Regler MotionsFloorball - Turneringsreglement

Kort om spillet

I Motionsfloorball dyster 2 hold mod hinanden på en bane på 10x20 meter. Ideelt set er der floorball bander (det er der til ES Cup), men kan også fint spilles uden eller med fodbold bander/net. Der spilles 3 mod 3 og der spilles uden målmand. Spillet kører uden pauser ved mål, der gives bare op fra mål. Målet er, at spillet skal flyde og ikke afbrydes unødvendigt. Der spilles kampe af kort varighed (til ES Cup 6 min pr. kamp), da der er høj intensitet i spillet.

Motionsfloorball er et enkelt spil hvor vi først og fremmest spiller med fairplay regler. Men lidt regler er der, for at spillet skal flyde godt for alle.

De simple spilleregler er med til at mindske risikoen for skader og medvirker til et højt flow og intensitet i spillet.

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

De vigtige regler som der spilles efter er:

 

1) Undgå slag på staven

Når en spiller slår på, låser, løfter eller sparker til en modspillers stav.

2) Undgå skub

Når en spiller, der har bolden under kontrol eller forsøger at nå den, på anden måde end skulder mod skulder, presser eller skubber en modspiller.

3) Undgå højt løftet stav

Når en spiller løfter bladet på sin stav over hoftehøjde i tilbagesvinget, før spilleren rammer bolden, eller i fremadsvinget efter spilleren har ramt bolden, eller generelt har høj og farlig stavføring.

4) Undgå stav mellem ben

Når en markspiller placerer sin stav, sin fod eller sit ben mellem en modspillers ben eller fødder.

5) Undgå liggende spil

Når en markspiller i liggende eller siddende stilling stopper eller spiller bolden.

6) Indslag

Når bolden forlader banen, skal det ikke-fejlende hold tildeles et indslag. Et indslag skal tages fra det sted, hvor bolden forlod banen, ved at bolden lægges ved bander og bringes i spil.

Modspillerne skal straks placere sig mindst 3 m fra bolden, staven medregnet.

7) Det er tilladt at stoppe/spille bolden med hele kroppen (dog ikke hoved og arme/hænder).
Mål tæller kun scoret med stav. Hop efter bolden for at spærre med kroppen er ikke tilladt. 

8) Frislag

Når der begås en forseelse der medfører frislag, skal et frislag tildeles det ikke-fejlende hold. Et frislag skal tages fra det sted, hvor forseelsen blev begået.

Modspillerne skal straks placere sig mindst 3 m fra bolden, staven medregnet.

 

9) Fairplay

Når der optrædes usportsligt eller aggressivt enten verbalt eller fysisk. Dommer kan tildele frislag til det andet hold og tildele advarsel, i grove tilfælde kan der gives direkte rødt kort.

 

Ovenstående forseelser kan af dommer skønnes til at give frislag.

 

For dig der vil vide mere kan du studere nedenstående:

Generelle turneringsregler

  • 1. Gyldighed

1.1. Nedennævnte turneringsregler er gældende for Motionsfloorball og ES Cup, der arrangeres af Dansk Firmaidræt.

 

  • 2. Stævneomfang for ES Cup

2.1. De tilmeldte hold i de lokale stævner inddeles i puljer således, at man spiller mindst 3 kampe.

2.2. De lokale skole-stævner afholdes i følgende rækker:

Drenge (det er tilladt at have piger på holdet).

Piger (såfremt der viser sig at være mindre end 4 hold tilmeldt et stævne slås rækken sammen med drenge).

2.3. Nr. 1 i en afholdt række kvalificerer sig til finalestævnet.

2.4. Ved større lokale ES Cup stævner kan der være flere hold, der kvalificerer sig til finalestævnet (dette vil der blive informeret om, inden stævnet afvikles, og afhænger af det samlede antal ES Cup deltagere).

 

  • 3. Deltagelse

4.1. En spiller kan kun spille på ét hold.

4.2. Piger kan deltage på drengehold, men drenge kan ikke deltage på pigehold.

4.3. En spiller skal være tilmeldt den skole han/hun stiller op for. I modsat fald vil spilleren blive udelukket.

 

  • 5. Stævneafvikling

5.1. Stævner kan af stævneledelsen afvikles på følgende måder:

  1. Alle spiller mod alle.
  2. Indledende kampe i puljer, efterfulgt af cup- og/eller puljekampe.

 

  • 6. Indplacering af hold

6.1. Puljeafvikling:

  1. Holdene indplaceres efter pointsystemet.

For vunden kamp gives 3 point.

For uafgjort kamp gives 1 point.

For tabt kamp gives 0 point.

  1. I tilfælde af pointlighed mellem 2 eller flere hold er nedenstående prioritetsfølge afgørende for den endelige placering.
  2. Indbyrdes kamp (point, måldifference, flest scorede mål).
  3. Bedste måldifference i puljen.
  4. Flest scorede mål i puljen.
  5. Straffeslagskonkurrence (se cupafvikling).

I tilfælde af at to eller flere hold står lige, og IKKE har spillet samme antal kampe (dvs. ét af holdene har fået aflyst en kamp), bortfalder resultatet mod det udeblevne hold for de hold, der står lige.

 

6.2. Cupafvikling

Ved uafgjort i cupkampe går man direkte til straffeslag.

 

  • 7. Udeblivelse/for sent fremmøde

7.1. Såfremt et hold udebliver til holdets første kamp i en pulje, taber holdet kampen med 0-3 og modstanderen tildeles 3 points. Holdet kan stadig blive puljevinder.

 

  • 8. Protest mod dommeren

8.1. Skønner anføreren af et hold, at dommeren har anvendt loven forkert, skal der for at indsigelsen kan tages i betragtning - på spillepladsen - straks protesteres over for dommeren.

8.2. Efter kampens afslutning skal dommeren og anføreren hos stævneledelsen bekræfte, at der er nedlagt protest. Herefter må det protesterende hold udfærdige en skriftlig protest, som behandles og afgøres umiddelbart efter som øvrige skriftlige protester.

  • 9. Spilleregler
    Spilleregler for Motionsfloorball

Der spilles efter ’Spilleregler for floorball’ – med følgende ændringer:

 

Banens dimensioner: Banen skal være 20 m x 10 m.

Markeringer på banen: Der er ingen markeringer på banen.

Målfelt: Der er intet målfelt.

Målmandsfelt: Der er intet målmandsfelt.

Målstørrelse: Højde: 60 cm. Bredde: 90 cm. Dybde: 40-50 cm.

Udskiftningsområder: Udskiftningsområder med en længde på 4 m skal markeres på en af banens langsider, startende 1 m fra midten. Fri udskiftning er tilladt under hele kampen.

Spillere: Spillere kan kun være markspillere – der må ikke benyttes målmænd. Under spil, må der højest være 3 spillere fra hvert hold på banen på samme tid. Et hold består af 3-5 spillere, der alle må anvendes i kamp. Spillerne må ikke deltage på mere end et hold.

Spilletid: Spilletiden er 6 min per kamp. Der er ingen pause.

Specielle regulativer for målmænd: Der spilles uden målmand: alle spilleregler der omtaler målmand i ’Spilleregler for floorball’ udgår.
Igangsætning: Spillet startes med en Face-Off på midten af banen ved kampstart. Efter en scoring startes fra målet og sættes i gang omgående. Intet spilstop. Modstander skal trække sig 3 m fra målet.

Straffeslag: Et straffeslag udføres ved at en spiller, fra egen banehalvdel, skyder til bolden mod modstanders mål. Ingen andre spillere må være på den banehalvdel der skydes mod. Ved straffeslag under kamp forsætter det andet hold med bolden, uanset om der er scoret eller ej.

 

Ressourcer:

’Spilleregler for floorball’: www.dgi.dk/media/3384/spilleregler.pdf
Korrekt udstyr:
www.copenhagenfloorballcenter.dk

 

9.1.  Det er ikke nødvendigt at kende- og overholde de officielle spilleregler for at få stort udbytte af at spille Motionsfloorball, som disse ES Cup stævner er baseret på. De simple spilleregler er med til at mindske risikoen for skader og medvirker til et højt flow og intensitet i spillet.

De vigtige regler som der spilles efter er:

 

Følgende forseelser kan af dommer skønnes til at give frislag:

1) Undgå slag på staven

Når en spiller slår på, låser, løfter eller sparker til en modspillers stav.

2) Undgå skub

Når en spiller, der har bolden under kontrol eller forsøger at nå den, på anden måde end skulder mod skulder, presser eller skubber en modspiller.

3) Undgå højt løftet stav

Når en spiller løfter bladet på sin stav over hoftehøjde i tilbagesvinget, før spilleren rammer bolden, eller i fremadsvinget efter spilleren har ramt bolden, eller generelt har høj og farlig stavføring.

4) Undgå stav mellem ben

Når en markspiller placerer sin stav, sin fod eller sit ben mellem en modspillers ben eller fødder.

5) Undgå liggende spil

Når en markspiller i liggende eller siddende stilling stopper eller spiller bolden.

6) Indslag

Når bolden forlader banen, skal det ikke-fejlende hold tildeles et indslag. Et indslag skal tages fra det sted hvor bolden forlod banen, ved at bolden lægges ved bander og bringes i spil.
Modspillerne skal straks placere sig mindst 3 m fra bolden, staven medregnet.

7) Det er tilladt at stoppe bolden med hele kroppen, men kun at spille med staven.

8) Frislag

Når der begås en forseelse, der medfører frislag, skal et frislag tildeles det ikke-fejlende hold. Et frislag skal tages fra det sted, hvor forseelsen blev begået.

Modspillerne skal straks placere sig mindst 3 m fra bolden, staven medregnet.

 

9) Fairplay
Når der optrædes usportsligt eller aggressivt enten verbalt eller fysisk. Dommer kan tildele frislag til det andet hold og tildele advarsel, i grove tilfælde kan der gives direkte rødt kort.

 

9.2. Dommer kan tildele en spiller en advarsel (gult kort), dette medfører ingen udvisning af spilleren. I gentagelsestilfælde udvises spilleren for resten af kampen (rødt kort). Holdet kan indsætte anden spiller.

9.3. Udvisning for resten af kampen medfører ikke karantæne i holdets efterfølgende kamp. Pådrager samme spiller sig en udvisning mere i samme stævne, kan stævneledelsen idømme en karantæne.

 

  • 10. Dommere/bolde

11.1. Til lokale ES Cup stævner stiller arrangøren forening/skole med dommere. Linjedommere anvendes Ikke.

11.2. Til Finalestævnet sørger Dansk Firmaidræt for dommere.

11.3. Ved stævner sørger stævneledelsen for stave og bolde i spilleklar stand, egne stave må anvendes.

 

  • 12. Påklædning

12.1. Spillerne skal være ensartet påklædt, hvad angår T-shirts farve. Hvis 2 holds spilledragt frembyder så stor lighed, at det kan være forbundet med vanskeligheder for dommeren at skelne holdenes spillere fra hinanden, skal det i programmet sidstnævnte hold foretage ændring ved sin spilledragt, eventuelt skifte trøje, så fejltagelser på grund af spilledragten er udelukket. Stævneledelsen har overtræks trøjer med.

