for lidt og forkert, når vi er på arbejde. Men hvad er løsningen? Ér mere og bedre motion og bevægelse i arbejdstiden overhovedet realistisk? Og kan murer Peter motionere og bevæge sig ud af smerter og nedslidning? Og er et hævesænkebord til Birgitte i bogholderiet nok? Og er det muligt og en god idé at genindføre det ’store spisefrikvarter’ med boldspil, når produktionslinjen skal køre? Og kan motion overhovedet lade sig gøre lige dér, hvor der er mest behov for det? Og hvad med sygeplejersken, der måske mere har brug for at sidde stille og tage en mental pause?

Vi kan fylde en gymnastiksal med spørgsmål og vil på konferencen forsøge at komme nærmere svarene ved at sætte spot på forskning, resultater og praksiserfaringer med udgangspunkt i, hvad der skal til for at skabe sundere og mere bæredygtige, aktive arbejdsliv.

Få fire skarpe indlæg med perspektiv og debat. Og vi slutter af med en paneldebat, hvor ordet er frit.

Det hele bliver skarpt styret og modereret af Peter Qvortrup Geisling, TV-læge og foredragsholder.

Bemærk, at der er begrænset antal pladser. Så det er først til mølle.

Program

9.30-9.35
Velkomst
Bjarne Laustsen (S), formand - Beskæftigelsesudvalget
Mette Mandrup, direktør - Dansk Firmaidræt

9.35-9.50
Hvorfor gør vi ikke noget ved det, når vi ved, at vi bevæger os for lidt og forkert?
Hvad skal der til for, at vi kommer videre i fællesskab?
Peter Qvortrup Geisling, TV-læge, journalist og foredragsholder

9.50-10.15
Lad os fokusere på sunde arbejdspladser i stedet for sundhedstilbud.
Andreas Holtermann, Forskningschef, Professor, PhD - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

10.15-10.25
Pause

10.25-10.40
Sådan griber 3F problematikken med nedslidning an - med fokus på tillidsvalgte indenfor arbejdsmiljø og trivsel.
Ulrik Spannow, Arbejdsmiljøpolitisk konsulent - 3F

10.40-10.55
Sundhed fra et virksomhedsperspektiv. Dansk Erhvervs erfaringer og arbejde med forskellige aspekter af sundhed.
Anders Grønborg, Chefkonsult - Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv

10.55-11.25
Debat mellem panel, politikere og salen.
I panelet sidder:

  • Anne-Marie Røge Krag (Arbejdsmiljøchef, Dansk Erhverv)
  • Anders Just Pedersen (Underdirektør, Dansk Industri - Arbejdsmiljø, TekSam og Lærlingeindsatsen)
  • Andreas Holtermann (Forskningschef, Professor, PhD, NFA)
  • Mette Mandrup (Direktør, Dansk Firmaidræt)
  • Ulrik Spannow (Arbejdsmiljøpolitisk konsulent, 3F)

11.25-11.30
Afrunding - lad os sætte handling bag.
Mette Mandrup, direktør - Dansk Firmaidræt

11.30
Tak for i dag og sandwich to-go

Tilmelding
Når du tilmelder dig konferencen, modtage du automatisk en mail med en bekræftelse på, at du har fået en plads.
Der er begrænset antal pladser. Så det er først til mølle. Er der fyldt op, så kommer du på venteliste.
Tilmeld ved at klikke her eller på knappen med TILMELDING.

Tid
Onsdag den 24. april 2024 kl. 9.30-11.30
Kom min. 30 minutter før konferencestart, da du skal sikkerhedstjekkes for at få adgang til Folketinget.
Vi har kaffen og lidt til maven klar fra kl. 9.00.

Sted
Proviantsalen, Provianthuset
Christiansborg
1218 København K

Sikkerhedstjek
Af hensyn til sikkerheden i Folketinget bliver alle besøgende scannet, lidt på samme måde som i lufthavnen. Sikkerhedstjekket tager som regel kun ganske få minutter, men vi beder dig alligevel om at komme ca. 30 minutter før konferencestart. Der kan på nogle tidspunkter af dagen, være mange gæster, så der vil kunne opstå ventetid.

Når du ankommer til Provianthuset vil du blive bedt om at lægge tasker, overtøj, bælter og indhold fra lommer i en bakke, der scannes. Du skal også selv gå igennem en scanner. Derefter bliver du guidet videre til Proviantsalen. 

Glæder os til at se dig!

Se tilmeldte
  • Dato 24. april 2024 kl. 09:00 - 11:30
  • Tilmeldingsfrist Der er lukket for tilmeldinger
  • Sted PRO D Saltkammeret, Christiansborg, 1218 København K

Tal til eftertanke

Ekstraudgifterne i sundhedsvæsenet alene til fx lænderygsmerter er 7,1 mia. kr. årligt*.

For det beløb, vil vi kunne:

  • uddanne 7.395 læger eller
  • lønne 19.445 sygeplejersker i ét år eller
  • uddanne 591.643 murer eller
  • bygge et supersygehus.

Har du eksempler på, hvad vi ellers kunne bruge 7,1 mia. kr. på? Så send dem til os på mail: ma@firmaidraet.dk.

*Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark 2022 - sygdomme og risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen 2023

Har du spørgsmål til konferencen? 

Så kontakt Maria Arndal eller Stén Knuth - de er begge klar til at hjælpe dig godt videre.

Maria Arndal
Maria Arndal
Projektleder og kommunikationskonsulent
Stén Knuth
Stén Knuth
Politisk konsulent