12.2. Der skal anvendes indesko.

Regler volleyball

1 Generelt
Ved stævner skal samtlige spilleres navne være påført holdkortet og dette skal afleveres 30 min. før den første kamp til stævneledelsen. Alle spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

Ingen andre spillere end de angivne kan benyttes, såfremt stævnet afvikles samme dag/weekend.

1.1 Deltagelse
En spiller kan, om muligt i programlægningen, godt deltage i flere rækker samme dag/weekend.

2 Rækker
Stævner og turneringer kan afvikles i nedenstående rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen.

2.1 Volleyball
• Herrer
• Damer
• Mix

2.2 Beachvolley
• Herrer 2 personer
• Herrer 3 personer
• Damer 2 personer
• Damer 3 personer
• Mix - max. 3 personer, min. 2 personer.

Mix-rækken spilles i én samlet række. Hvis man vælger at deltage med 2 personer, vil der ikke være mulighed for at foretage udskiftning.

3 Stævneafvikling
Stævner kan af stævneledelsen afvikles efter følgende måder:

• Efter CUP-systemet
• En kombination af CUP-PULJE
• En kombination af PULJE-CUP
• En kombination af PULJE-PULJE
• Alle spiller mod alle (1 pulje)

3.1 Pointsystem

Beachvolley:
Hver kamp spilles bedst af 3 sæt.
Et sæt (med undtagelse af det afgørende) vindes af det hold der først scorer 21 point med et forspring på mindst 2 point.
Afgørende sæt (3) spilles til 15 point og skal også vindes med et forspring på mindst 2 point.

Volleyball:
Hver kamp spilles bedst af 3 eller 5 sæt.
Et sæt (med undtagelse af det afgørende sæt) vindes af det hold der først scorer 25 point med et forspring på mindst 2 point.
Afgørende sæt (3 eller 5) spilles til 15 point og skal vindes med et forspring på mindst 2 point.

Alle sæt spilles som tie-break hvor alle spilleperioder medfører point.


3.2 Indplacering
Vinderen af puljespil findes på følgende måde:

• Flest point: Der gives 2 point for vunden kamp og 0 point for tabt kamp.
• Hold med lige pointantal: Vinderen findes ved bedste sætscore (difference mellem vundne og tabte sæt).
• Er holdene stadig lige, så tæller indbyrdes kamp.
• Flest vundne bolde.
• Er holdene stadig lige, foretages lodtrækning.

Hvis man vælger at tage bedste 2'er med til finalerunden, findes den på følgende måde:

• Flest point: Der gives 2 point for vunden kamp og 0 point for tabt kamp.
• Hold med lige pointantal: Vinderen findes ved bedste sætscore (difference mellem vundne og tabte sæt).
• Flest vundne bolde.
• Er holdene stadig lige foretages lodtrækning.

4 Udeblivelse eller for sent fremmøde
Hvis et hold kommer for sent eller udebliver, tildeles modstanderne 2 point for vunden kamp og
• Volleyball: for 3 sæt: 25-0, 25-0 i sætscore, for 5 sæt: 25-0, 25-0, 25-0 i sætscore.
• Beachvolley: 21-0, 21-0

Er et hold kommet for sent til at spille sin første puljekamp, kan det spille sine øvrige puljekampe. Holdet kan således godt blive vinder af puljen.

Såfremt et hold ikke har mindst 5 spillere (volleyball)/ er fuldtalligt (beachvolley) klar på banen til den fastsatte tid, har holdet tabt kampen.

5 Dommere
I det omfang der er mulighed for at skaffe dommere, kan disse benyttes.

6 Bolde
Stævneledelsen sørger for bolde i spilleklar stand.

7 Spillerantal
7.1 Volleyball
• Et hold består af max. 12 spillere.
• I mix må der max. være 4 herrer på banen ad gangen, og minimum 2 damer ad gangen.
• Ved fysisk og synlig skade kan stævnejuryen dispensere.

7.2 Beachvolley
• Herrer 2 personer max. 2 spillere
• Herrer 3 personer max. 4 spillere
• Damer 2 personer max. 2 spillere
• Damer 3 personer max. 4 spillere
• Mix 2 personer max. 2 spillere
• Mix 3 personer max. 5 spillere

I mix skal der minimum være en af hvert køn på banen ad gangen.

8 Påklædning
Spillerne på et hold skal være ensartet påklædt.

9 Udskiftning i volleyball
9.1 Volleyball
Der er fri udskiftning, men førstedommeren kan skride ind ved overdreven udskiftning i et sæt, og straffe holdet (utilbørlig/usportslig optræden).

9.2 Beachvolley
I rækkerne for 2 personer må der ikke skiftes ud under hele stævnet.
I rækkerne for 3 personer må der ikke skiftes ud i igangværende sæt - bortset fra ved skade.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgår af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler pistol 25 m

Godkendelse af foreningsbestyrelse, ansøgning af våbenpåtegnelse, opbevaring og anskaffelse samt tilbagekaldelse af våben skal ske via SKV-blanketter som findes HER
 
Våbenloven skal følges. Du finder den HER

Se vejledning for banekommandører ved stævner i pistolskydning på 25 m HER

 

1 Generelle bestemmelser
Deltagerberettigede er alle, der pr. 1. maj er fyldt 15 år, og fysisk er i stand til, på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, at håndtere en pistol. Ved stævner over flere stævnedage skal skytten indenfor stævneperioden blive 15 år (eks. Internetskydning).

I indbydelse/program bør der oplyses, om der kan købes patroner samt fabrikat og pris.

1.1 Registreringskort
Deltagere skal være i besiddelse af et registreringskort, udstedt af en forening under Dansk Firmaidræt og underskrevet af foreningen (skydeudvalget), dog er udskrift fra SuperNovaOnline/stævneplanner.dk også et gældende klassekort.

Kortet skal, for at være gyldigt, være forsynet med skyttens gennemsnit, udregnet med to decimaler.

Stævneledelsen, skal forlange registreringskort forevist, og kontrollere det med tilmeldingen.

Er skytten ikke i besiddelse af registreringskort, skal skyttens forening senest 8 dage efter stævnedagen fremsende dokumentation for skyttens gennemsnit.

Ved eventuelle præmier hold/individuelt tilbageholdes denne, til dokumentation foreligger.

1.1.1 Grundlag for klassificering pistol 25 m
Grundlag for klassificering:

a) Der klassificeres én gang om året. Den 1. oktober udregnes gennemsnittet af turneringer, stævner, konkurrencer samt mesterskabsskydning.

b) Det lokale skydeudvalg har til enhver tid pligt til at flytte en skytte til en højere klasse, såfremt skyttens resultater taler herfor.

1.1.2 Regler for oprykning pistol 25 m
Skytter, der ved stævne, har skudt nedenstående resultater skal rykkes op i næste klasse.

• Kl. P2B skytter. Der har skudt 360 p. eller mere skal rykkes til P2A og have et gennemsnit på 340,00
• Kl. P2C skytter, der har skudt 335 p. eller mere skal rykkes til P2B og have et gennemsnit på 300,00
• Kl. PB skytter, der har skudt 344 p. eller mere skal rykkes til PA og have et gennemsnit på 320,00
• Kl. PC skytter, der har skudt 316 p. eller mere skal rykkes til PB og have et gennemsnit på 280,00

Oprykningen skal da være sket til næste stævne, og skytten vil få et »gennemsnit«, som svarer til laveste antal point i næste klasse.

1.2 Våben
Enhver standardpistol eller revolver cal. 22 må anvendes når våbnet overholder de nedenfor anførte mål og bestemmelser.

Der må ikke anvendes nogen form for optiske sigtemidler på våbnet.

Våbnet skal kunne indeholdes i en kasse med målene: 50 x 150 x 300 mm.

Der skal dispenseres for målekassens mål, hvis skyttens fysiske forhold taler derfor. Samtidig skal det naturligvis stadig være en standardpistol.

Forsigte eller vægtklodser må ikke rage udenfor våbnets munding.

Våbnet incl. kontravægt (løsvægt på piben) må ikke overstige 1400 g. Fremstillet kontravægt er tilladt.

Pibens længde må ikke overstige 153 mm. Mundingsbremse eller tilsvarende anordning må ikke anvendes.

Afstand mellem kærv og korn må ikke overstige 220 mm.

Aftrækket skal holde mindst 1000 g målt lodret med piben lodret. Som vægt benyttes en af samme type som DDS benytter.


1.3 Hjælpere
Det er ikke tilladt at benytte hjælpere på standpladsen. Kun stævneledelsen kan dispensere herfra.

Der skal fra de foreninger, der stiller med handicappede skytter, være en kvalificeret hjælper til handicappede, da arrangørerne ikke kan pålægges at skaffe hjælpere til handicappede.

1.4 Skydestillinger, aldersinddelinger, anlægs-/støttepude og særlige bestemmelser

1.4.1 Skydestillinger og aldersinddeling pistol 25 m
a) Alle uanset køn, der pr. 1. maj er fyldt 15 år. Stående frit uden anlæg med tohåndsfatning.

b) Alle uanset køn, der pr. 1. maj er fyldt 15 år. Stående frit uden anlæg med enhåndsfatning.

1.5 Påklædning
1.5.1 Briller
Enhver form for briller, herunder solbriller, må anvendes.

1.6 Skydningens gennemførelse
1.6.1 Skydningens gennemførsel pistol 25 m

1.6.1.1 Skudafstanden
Afstanden skal være 25 m (+/- 25 cm) målt fra skivens forkant til skydelinjen.

1.6.1.2 Klargøring
Skytterne bør altid gives max. 10 minutter til at klargøre skydningens prøveserie.

Den instruktion, der skal gives skydeholdet forud for skydningen, kan gives inden for de første 7 minutter og så betids, at den kan afsluttes med: »Skydningen begynder om 3 minutter«. I disse 3 minutter bør skytten have mulighed for at afprøve skydestillingen mod frontvendte skiver eller foretage anden klargøring til skydningen.

1.6.1.3 Instruktion til skydeholdet
Instruktionen, der gives forud for en skydning, kan indeholde velkomst og - afhængig af, hvor rutineret skytterne er - omfatte kommandoerne med intervaller, sikkerhedsmæssige forhold og særlige bemærkninger vedrørende markering og baneanlæg, som afviger fra det normale.

1.6.1.4 Antal skud og skiver
Der afgives 5 prøveskud inden for 150 sekunder.

Dette kan gentages en (1) gang.

Herefter afvikles 40 gældende skud, fordelt på 4 serier á 5 skud på 150 sekunder pr. serie samt 4 serier á 5 skud på 20 sekunder pr. serie.

Der udleveres 8 stk. indstiks centrumskiver til gældende serier og alle skiverne skal være forsynet med skyttens nummer.

Skytten skriver selv standpladsnr. på skivernes bagside, når han/hun har valgt eller fået anvist standplads.

Prøveskiven vil være opsat, når skytten kommer til standpladsen.

Skiverne vil af arrangørerne blive opsat, udskiftet og indsamlet for senere bedømmelse.

1.6.1.5 Andre bemærkninger
Først på kommandoer »Lad« må skytten begynde at fylde patroner i magasin eller tromle. Der må højst isættes 5 patroner ad gangen.

Senest på kommandoen »Skyd« eller når skiverne svinger væk, skal armen være sænket til udgangsstillingen (under 45°), og må tidligst hæves, når skiverne begynder at svinge frem.

1.7 Funktioneringsfejl
1.7.1 Funktioneringsfejl pistol 25 m

1.7.1.1 Definition og forhold
Hvis et skud ikke er blevet affyret på grund af funktioneringsfejl ved et våben, skal skytten straks indtage udgangsstilling, eller fortsat holde våbenet pegende i skudretningen og underrette banekommandøren om funktioneringsfejlen ved at hæve den frie hånd eller give et tegn uden at forstyrre øvrige skytter.

Hvis det ikke umiddelbart kan erkendes, hvad årsagen til fejlen er, skal banekommandøren på forsvarlig måde tage våbnet, rette det mod banens endevold uden at pege mod skiven og påvirke aftrækkeren en gang. Affyres våbnet er funktioneringsfejlen »ikke gyldig«. Affyres våbnet ikke, afgøres fejlens art evt. sammen med dommeren.

Opstår funktioneringsfejl under prøveskydning eller ved gældende serie (150 sekunder), kan det være en fordel, at skytten selv afhjælper fejlen og fortsætter skydningen. Kommer skytten imidlertid i tidsnød efter selv at have forsøgt at afhjælpe fejlen og melder funktioneringsfejlen, bliver fejlen regnet som »ikke gyldig«, med mindre fejlen er skjult (brækket slagstift m.v.).

1.7.1.2 Som gyldig funktioneringsfejl anerkendes
a) Projektilet har ikke forladt løbet.

b) Mekanismen er udløst.

c) Der er uaffyret patron i kammeret med tydelig anslag af slagstiften.

d) Hylstret ikke kastet ud.

e) Patron, hylster eller andet har hindret mekanismen i at fungere.

f) Slagstiften er faldet af eller beskadiget.

g) Andre dele af våbnet beskadiget, således at korrekt funktionering hindres (f.eks. forårsager automatisk affyring).

1.7.1.3 Som »ikke gyldig« funktioneringsfejl betragtes
a) Skytten har rørt bundstykket eller sikring, eller våbnet er blevet berørt af en anden person, inden det er blevet undersøgt af banekommandøren.

b) Våbnet er ikke blevet afsikret forinden skydning.

c) Skytten har ikke ladt sit våben forinden skydning.

d) Skytten har ladt med mindre end 5 patroner.

e) Skytten har ikke sluppet aftrækkeren helt efter affyring af foregående skud.

f) Våbnet er ladt med forkert ammunition.

g) Magasinet er forkert isat eller faldet af under skydningen.

h) Enhver årsag som skytten med rimelighed burde have kontrolleret forinden skydningens påbegyndelse.

1.7.1.4 Andre bemærkninger
Hvis en konstateret våbenfejl ikke kan afhjælpes, kan skytten tilbydes at fortsætte skydningen med erstatningsvåben. Skytten må i dette tilfælde skyde nye prøveskud. Hvis ovennævnte medfører forsinkelse i skydningen, kan skydelederen beordre anden tid og standplads for skyttens resterende serie.

1.7.1.5 Omskydning ved funktioneringsfejl
Funktioneringsfejl i gældende serie. Der tillades skytten 2 omskydninger pr. skydning (1 skydning er lig med 8 serier á 5 skud).

Gyldige funktioneringsfejl i gældende serier. Serien skydes om, og skytten bliver noteret for de 5 dårligste af alle afgivne skud. Husk at tælle hvor mange skud der er afgivet. Eks.: Hvis skytten får funktioneringsfejl efter 3. skud, skydes alle 5 skud om således, at der er 8 skud i skiven, og her er det de 5 dårligste skud, der bliver noteret. Er der kun 7 skud i skiven, betragtes det manglende skud som en forbier og noteres som sådan.

Ikke gyldig funktioneringsfejl i gældende serie. Ingen omskydning, afgivne skud tæller.

Funktioneringsfejl i prøveserie. Opstår fejlen i en prøveserie vil denne ikke tælle med i antallet af funktioneringsfejl pr. omgang, og der vil ikke blive foretaget omskydning. Skytten har imidlertid ret til at fuldføre prøveserien, men mod en stationær, frontvendt skive, skydetid 2 minutter.

1.8 Fejl ved baneanlægget
Banekommandøren skal tilkaldes, såfremt der opstår fejl ved baneanlægget, som kan forstyrre en skytte på en sådan måde, at skytten må afbryde sin skydning eller flytte fra banen, han/hun skyder på. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på nye prøveskud samt til skydetiden få tillagt det antal min. afbrydelsen har varet.

1.9 Skud i utide
Skud afgivet før seriens begyndelse eller efter seriens ophør regnes som forbier.

Serien regnes påbegyndt på kommandoen »Skyd«, eller når skiverne svinges frem. Serien regnes for ophørt på kommandoen »Hold inde«, eller når skiverne svinges bort.

Opstår der ved skydning tvivl om, hvilket/hvilke skud der blev afgivet før seriens begyndelse/efter seriens ophør, tages fra den bedste ende.

1.10  Skivebedømmelse
1.10.1 Skivebedømmelse 25 m
Der gives point fra 0-10. Indadtælling anvendes.

Dersom kraven på en måledorn cal. 22 (5,6 mm + 0,05 - 0,00) berører/tangerer nogen del af en ring ind til et felt af højere værdi, er det den højeste værdi, der noteres.

Måledorn anvendes kun en gang pr. skudhul.

Når målerdorn anvendes, skal skiven lægges vandret.

Ved bedømmelse af »lange« skud på svingbare skiver, måles kun hullet i skivematerialet (se skitse herunder). Har hullet en længde på mere end 7 mm noteres skuddet som forbier.

Dersom 2 eller flere skytter opnår samme pointtal, er rækkefølgen:

• Den skytte går forud, der har flest tiere, derefter niere, ottere osv.

• Står skytterne stadig lige, går den skytte forud, der har bedst dårligste skud, derefter næst dårligste skud osv.

Dersom 2 eller flere hold står lige, går det hold forud, der har mindst pointforskel mellem den bedste og den dårligste af de 3 gældende skytter. Er holdene stadig lige, går det hold forud, der har opnået flest tiere, niere osv. henholdsvis som individuel bedømmelse.

 


1.11  Skud i forkert skive
1.11.1 Skud i forkert skive pistol 25 m
En skytte, der skyder i forkert skive, vil få det/disse skud noteret som forbier. Skytten må ikke skyde skuddet/skuddene om.

Den skytte, som har for mange skud i sin skive, skal tilskrives det/de bedste skud i skiven, såfremt det ikke kan afgøres - som f.eks. ved brug af bagskiver - hvilke skud der tilhører den pågældende skytte.

For mange skud
Er der for mange skud i en serie, trækkes der lige så mange skud fra, som der er for mange i serien, ved at man tager de bedste skud fra først, tiere, dernæst niere, ottere osv.

For mange skud i en skive, inden for samme serie, kan opvejes ved at skyde mindre i næste skive, hvis det tydeligt fremgår af serien at der ikke er skudt for mange skud i alt.

1.12  Skud i samme hul
Kan skivedommerne ikke konstatere, at der sidder flere skud i samme hul, betragtes de manglende skud som forbiere.

1.13  Forbier
Går et skud forbi en skive, betragtes de manglende skud som forbiere.

1.14  Forstyrrelser
Hvis en skytte - i det øjeblik, der afgives skud - får et skub eller på anden måde bliver udsat for legemlig forstyrrelse, skal skydelederen eller stævnejuryen efter fornøden undersøgelse annullere skuddet og tage de nødvendige skridt til at straffe forulemperen.

1.15  Regler for opførsel
Efter endt skydning forsynes pistolen med sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes magasinet.

Enhver skytte skal stræbe efter at optræde på en sådan måde, at han/hun er et eksempel til efterlevelse - og ethvert forhold, hvor en skytte tilstræber at opnå fordele frem for sine konkurrenter, er forbudt.

Alle våben skal, hvad enten de er ladt eller ikke, behandles med den yderste forsigtighed. Et våben med lukket bundstykke er pr. definition altid ladt. Skytten skal inden han/hun lægger sit våben fra sig efter endt serie/skydning, sikre sig, at der ikke er flere patroner tilbage i pistolen.

Man må ikke røre ved en anden skyttes våben uden dennes tilladelse. Herfra er dog undtaget banekommandøren og øvrige ansvarlige ledere, der finder, at våbnet er anbragt på en uforsvarlig måde, eller som skal undersøge det.

Enhver, der får et våben i sine hænder, skal straks undersøge, om våbnet er ladt, og i bekræftende fald aflade.

Våbnet må kun lades på skydestandpladsen, og mundingen skal under ladning, pege frem mod skiverne.

Ingen skydning uden for programmet er tilladt. Man må således ikke afgive skud for at »varme« piben op eller rense løbet, medmindre der er udgivet særlig bestemmelser herfor.

En skytte, der overholder reglerne, har krav på ikke at blive forstyrret. Tilskuere og andre skytter bag skydelinjen må ikke komme med tilråb eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinjen, og skydelederen er forpligtet til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter denne bestemmelse.

Enhver konkurrencedeltager har pligt til at kende foranstående konkurrencebestemmelse og regler for opførsel. Ved at tilmelde sig indvilliger skytten i at underkaste sig enhver afgørelse, der bliver truffet som følge af, at han/hun begår fejl.

1.16  Straffe
Overtrædelse af bestemmelserne kan, efter stævnejuryens skøn, straffes med diskvalifikation.

1.17  Mesterskabsskydning
Hvis der er kapacitet og mandskab dertil, kan der holdes mesterskab individuelt efter deltagelse i hovedskydningen.

Mesterskabsskydning er en gentagelse af den under - bestemmelser vedr. pistolskydning.
De to resultater lægges sammen og den, der har det største sammenlagte resultat, vinder mesterskabet.

Deltagelse i mesterskabsskydning kan være frivillig, dog skal alle have mulighed for at deltage.

Ved pointlighed i det sammenlagte resultat, er det mesterskabsskydningen, der afgør placeringen.

Enhver skytte skal tildeles en bane til mesterskabsskydning senest (max. 2 timer efter) skytten har tilmeldt sig til mesterskabsskydning. Skytten kan ikke tilmelde sig mesterskabsskydning før efter afviklingen af hovedskydningen.


1.18  Protester
Protester afleveres skriftlig senest 15 min. efter stævnets afvikling, vedlagt et depositum på kr. 100,-.

2 Bestemmelser vedr. skydning
2.1 Klasseinddeling - individuelt og hold - pistol 25 m
a) Kl. P2A skytter der ifølge registreringskort skyder 340 point eller derover.
b) Kl. P2B skytter der ifølge registreringskort skyder 300 point eller derover.
c) Kl. P2C skytter der ifølge registreringskort skyder under 300 point.

2.1.1 Stående frit uden anlæg med enhåndsfatning - alle uanset køn fyldt 15 år.
a) Kl. PA skytter der ifølge registreringskort skyder 320 point eller derover.
b) Kl. PB skytter der ifølge registreringskort skyder 280 point eller derover.
c) Kl. PC skytter der ifølge registreringskort skyder under 280 point.

2.1.2 Hold
a) Kl. HPA hold der ifølge registreringskort skyder 960 p. eller derover.
b) Kl. HPB hold der ifølge registreringskort skyder 840 p. eller derover.
c) Kl. HPC hold der ifølge registreringskort skyder under 840 p.

Et hold skal bestå af min. 3 og max. 4 skytter (forskellige personer).

Hold kan sammensættes af skytter fra samme eller flere kategorier.

Klassificeringen af hold sker på grundlag af holdets 3 bedste skytters (personers) gennemsnit ifølge registreringskort.

2.1.3 Generelt
Klassificering foretages af foreningen i henhold til ovenstående.

2.2 Skiver
2.2.1 Skiver pistol 25 m
Der anvendes pistolskive nr. 10.

2.3 Handicapskydning
2.3.1 Pistol 25 m
Det er muligt at benytte sig af handicapskydning, som afvikles således:

a) Hvis en skytte har et gennemsnit på 325.00 eller derover får skytten ingen tillæg.

b) Hvis skytten har et gennemsnit der er mindre end 325,00, beregnes tillægget således: ((325 - gennemsnit) x 0,8) = tillæg.

c) Der er ingen skytter som kan opnå mere end 400 point.

d) Ved udregning af stilling, er det det resultat med tillæg der er det tællende, hvis to skytter står lige er det den skytte der inden tillæg har det bedste resultat.


3 Sikkerhedsbestemmelser
Skydevåben er ikke legetøj - derfor: Vær dig dit ansvar bevidst i omgang med skydevåben og ammunition.

Indtil du selv har kontrolleret, om et våben er ladt eller afladt, skal du behandle det, som om det var ladt - farligt.

Kådhed straffes hårdt - sigt derfor aldrig mod levende væsener med dit våben.

Kontrollér, at dit våben er rent, inden du skyder.

Et våbens munding skal du altid holde rettet fremad og opad i målretningen, når våbnet lades eller aflades. Når du bærer et våben, skal mundingen pege opad.

Ret dig altid efter skydelederens anvisninger.

Hold kun fingeren på aftrækkeren, når du skal afgive et skud.

Er der personer mellem dig og skiverne, skal dit våben være afladt, og du må ikke røre det så længe personerne er der.

Dit våben skal altid være afladt og for våben med magasin skal det være taget ud og våbnet skal være forsynet med sikkerhedspløk, når du stiller eller lægger det fra dig. Under ophold på skydebanen skal låsen på dit våben være åben, når du ikke skyder.

Der skal minimum være 1 uddannet skydeinstruktør på skydebanen/pr. etage.

Høreværn er påbudt på banen, når der skydes.

Efter endt skydning, skal pistolen forsynes med en sikkerhedspløk, og for våben med magasin, skal magasinet fjernes.

4 Mærkeskydning
Mærkerne kan erhverves efter følgende point krav

4.1.1 Mærkeskydning, pistol 25 m
4.1.1.1 Fritstående skytter med én-håndsfatning

• Guldmærke 1315 point
• Sølvmærke 1205 point
• Bronzemærke 1100 point

4.1.1.2 Fritstående skytter med to-håndsfatning

• Guldmærke 1380 point
• Sølvmærke 1280 point
• Bronzemærke 1180 point

4.1.1.3 Der skydes efter følgende regler
Skytten skal forud til skydelederen meddele, at han/hun ønsker at skyde til mærket.

Skydningen skal omfatte 4 serier á 20 skud - 5 skud til hver plet. Skive nr. 32 skal benyttes.

Skydningen for fritstående skytter skal foretages stående og uden støtte med én-håndsfatning eller to-håndsfatning.

Skydelederen er ansvarlig for skivekontrollen - skiverne kan af Dansk Firmaidrætsorbund forlanges indsendt til kontrol.

Mærkerne tilsendes ved henvendelse til Dansk Firmaidræt - bestilling skal være påtegnet af foreningen.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler pistol/luftpistol 15 m

Godkendelse af foreningsbestyrelse, ansøgning af våbenpåtegnelse, opbevaring og anskaffelse samt tilbagekaldelse af våben skal ske via SKV-blanketter som findes HER

Våbenloven skal følges. Find den HER

Se vejledning for banekommandører ved stævner i pistolskydning på 15 m HER

1 Generelle bestemmelser
Deltagerberettigede er alle, der på dagen er fyldt 15 år - ved stævner over flere stævnedage skal skytten indenfor stævneperioden blive 15 år (eks. Internetskydning) og fysisk er i stand til, på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, at håndtere en pistol/luftpistol.
 
I indbydelse/program bør der oplyses, om der kan købes patroner samt fabrikat og pris.

1.1 Registreringskort
Deltagere skal være i besiddelse af et registreringskort, udstedt af en forening under Dansk Firmaidræt og underskrevet af foreningen (skydeudvalget), dog er udskrift fra SuperNovaOnline/stævneplanner.dk også et gældende klassekort.

Kortet skal, for at være gyldigt, være forsynet med skyttens gennemsnit, udregnet med to decimaler.

Stævneledelsen, skal forlange registreringskort forevist, og kontrollere det med tilmeldingen.

Er skytten ikke i besiddelse af registreringskort, skal skyttens forening senest 8 dage efter stævnedagen fremsende dokumentation for skyttens gennemsnit.

Ved eventuelle præmier hold/individuelt tilbageholdes denne, til dokumentation foreligger.


1.1.1 Grundlag for klassificering pistol 15 m
Nye skytter skal klassificeres. Gennemsnittet er af samtlige skydninger (turnering, stævner samt konkurrencer) på 15 m.

a) Der klassificeres én gang om året. Den 1. maj udregnes gennemsnittet af turneringer, stævner, konkurrencer samt mesterskabsskydning.

b) Det lokale skydeudvalg har til enhver tid pligt til at flytte en skytte til en højere klasse såfremt skyttens resultater taler herfor.

c) Skytter, der ved stævne, konkurrence, turnering eller til Internetskydning, har skudt nedenstående resultater, skal rykkes op i næste klasse.


1.1.2 Regler for oprykning pistol 15 m
• ÅPB skytter, der har skudt 160 p. eller mere skal rykke til ÅPA og have et gennemsnit på 150,00

• P2B skytter, der har skudt 185 p. eller mere skal rykkes til P2A og have et gennemsnit på 175,00

• P2C skytter, der har skudt 170 p. eller mere skal rykkes til P2B og have et gennemsnit på 160,00

• PB skytter, der har skudt 180 p. eller mere skal rykkes til PA og have et gennemsnit på 170,00

• PC skytter, der har skudt 165 p. eller mere skal rykkes til PB og have et gennemsnit på 155,00

Oprykningen skal da være sket til næste stævne, og skytten vil få et »gennemsnit«, som svarer til laveste antal point i næste klasse.

1.1.3 Regler for oprykning luftpistol 15 m
 ÅPLB skytter, der har skudt 160 p. eller mere skal rykke til ÅPLA og have et gennemsnit på 150,00

P2LB skytter, der har skudt 185 p. eller mere skal rykkes til P2LB og have et gennemsnit på 175,00

P2LC skytter, der har skudt 170 p. eller mere skal rykkes til P2LB og have et gennemsnit på 160,00

PLB skytter, der har skudt 180 p. eller mere skal rykkes til PLA og have et gennemsnit på 170,00

PLC skytter, der har skudt 165 p. eller mere skal rykkes til PLB og have et gennemsnit på 155,00

Oprykningen skal da være sket til næste stævne, og skytten vil få et  "gennemsnit", som svarer til laveste antal point i næste klasse.

1.2 Våben
Enhver standardpistol eller revolver cal. 22 må anvendes når våbnet overholder de nedenfor anførte mål og bestemmelser.

Der må ikke anvendes nogen form for optiske sigtemidler på våbnet.

Våbnet skal kunne indeholdes i en kasse med målene: 50 x 150 x 300 mm, minimumsmål er 210 (skyttebogen Kap.: 5. side 77).

Der skal dispenseres for målekassens mål, hvis skyttens fysiske forhold taler derfor. Samtidig skal det naturligvis stadig være en standardpistol.

Forsigte eller vægtklodser må ikke rage udenfor våbnets munding.

Våbnet incl. kontravægt (løsvægt på piben) må ikke overstige 1400 g. Fremstillet kontravægt er tilladt.

Pibens længde må ikke overstige 153 mm. Mundingsbremse eller tilsvarende anordning må ikke anvendes.

Afstand mellem kærv og korn må ikke overstige 220 mm.

Aftrækket skal holde mindst 1000 g målt lodret med piben lodret. Som vægt benyttes en af samme type som DGI benytter.

Enhver luftpistol 4,5 mm må anvendes når våbnet overholder de nedenfor anførte mål og bestemmelser, med uddybning i Skyttebogen Kap 5 side 79.

Der må ikke anvendes nogen form for optiske sigtemidler på våbnet.

Våbnet skal kunne indeholdes i en kasse med målene: 50 x 200 x 420 mm, (se specificering i skyttebogen Kap. 5 side 79).

Aftrækket skal holde mindst 500 g målt lodret med piben lodret. Som vægt benyttes en af samme type som DGI benytter.

1.3 Hjælpere
Det er ikke tilladt at benytte hjælpere på standpladsen. Kun stævneledelsen kan dispensere herfra.

Der skal fra de foreninger, der stiller med handicappede skytter, være en kvalificeret hjælper til hvert handicappet, da arrangørerne ikke kan pålægges at skaffe hjælpere til alle handicappede.

1.4 Skydestillinger, aldersinddelinger, anlægs-/støttepude og særlige bestemmelser
1.4.1 Skydestillinger, aldersinddelinger, anlægs-/støttepude og særlige bestemmelser pistol 15 m

1.4.1.1 Skydestillinger og aldersinddeling
a) Alle der på dagen er fyldt 15 år og handicappede der berettiger denne stilling.
Stående eller siddende med anlæg (støttepude) med tohåndsfatning.

b) Alle uanset køn der på dagen er fyldt 15 år. Stående frit uden anlæg med tohåndsfatning.

c) Alle uanset køn der på dagen er fyldt 15 år. Stående frit uden anlæg med enhåndsfatning.


1.4.1.2 Anlægs-/støttepuden
Anlægs-/støttepuden, der anvendes i siddende skydestilling, må ikke overskride nedenstående mål med mere end +/-15 mm (se tegning).

1.4.1.3 Særlige bestemmelser
En skytte, der ved lægeattest kan godtgøre, at han/hun på grund af legemsbygning/invaliditet ikke er i stand til at indtage en foreskreven stilling, kan ansøge stævneledelsen om tilladelse til at udføre skydningen i en anden stilling, dog ikke liggende. Se 1.4.1.1 a.


 
1.5 Påklædning
1.5.1 Briller
Enhver form for briller, herunder solbriller, må anvendes.

1.6 Skydningens gennemførelse
1.6.1 Skydningens gennemførsel pistol 15 m

1.6.1.1 Skudafstanden
Afstanden skal være 15 m (+/- 25 cm) målt fra skivens forkant til skydelinjen.

1.6.1.2 Skudantal
Der må skydes ubegrænset prøveskud forud for 20 gældende skud med højst 5 skud til hver plet.

1.6.1.3 Skydetid
Skydetiden er 30 minutter incl. prøveskud.
Ved fleksibel skydetid tillægges 5 minutter, som bruges til og fra banen.
Ved overskridelse af skydetiden kan skytten diskvalificeres.

1.7 Funktioneringsfejl
1.7.1 Funktioneringsfejl pistol 15 m
Hvis våbnet går i stykker, eller ophører med at funktionere, skal banekommandøren straks tilkaldes.

Skytten må enten reparere våbnet eller fortsætte skydningen med et andet våben. Ekstra prøveskud tillades. Skytten har da krav på 30 min. total skydetid.

1.8 Fejl ved baneanlægget
Banekommandøren skal tilkaldes, såfremt der opstår fejl ved baneanlægget, som kan forstyrre en skytte på en sådan måde, at skytten må afbryde sin skydning eller flytte fra banen, han/hun skyder på. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på nye prøveskud samt til skydetiden få tillagt det antal min. afbrydelsen har varet.

1.9 Skud i utide
Skud afgivet før seriens begyndelse eller efter seriens ophør regnes som forbier.

Serien regnes påbegyndt på kommandoen »Skyd«, eller når skiverne svinges frem. Serien regnes for ophørt på kommandoen »Hold inde«, eller når skiverne svinges bort.

Opstår der ved skydning tvivl om, hvilket/hvilke skud der blev afgivet før seriens begyndelse/efter seriens ophør, tages fra den bedste ende.

1.10  Skivebedømmelse
1.10.1 Skivebedømmelse 15 m
Dersom kraven på en måledorn cal. 22 (5,6 mm + 0,05 - 0,00) berører/tangerer nogen del af en ring ind til et felt af højere værdi, er det den højeste værdi, der noteres. 

Point: Der gives point efter ringene, idet der tælles indefter ved berørt ring. Berøres yderste ring tæller skuddet som 3 point. Et skud uden for yderste ring, som ikke berører yderste ring, giver ret til omskud.

Måledorn anvendes kun en gang pr. skudhul.

Når målerdorn anvendes, skal skiven lægges vandret.

Dersom 2 eller flere skytter opnår samme pointtal, er rækkefølgen:

• Den skytte går forud, der har flest tiere, derefter niere, ottere osv.

• Står skytterne stadig lige, går den skytte forud, der har bedst dårligste skud, derefter næstdårligste skud osv.

1.11  Skud i forkert skive
1.11.1 Skud i forkert skive pistol/luftpistol 15 m
Konstaterer en skytte i sin skive et skud, som skytten ikke selv har skudt, skal skytten straks tilkalde banekommandøren. Denne foranstalter en undersøgelse for at fastslå, hvem skuddet tilhører.

Såfremt skytten findes, får denne det pågældende skud.

Såfremt skytten findes, men der er uenighed om, hvilket skud, der er skudt i forkert skive, får skytten det dårligste skud.
Såfremt det ikke kan fastslås, at en anden har skudt det pågældende skud, beregnes skuddet som gældende.

1.12  Skud i samme hul
Kan skivedommerne ikke konstatere, at der sidder flere skud i samme hul, skal de forlange omskud; dog har skytten da krav på nye prøveskud.

1.13  Forbier
Går et skud forbi en skive, må skytten skyde et nyt skud. Har skytten skudt en forbier, som sidder i skiven og ikke berører yderste ring, må skuddet ligeledes skydes om.

1.14  Forstyrrelser
Hvis en skytte- i det øjeblik, der afgives skud - får et skub eller på anden måde bliver udsat for legemlig forstyrrelse, skal skydelederen eller stævnejuryen efter fornøden undersøgelse annullere skuddet og tage de nødvendige skridt til at straffe forulemperen.

1.15  Regler for opførsel
Efter endt skydning forsynes pistolen med sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes magasinet.

Enhver skytte skal stræbe efter at optræde på en sådan måde, at han/hun er et eksempel til efterlevelse - og ethvert forhold, hvor en skytte tilstræber at opnå fordele frem for sine konkurrenter, er forbudt.

Alle våben skal, hvad enten de er ladt eller ikke, behandles med den yderste forsigtighed. Et våben med lukket bundstykke er pr. definition altid ladt. Skytten skal inden han/hun lægger sit våben fra sig efter endt serie/skydning, sikre sig, at der ikke er flere patroner tilbage i pistolen.

Man må ikke røre ved en anden skyttes våben uden dennes tilladelse. Herfra er dog undtaget banekommandøren og øvrige ansvarlige ledere, der finder, at våbnet er anbragt på en uforsvarlig måde, eller som skal undersøge det.

Enhver, der får et våben i sine hænder, skal straks undersøge, om våbnet er ladt, og i bekræftende fald aflade.

Våbnet må kun lades på skydestandpladsen, og mundingen skal under ladning, pege frem mod skiverne.

Ingen skydning uden for programmet er tilladt. Man må således ikke afgive skud for at »varme« piben op eller rense løbet, medmindre der er udgivet særlig bestemmelser herfor.

En skytte, der overholder reglerne, har krav på ikke at blive forstyrret. Tilskuere og andre skytter bag skydelinjen må ikke komme med tilråb eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinjen, og skydelederen er forpligtet til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter denne bestemmelse.

Enhver konkurrencedeltager har pligt til at kende foranstående konkurrencebestemmelser og regler for opførsel. Ved at tilmelde sig indvilliger skytten i at underkaste sig enhver afgørelse, der bliver truffet som følge af, at han/hun begår fejl.

1.16  Straffe
Overtrædelse af bestemmelserne kan, efter stævnejuryens skøn, straffes med diskvalifikation.

1.17  Mesterskabsskydning
Hvis der er kapacitet og mandskab dertil, kan der holdes mesterskab individuelt efter deltagelse i hovedskydningen.

Mesterskabsskydning er en gentagelse af den under - bestemmelser vedr. pistol- luftpistolskydning på 15 m.

De to resultater lægges sammen og den, der har det største sammenlagte resultat, vinder mesterskabet.

Deltagelse i mesterskabsskydning kan være frivillig, dog skal alle have mulighed for at deltage.

Ved pointlighed i det sammenlagte resultat, er det mesterskabsskydningen, der afgør placeringen.

Enhver skytte skal tildeles en bane til mesterskabsskydning senest (max. 2 timer efter) skytten har tilmeldt sig til mesterskabsskydning. Skytten kan ikke tilmelde sig mesterskabsskydning før efter afviklingen af hovedskydningen.

1.18  Protester
Protester afleveres skriftlig senest 15 min. efter stævnets afvikling, vedlagt et depositum på kr. 100,-.

2 Bestemmelser vedr. skydning
2.1 Klasseinddeling - individuelt og hold - pistol 15 m

2.1.1 Stående eller siddende med anlæg (støttepude) med tohåndsfatning - fra 15 år

a) Kl. ÅPA skytter der ifølge registreringskort skyder 150 p. eller derover.
b) Kl. ÅPB skytter der ifølge registreringskort skyder under 150 p.

NB: for at deltage i Firmaidræt Open skal skytten være fyldt 15 år! I 2018 er der givet dispensation for aldersgrænse krav!

2.1.2 Stående frit uden anlæg med tohåndsfatning - alle uanset køn fyldt 15 år.

a) Kl. P2A skytter der ifølge registreringskort skyder 175 p. eller derover.
b) Kl. P2B skytter der ifølge registreringskort skyder 160 p. eller derover.
c) Kl. P2C skytter der ifølge registreringskort skyder under 160 p.

2.1.3 Stående frit uden anlæg med enhåndsfatning - alle uanset køn fyldt 15 år.

a) Kl. PA skytter der ifølge registreringskort skyder 170 p. eller derover.
b) Kl. PB skytter der ifølge registreringskort skyder 155 p. eller derover.
c) Kl. PC skytter der ifølge registreringskort skyder under 155 p.
 
2.1.4 Hold

a) Kl. HPA hold der ifølge registreringskort skyder 510 p. eller derover.
b) Kl. HPB hold der ifølge registreringskort skyder 455 p. eller derover.
c) Kl. HPC hold der ifølge registreringskort skyder under 455 p

Et hold skal bestå af min. 3 og max. 4 skytter (forskellige personer).

Hold kan sammensættes af skytter fra samme eller flere kategorier.

Klassificeringen af hold sker på grundlag af holdets 3 bedste skytters (personers) gennemsnit ifølge registreringskort.

2.1.5 Klasseinddeling - individuelt og hold - luftpistol 15 m

2.1.6 Stående eller siddende med anlæg (støttepude) med tohåndsfatning - fra 15 år

a) Kl. ÅPLA skytter der ifølge registreringskort skyder 150 p. eller derover.
b) Kl. ÅPLB skytter der ifølge registreringskort skyder under 150 p.

NB: for at deltage i Firmaidræt Open skal skytten være fyldt 15 år! I 2018 er der givet dispensation for aldersgrænse krav!

2.1.7 Stående frit uden anlæg med tohåndsfatning - alle uanset køn fyldt 16 år.

a) Kl. P2LA skytter der ifølge registreringskort skyder 175 p. eller derover.
b) Kl. P2LB skytter der ifølge registreringskort skyder 160 p. eller derover.
c) Kl. P2LC skytter der ifølge registreringskort skyder under 160 p.

2.1.8 Stående frit uden anlæg med enhåndsfatning - alle uanset køn fyldt 16 år

a) Kl. PLA skytter der ifølge registreringskort skyder 170 p. eller derover.
b) Kl. PLB skytter der ifølge registreringskort skyder 155 p. eller derover.
c) Kl. PLC skytter der ifølge registreringskort skyder under 155 p.

2.1.9 Hold

a) Kl. HPLA hold der ifølge registreringskort skyder 510 p. eller derover.
b) Kl. HPLB hold der ifølge registreringskort skyder 455 p. eller derover.
c) Kl. HPLC hold der ifølge registreringskort skyder under 455 p.

Et hold skal bestå af min. 3 og max. 4 skytter (forskellige personer).

Hold kan sammensættes af skytter fra samme eller flere kategorier.

Klassificeringen af hold sker på grundlag af holdets 3 bedste skytters (personers) gennemsnit ifølge registreringskort.

2.2 Generelt
Klassificering foretages af foreningen i henhold til ovenstående.

 
2.3 Skiver
2.3.1 Skiver pistol/luftpistol 15 m
Der anvendes pistolskive 4032.

2.4 Handicapskydning
2.4.1 Pistol/luftpistol 15 m
Det er muligt at benytte sig af handicapskydning, som afvikles således:

a)  Hvis en skytte har et gennemsnit på 185.00 eller derover får skytten ingen tillæg.

b) Hvis skytten har et gennemsnit der er mindre end 185,00, beregnes tillægget således: ((185 - gennemsnit) x 0,8) = tillæg.

c) Der er ingen skytter som kan opnå mere end 200 point.

d) Ved udregning af stilling, er det det resultat med tillæg, der er tællende. Hvis to skytter står lige, er det den skytte der inden tillæg har det bedste resultat.

3 Sikkerhedsbestemmelser
Skydevåben er ikke legetøj - derfor: Vær dig dit ansvar bevidst i omgang med skydevåben og ammunition.

Indtil du selv har kontrolleret, om et våben er ladt eller afladt, skal du behandle det, som om det var ladt - farligt.

Kådhed straffes hårdt - sigt derfor aldrig mod levende væsener med dit våben.

Kontrollér, at dit våben er rent, inden du skyder.

Et våbens munding skal du altid holde rettet fremad og opad i målretningen, når våbnet lades eller aflades. Når du bærer et våben, skal mundingen pege opad.

Ret dig altid efter skydelederens anvisninger.

Hold kun fingeren på aftrækkeren, når du skal afgive et skud.

Er der personer mellem dig og skiverne, skal dit våben være afladt, og du må ikke røre det så længe personerne er der.

Dit våben skal altid være afladt og for våben med magasin skal det være taget ud og våbnet skal være forsynet med sikkerhedspløk, når du stiller eller lægger det fra dig. Under ophold på skydebanen skal låsen på dit våben være åben, når du ikke skyder.

Der skal minimum være 1 uddannet skydeinstruktør på skydebanen/pr. etage.

Høreværn er påbudt på banen, når der skydes.

Efter endt skydning, skal pistolen forsynes med en sikkerhedspløk, og for våben med magasin, skal magasinet fjernes.

4 Mærkeskydning
Mærkerne kan erhverves efter følgende point krav

4.1.1 Mærkeskydning, pistol/luftpistol 15 m

4.1.1.1 Fritstående skytter med én-håndsfatning
• Guldmærke 680 point
• Sølvmærke 620 point
• Bronzemærke 560 point

4.1.1.2 Fritstående skytter med to-håndsfatning
• Guldmærke 700 point
• Sølvmærke 640 point
• Bronzemærke 580 point

4.1.1.3 Der skydes efter følgende regler
Skytten skal forud til skydelederen meddele, at han/hun ønsker at skyde til mærket.

Skydningen skal omfatte 4 serier á 20 skud - 5 skud til hver plet. Skive nr. 4032 skal benyttes.

Skydningen for fritstående skytter skal foretages stående og uden støtte med  én-håndsfatning eller to-håndsfatning.

Skydelederen er ansvarlig for skivekontrollen - skiverne kan af Dansk Firmaidræt forlanges indsendt til kontrol.

Mærkerne tilsendes ved henvendelse til Dansk Firmaidræt - bestilling skal være påtegnet af foreningen.

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler petanque

Hvis intet andet er nævnt, gælder de internationale spilleregler – dog har Dansk Firmaidræt følgende undtagelser:

Weekend-kugler (ikke godkendte kugler) er tilladt!
Vi bruger ikke dommere, men i stedet stævne- eller turneringsledelse.
Vi har ikke specifikke straffebestemmelser.
Vi kræver ikke licens.
Vi har ingen påklædningsbestemmelser.

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

Se de internationale regler her

1 Stævneafvikling
Det anbefales at stævner afvikles som Schweizisk stigesystem.

De deltagere der har meldt deres ankomst (er man sent på den kan der ringes til Stævneledersenest 30 minutter inden stævnestart for disciplinen/rækken, deltager i lodtrækningen til første spillerunde.

Er deltagerantallet ulige indsætter arrangerende forening reserve, der deltager på lige fod med de andre deltagere og er præmieberettiget. Har foreningen ingen reserve vil programmet indsætte en reserve (MANGLER) som modstander til oversidderen og taber sin kamp 13-6. (Gælder ikke programmet SPORT): I SPORT er der en oversidder, som vinder kampen med det resultat stævneledelsen bestemmer (normalt 13-6).

Under stævnet spilles det antal runder turneringsledelsen har besluttet der er tid til (under hensyntagen til hvor mange hold, der er tilmeldt). Runderne spilles på tid. En tid der er fastsat af turneringslederen og som kun turneringslederen kender.

Kampene i en runde kan starte når kampprogrammet er ophængt/udleveret. Der spilles til der afgives slutsignal. Når slutsignal lyder, spilles igangværende runde færdig.

Er stillingen uafgjort kastes til grisen, en spiller (1 kugle) fra hvert hold, dommer placerer grisen. 
 
Når der bruges Stævneplanner, indtastes det aktuelle resultat.  
Alternativt, ved andre systemer: Er resultatet efter omkampen ikke 13 kugler til vinderen rundes resultatet op til vinderen har 13 kugler. Taberens antal kugler forhøjes tilsvarende. 
   
Når kampen er færdig afleveres dommersedlen underskrevet til turneringsledelsen. Resultatet er herefter gældende, det indtastes og ny runde forberedes, runden udskrives og er klar til ophængning/udlevering. 


I den nye runde vil vindere møde vindere og tabere møde tabere. Er antallet af vindere ulige vil et hold fra nærmeste lavere niveau blive løftet op, så antal deltagere bliver lige hos både vindere og tabere.

2 Indplacering
I tilfælde af pointlighed mellem 2 eller flere hold/deltagere, er nedenstående afgørende for den endelige placering:

• Flest kamppoint
• Bedste scoreforskel af samtlige kampe
• Flest scorede point
• Flest kamppoint i indbyrdes kampe
• Flest point i indbyrdes kampe
• Omkamp i slutrunde da der skal spilles om alle præmiegivende placeringer

3 Udeblivelse eller for sent fremmøde
Såfremt en deltager/et hold ikke gennemfører en programsat kamp, dømmes holdet som taber og fratages retten til fortsat at spille.

Såfremt en deltager/hold ikke er mødt op til en programsat kamp senest 10 minutter efter at kampprogrammet er ophængt/udleveret, dømmes holdet som taber af denne kamp (13-6). Retten til fortsat at spille mistes ikke. Et ufuldstændigt hold har ret til at starte et spil uden at vente på den udeblevne spiller. Der må dog ikke anvendes dennes kugler.

Ved Firmaidræt Open udpeger stævneledelsen en stævnedommer. Endvidere kan stævneledelsen udpege målere.

4 Spilleregler
Ved stævnekampe på afmærkede baner skal disse måle max. 4 x 15 meter. Stævneledelsen klargør banerne før stævnets start.

Derefter er det de vindende hold, der præparerer og klargør banerne efter kampens afslutning.

Stævneledelsen er ansvarlig for banernes stand under stævnet.

Målkuglen skal være mindst 50 cm fra en forhindring og fra banens ende linje. Den skal også være mindst 1,5 m. fra en anden mål kugle eller en kastecirkel i brug. (Bemærk: der kræves ingen minimumsafstand fra "sidelinjen", der adskiller banerne eller dødlinjer ved siden af banerne).

I triple har hver spiller 2 kugler. I double og single har hver spiller 3 kugler.
Alle typer petanquekugler er tilladt.

Målkuglen, også kaldet »grisen«, skal have en diameter på 30 mm (tolerance +/- 1 mm).

Holdet, der har vundet lodtrækningen, tegner en cirkel med en diameter på max. 50 cm, hvorfra man ønsker at kaste »grisen« ud.

En spiller fra holdet kaster nu »grisen« ud i en afstand på 6-10 meter fra cirklen.

Derefter kaster første spiller på holdet den første kugle ud, og prøver at komme så tæt på »grisen« som muligt. En spiller fra det andet hold forsøger nu enten at komme tættere på »grisen« eller prøver at skyde den første kugle væk.

Det hold, hvis kugler ikke ligger nærmest »grisen«, skal fortsætte med at kaste kugler, indtil de ligger nærmest.

Når et hold ikke har flere kugler, kaster det andet hold resten af sine kugler.

Når alle kugler er kastet, tæller man point.

Det hold, hvis kugle(r) ligger nærmest »grisen« vinder runden, og får point svarende til det antal kugler, der ligger nærmere end modstandernes.

Man spiller den runde færdig, der er i gang, når slutsignalet lyder. Er resultatet uafgjort, kastes til grisen, en spiller (1 kugle) fra hvert hold, dommer placerer grisen 
Hver ny kamp starter med lodtrækning om, hvem der skal kaste først. 

Utilbørlig, støjende eller usportslig optræden kan medføre en henstilling eller diskvalifikation. Det indskærpes at rygning og indtagelse af øl/spiritus ved banerne ikke er tilladt.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler riffel 50 m

Godkendelse af foreningsbestyrelse, ansøgning af våbenpåtegnelse, opbevaring og anskaffelse samt tilbagekaldelse af våben skal ske via SKV-blanketter som findes HER

Våbenloven skal følges. Du finder den HER

Se vejledning for banekommandører ved stævner i 50m riffel HER

1 Generelle bestemmelser
Deltagerberettigede er alle, der fysisk er i stand til på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at håndtere en riffel og på dagen er fyldt 15 år. Ved stævner over flere stævnedage skal skytten indenfor stævneperioden blive 15 år (eks. Internetskydning).

I indbydelse/program bør der oplyses, om der kan købes patroner samt fabrikat og pris.

1.1 Registreringskort
Deltagere skal være i besiddelse af et registreringskort, udstedt af en forening under Dansk Firmaidræt og underskrevet af foreningen (skydeudvalget), dog er udskrift fra SuperNovaOnline/stævneplanner.dk også et gældende klassekort.

Kortet skal, for at være gyldigt, være forsynet med skyttens gennemsnit, udregnet med to decimaler.

Stævneledelsen, skal forlange registreringskort forevist, og kontrollere det med tilmeldingen.

Er skytten ikke i besiddelse af registreringskort, skal skyttens forening senest 8 dage efter stævnedagen fremsende dokumentation for skyttens gennemsnit.

Gennemsnittet (turnering, stævner, konkurrencer samt mesterskabsskydning) beregnes af samtlige skydninger fra 1. oktober året før til 30. september for 50 m. Træningsresultater kan være tællende.

For nye skytter, der ikke har deltaget i ovenstående skydninger, benyttes minimum tre træningsresultater til klassificering.

Ved eventuelle præmier hold/individuelt tilbageholdes denne, til dokumentation foreligger.

1.1.1 Grundlag for klassificering riffel 50 m
a) Der klassificeres en gang om året. Den 1. oktober udregnes gennemsnittet af turneringer, stævner, konkurrencer, mesterskabsskydning samt eventuelle træningsresultater.
b) Det lokale skydeudvalg har til enhver tid pligt til at flytte en skytte til en højere klasse, såfremt skyttens resultater taler herfor.

1.1.2 Regler for oprykning 50m riffel
Skytter, der har skudt følgende resultater ved et stævne, skal rykke op i næste klasse.
• ÅB-skytter, der har skudt 148 p. eller derover, rykkes op i ÅA og får et gennemsnit på 145,00.
• ÅC-skytter, der har skudt 143 p. eller derover, rykkes op i ÅB og får et gennemsnit på 138,00.
• LB-skytter, der har skudt 148 p. eller derover, rykkes op i LA og får et gennemsnit på 145,00.
• LC-skytter, der har skudt 143 p. eller derover, rykkes op i LB og får et gennemsnit på 138,00.
• SB-skytter, der har skudt 142 p. eller derover, rykkes op i SA og får et gennemsnit på 140,00.
• SC-skytter, der har skudt 138 p. eller derover, rykkes op i SB og får et gennemsnit på 133,00.
Oprykningen skal da være sket til næste stævne.

1.2 Våben
Rifler skal overholde Firmaidrættens regler for standardrifler kaliber 22. Se nederst i de vejledende idrætsregler.

Der må bruges rem, men ikke håndstøtte eller kolbekappe med krog. Stævneledelsen kan dispensere herfra.

1.3 Hjælpere
Ved skydestillinger hvor det ikke er muligt at foretage skiveskift uden at forlade sin skydestilling, kan der anmodes om hjælp til skiveskift. Hjælperen udpeges af arrangøren.

1.3.1 Riffel 50 m
1) Liggende med albue- og riffelstøtte (Å)
2) Liggende med albuestøtte - siddende eller stående med albue- eller riffelstøtte (L)
3) Stillingsskydning (S)


Der tages forbehold for, at det ikke på alle baneanlæg er muligt, at skyde siddende eller stående med albue- eller riffelstøtte.

1.3.1.1 Liggende med albue- og riffelstøtte (Å) handikappede hvor denne stilling er berettiget. 
a) Skydestillingen er som beskrevet under »Liggende uden anlæg« samt flg.:
b) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en riffelstøtte.
c) Bøjlen skal kunne indstilles i højden.
d) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten.
e) Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten.

1.3.1.2 Liggende uden anlæg (S)
a) Skytten kan ligge uden underlag på standpladsen eller benytte det underlag, der stilles til rådighed af arrangørerne.
b) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje.
c) Kroppen skal være udstrakt på standpladsen med hovedet mod skiven.
d) Geværet skal støttes af begge hænder og den ene skulder.
e) Kinden må anbringes mod skæftet. Geværet må ikke berøre eller hvile mod noget andet punkt eller genstand.
f) Remstøtte må anvendes.
g) Begge underarme og ærmerne på jakken skal være klart synligt løftet fra underlaget på standpladsen fra albuen og nedefter.
h) Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30° fra fladen, hvorpå albuen hviler.

1.3.1.3 Knælende stilling (S)
a) Skytten skal i den højtknælende stilling sidde på højre fods hæl og berøre jorden/underlaget med højre fods tæer, højre knæ og venstre fod.
b) En knælepude må anbringes under højre fods vrist, dersom foden ikke drejes i en vinkel på mere end 45° fra lodret.
c) Er vinklen mere end 45°, må knælepude ikke anvendes.
d) Knælepuden skal være cylindrisk med en diameter på 12-18 cm og en længde på max. 25 cm.
e) I lavt knælende stilling, hvor knælepude ikke må anvendes, sidder skytten på højre fods inderside og berører jorden/underlaget med højre fods yderside, højre underben og venstre fod.
f) Geværet skal i begge stillinger holdes som under liggende stilling uden anlæg.
g) Venstre albue understøttes på venstre knæ. Den spidse del af albuen må ikke placeres mere end 10 cm over den spidse del af knæet.
h) Beskrivelsen i de 2 stillinger vil være modsat fra linkskytter.
i) Remstøtte er tilladt.

1.3.1.4 Stående stilling (S)
a) Skytten skal stå frit med begge fødder på jorden/underlaget.
b) Geværet skal holdes med begge hænder og skulderen, kinden og den del af brystet, der er nærmest skulderen.
c) Venstre overarm og albue må støttes på brystet eller på hoften.
d) Linkskytter modsat.
e) Remstøtte er tilladt.

1.3.1.5 Siddende med albuestøtte (L)
a) Skytten skal bruge det udstyr, arrangøren stiller til rådighed.
b) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje.
c) Geværet skal støttes af begge hænder og den ene skulder.
d) Kinden må anbringes på skæftet. Geværet må ikke berøre eller hvile mod noget andet punkt eller genstand.
e) Remstøtte må anvendes.
f) Begge underarme og ærmerne på jakken/trøjen skal være klart synligt løftet fra underlaget på standpladsen fra albuen og nedefter.
g) Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30° fra fladen, hvorpå albuen hviler.

1.3.1.6 Stående med albuestøtte (L)
a) Skytten skal bruge det udstyr, arrangøren stiller til rådighed.
b) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje.
c) Geværet skal støttes af begge hænder og den ene skulder.
d) Kinden må anbringes på skæftet. Geværet må ikke berøre eller hvile mod noget andet punkt eller genstand.
e) Remstøtte må anvendes.
f) Begge underarme og ærmerne på jakken/trøjen skal være klart synligt løftet fra underlaget på standpladsen, fra albuen og nedefter.
g) Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30 grader fra fladen, hvorpå albuen hviler.

1.3.1.7 Stående med riffelstøtte (L)
a) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en riffelstøtte.
b) Bøjlen skal kunne indstilles i højden.
c) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten.
Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten.

1.4 Påklædning
1.4.1 Jakke og benklæder
a) Kolben må ikke placeres under nogen del af skyttens påklædning.
b) Jakke og benklæder - evt. ud i ét (f.eks. kedeldragt) - skal være fremstillet af blødt, bøjeligt og smidigt materiale.
c) Enhver foring, polstring og forstærkning, der kun er påfæstet til yderpåklædningens yderside, skal tilfredsstille samme specifikationer.
d) Endvidere må der ikke anbringes genstande på eller under tøjet, som kan støtte armene eller geværet.
e) Det er tilladt at have forstærkninger og polstringer således:
a. På begge albuer med en største bredde på halvdelen af ærmets omkreds.
b. På den arm, hvor remmen er fastgjort, fra armhulen til et punkt indtil 10 cm ud ad underarmen, målt i liggende stilling.
c. På den arm, hvortil remmen ikke er fastgjort, fra 10 cm over til 10 cm under albuespidsen, målt i liggende stilling.
d. På den skulder, hvor kolben støtter. Største udstrækning må ikke være større end 30 cm.
e. På sædet i en udstrækning i bredden, der ikke overstiger hofternes bredde og i højden ikke er større end det er nødvendigt for at dække de punkter, der udsættes for slid.
f. På knæene i en udstrækning på 15 cm over og under midten af knæskallen, målt i knælende stilling. Knæforstærkningen må ikke være bredere end halvdelen af buksebenets omkreds ved knæet.
g. Ingen polstring eller forstærkning må - jakke/benklæder iberegnet - have en tykkelse ved let sammenpresning, der overstiger 16 mm (35 mm hvis lagt dobbelt).

1.4.2 Bælter o.l.
Det er ikke tilladt at anvende læderbælter eller hager eller lignende under hofterne for at stramme jakken, så den stabiliserer kroppen i stående stilling.

1.4.3 Krog
Brug af krog eller lignende på overarmen for at hindre, at geværremmen glider, er tilladt.

1.4.4 Handsker
Handsker af blødt, bøjeligt og smidigt materiale må benyttes når:

a) Den sammenlagte tykkelse ikke overstiger 12 mm (for- og bagside tilsammen)
b) Længden ikke går mere end til 5 cm over håndleddet.

1.4.5 Briller
Enhver form for briller, herunder solbriller, må anvendes. Ligeledes er diopter tilladt.

Det er tilladt at anvende optisk slebne glas, der korrigerer for synsfejl, når glassene placeres i forbindelse med bageste sigtemiddel.

Udstyret kan også være af en beskaffenhed, der giver mulighed for trinløs regulering.

Kikkertsigte er forbudt.

Der tillades anvendelse af "Adlerauge" i forreste sigtemiddel i forstørrelserne enten +0,3, +0,5 eller +0,75.

1.5 Underlag
Der må kun bruges de faciliteter, som forefindes på skydeanlægget.

1.5.1 Bedømmelse af skiver - riffel 50 m
a) Der gives point efter ringene, idet der tælles indefter ved berørt ring.
b) Er yderste ring berørt, tæller skuddet som en 1'er, ikke berørt ring, tæller skuddet 0 point.
c) Dersom 2 eller flere skytter opnår samme pointtal er rækkefølgen: Den skytte går forud, der har flest kryds tiere, dernæst tiere, niere osv.
d) Står skytterne stadig lige, går den skytte forud, der har bedste dårligste skud, derefter bedste næst dårligste skud osv.
e) Skiver skal bedømmes af mindst 2 personer, ved uenighed af en 3. person.

1.6 Måledorne
Dansk Firmaidræt anvender måledorne: 5,6 mm + 0,05 - 0,00

1.7 Skud i forkert skive
Konstaterer en skytte i sin skive et skud, som skytten ikke selv har skudt, skal skytten straks tilkalde banekommandøren. Denne foranstalter en undersøgelse for at fastslå, hvem skuddet tilhører.

Såfremt skytten findes, får denne det pågældende skud.

Såfremt skytten findes, men der er uenighed om, hvilket skud, der er skudt i forkert skive, får skytten, der har skudt i den forkerte skive, det dårligste skud.

Såfremt det ikke kan fastslås, at en anden har skudt det pågældende skud, beregnes skuddet som gældende.

1.8 For mange skud
1.8.1.1 Riffel 50 m
Liggende med albue- og riffelstøtte samt liggende uden anlæg.
Er der for mange skud i en serie, trækkes der lige så mange skud fra, som der er for mange i serien, ved at man tager de bedste skud fra først kryds tiere, tiere, dernæst niere, ottere osv.

For mange skud i en skive, inden for samme serie, kan opvejes ved at skyde mindre i næste skive, hvis det tydeligt fremgår af serien, at der ikke er skudt for mange skud i alt.

1.8.1.2 Stillingsskydning.
Er der for mange skud i en serie, trækkes der lige så mange skud fra, som der er skudt for mange, i henholdsvis liggende, stående eller knælende skydestilling, ved at man tager de bedste skud fra, først kryds tiere, derefter tiere, niere osv.
Hvis det, ved anvendelse af indstiksskiver, ikke tydeligt fremgår i hvilken stilling, der er skudt for mange skud, trækkes der lige så mange skud fra, som der er skudt for mange i serien, ved at man tager seriens bedste skud fra, først kryds tiere, herefter tiere, niere osv.

1.9 Skud i samme hul
Kan skivedommerne ikke konstatere, at der sidder 2 skud i samme hul, skal de forlange omskud; dog har skytten da krav på at skyde nye prøveskud.


2.9 Forbier
1.9.1 Riffel 50 m
Går et skud forbi en skive, må skytten skyde et nyt skud. Har skytten skudt en forbier, som sidder i skiven, betragtes skuddet som et afgivet skud, der tæller 0 point.

1.10 Indrangering af hold
Dersom 2 eller flere hold står lige, går det hold forud, der har mindst pointforskel mellem den bedste og den dårligste af de 3 gældende skytter.

Er holdene stadig lige, går det hold forud, der har opnået flest krydstiere, tiere, niere osv. som individuel bedømmelse.

1.11 Fejl
Banekommandøren skal tilkaldes, såfremt der opstår fejl ved baneanlægget, som kan forstyrre en skytte på den måde, at skytten må afbryde sin skydning eller flytte fra banen, han/hun skyder på. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på at skyde nye prøveskud, samt til skydetiden få tillagt det antal min., afbrydelsen og nye prøveskud har varet.

1.12 Funktioneringsfejl
Hvis våbenet går i stykker eller ophører med at funktionere, skal banekommandøren straks tilkaldes.

Skytten må enten reparere våbnet eller fortsætte skydningen med et andet våben. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på nye prøveskud, samt til skydetiden få tillagt det antal min., afbrydelsen og nye prøveskud har varet.

1.13 Forstyrrelser
Hvis en skytte - i det øjeblik, der afgives skud - får et slag eller stød på benet eller på anden måde bliver udsat for legemlig forstyrrelse, skal skydelederen eller stævnejuryen efter fornøden undersøgelse annullere skuddet og tage de nødvendige skridt til at straffe forulemperen.

1.14 Regler for opførsel
Enhver skytte skal stræbe efter at optræde på en sådan måde, at han/hun er et eksempel til efterlevelse - og ethvert forhold, hvor en skytte tilstræber at opnå fordele frem for sine konkurrenter, er forbudt.


1.14.1 Følgende almindelige regler er gældende:
a) Alle våben skal, hvad enten de er ladte eller ikke, behandles med den yderste forsigtighed. Skytten skal, inden han/hun lægger/stiller sit gevær fra sig efter endt serie/skydning, sikre sig, at der ikke er flere patroner tilbage i geværet og lade låsen stå åben, samt forsyne det med en sikkerhedspløk.
b) Man må ikke røre ved en anden skyttes gevær uden dennes tilladelse. Herfra er dog undtaget banekommandøren og i øvrigt ansvarlige ledere, der finder, at geværet er anbragt på en uforsvarlig måde, eller som skal undersøge det. Enhver, der får et andet våben end sit eget i hænde, skal straks undersøge, om det pågældende våben er ladt.
c) Geværet må kun lades på skydestandpladsen, og mundingen skal under ladning pege frem mod skiverne.
d) Hvis en skytte ønsker at forlade sin skydestandplads under skydningen, skal han/hun først aflade sit gevær og underrette banekommandøren.
e) En skytte, der overholder reglerne, har krav på ikke at blive forstyrret. Tilskuerne og andre skytter bag skydelinien må ikke komme med tilråb eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinien, og skydelederen er forpligtet til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter denne bestemmelse.
f) Enhver konkurrencedeltager har pligt til at kende foranstående konkurrencebestemmelser og regler for opførsel. Ved at tilmelde sig indvilger skytten i at underkaste sig enhver afgørelse, der bliver truffet som følge af, at han/hun begår fejl.
g) Efter endt skydning forsynes riflen med en sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes dette.

1.15 Straffe
Overtrædelse af bestemmelserne i de vejledende idrætsregler for riffel 15 m og riffel 50 m kan, efter stævnejuryens skøn, straffes med diskvalifikation.

1.16 Protester
Protester afleveres skriftligt til stævneledelsen senest 15 min. efter stævnets afvikling, vedlagt et depositum på kr. 100,-.

1.17 Mesterskabsskydning
Hvis der er kapacitet og mandskab dertil, kan der afholdes mesterskab individuelt efter deltagelse i hovedskydning.

Mesterskabsskydning er en gentagelse af den under - bestemmelser vedr. skydning på 15 m og 50 m - nævnte.

De to resultater lægges sammen (krydstierne fra hovedskydningen skal ikke medregnes) og den, der har det største sammenlagte resultat, vinder mesterskabet. Deltagelse i mesterskabsskydning kan være frivillig, dog skal alle have mulighed for at deltage. Ved pointlighed i det sammenlagte resultat, er det mesterskabsskydningen, der afgør placeringen.

Enhver skytte skal tildeles en bane til mesterskabsskydning senest (max. 2 timer efter) skytten har tilmeldt sig til mesterskabsskydning. Skytten kan ikke tilmelde sig mesterskabsskydning før efter afviklingen af hovedskydningen.

2 Bestemmelser vedr. skydning

2.1 Klasseinddeling - individuelt og hold - riffel 50 m
2.1.1 Liggende med albue- og riffelstøtte
a) Kl. ÅA skytter der ifølge registreringskort skyder 145 p. eller derover.
b) Kl. ÅB skytter der ifølge registreringskort skyder 138 p. eller derover.
c) Kl. ÅC skytter der ifølge registreringskort skyder under 138 p.

2.1.2 Liggende med albuestøtte - siddende eller stående med albue- eller riffelstøtte
a) Kl. LA skytter der ifølge registreringskort skyder 145 p. eller derover.
b) Kl. LB skytter der ifølge registreringskort skyder 138 p. eller derover.
c) Kl. LC skytter der ifølge registreringskort skyder under 138 p.

2.1.3 Stillingsskydning
Kl. SA skytter der ifølge registreringskort skyder 140 p. eller derover.
Kl. SB skytter der ifølge registreringskort skyder 133 p. eller derover.
Kl. SC skytter der ifølge registreringskort skyder under 133 p.

2.1.4 Hold
a) Kl. A hold der ifølge registreringskort skyder 435 p. eller derover.
b) Kl. B hold der ifølge registreringskort skyder 425 p. eller derover.
c) Kl. C hold der ifølge registreringskort skyder under 425 p.

Et hold skal bestå af min. 3 og max. 4 skytter (forskellige personer).

Hold kan sammensættes af skytter fra samme eller flere kategorier.

Klassificering af hold sker på grundlag af holdets 3 bedste skytters (personers) gennemsnit ifølge registreringskort.

2.1.5 Generelt
Klassificering foretages af foreningen i henhold til omstående.


2.1.6 3.2 Skydestilling
Riffel 50 m
Vedr. de under klasseinddeling nævnte skydestillinger henvises til de forannævnte generelle bestemmelser skydestillinger.

Liggende med albue- og riffelstøtte omfatter: 15 skud i liggende stilling med albue- og riffelstøtte.

Liggende med albuestøtte omfatter: 15 skud i liggende stilling med albuestøtte.

Stillingsskydning omfatter: 5 skud i liggende stilling uden anlæg, 5 skud i fritstående stilling og 5 skud i knælende stilling.

2.2 Skiver
2.2.1 Riffel 50 m
Ringskive M90 50 m. Skiven skal være én hel plade, som går fra 1 til 10.

Hvor forholdene taler for det, må indstiksskiver benyttes.

Ekstra prøveskive skal på forlangende udleveres til skytten.


2.3 Skudantal
2.3.1 Riffel 50 m
Der må skydes ubegrænset prøveskud forud for 15 gældende skud med højst 5 skud til hver plet.

Hvis der benyttes indstiksskiver, skal skud, der sidder placeret udenfor det areal, indstiksskiven dækker, markeres af banekommandøren, i hvilken stilling skuddet er afgivet. Denne markering skal ske, inden skydningen fortsættes.

Der må ikke skydes prøveskud, efter gældende skud er påbegyndt.


2.4 Skydetid
30 min. inkl. prøveskud.

Ved fleksibel skydetid tillægges 5 min. som bruges til og fra banen.

Ved overskridelse af skydetiden kan skytten diskvalificeres.

2.5 Handicapskydning
2.5.1 Riffel 50 m
Det er muligt at benytte sig af handicapskydning, som afvikles således:
a) Hvis en skytte har et gennemsnit på 140.00 eller derover får skytten ingen tillæg.
b) Hvis skytten har et gennemsnit der er mindre end 140,00, beregnes tillægget således: ((140 - gennemsnit) x 0,8) = tillæg.
c) Der er ingen skytter som opnå mere end 150 point.
d) Ved udregning af stilling, er det det resultat med tillæg der er det tællende, hvis to skytter står lige er det den skytte der inden tillæg har det bedste resultat.

3 Dansk Firmaidræts reglement
3.1 Standardriffel kaliber 22
Alle konventionelt udseende salonrifler skal overholde Firmaidrættens regler for standardrifler kaliber 22.
Standardnormen er: 
 
A  Max. længde af forreste sigtemiddel/kornfods-tunnel.  70 mm.

B  Max. diameter på forreste sigtemiddel/kornfods-tunnel.  25 mm.

C  Max. afstand fra løbets centerlinie til centerlinie af forreste sigtemiddel /korn-fodstunnel. (undtaget er de skytter som er højreskytter, men anvender det venstre øje som sigteøje).   60 mm.

D  Max. dybde af forskæfte, inklusiv evt. håndstøtte.  90 mm.

E  Max. laveste punkt af skæfte med bagkappen indstillet i laveste position   300 mm.

F  Max. dybde af kurven på kolbekappen  50 mm.

G Max længde på løb/pibe 850 mm.

H  Max bredde på riffel (excl. ladearm til luftriffel, lås og magasinholdere)  60 mm.

I  Max. forskydning af bagkappen sidevejs mål fra centerlinjen  30 mm.

1  Riflens vægt inkl. alt sigtemidler, vægte, håndstop mv.   6,5 kg.

2  Aftræksvægt, mærkbart topunktsaftræk, fri.

3  Max lukkeafstand   1,3 mm.

 
NB! Den samme riffel skal bruges i alle stillinger uden udskiftning. Riflen må ikke fjernes fra standpladsen under skydningen uden banekommandørernes tilladelse. Ang. funktioneringsfejl se funktioneringsfej.

Snelleaftræk er forbudt.

Kolbekappen må kun kunne justeres op eller ned indtil 30 mm fra neutralstillingen.

Tommelfingerhul, tommelfingerhylde, håndstøtte, håndhylde og vaterpas er forbudt.
Skæftets længde og kindpudens højde må ikke ændres under konkurrencen.

Sigtekikkerter på riflerne er forbudt.

Remme: Maksimal rembredde 40 mm.

Udvendige vægtklodser er forbudt, dog er originalt fremstillet støtteben for riflen i hvileposition samt originalt fremstillet remholder tilladt.

4 Sikkerhedsbestemmelser
4.1.1 Du skal som skytte altid overholde disse bestemmelser:
a) Skydevåben er ikke legetøj - derfor: Vær dig dit ansvar bevidst i omgang med skydevåben og ammunition.
b) Indtil du selv har kontrolleret, om et våben er ladt eller afladt, skal du behandle det, som om det var ladt - farligt.
c) Kådhed straffes hårdt - sigt derfor aldrig mod levende væsener med dit våben.
d) Kontrollér, at dit våben er rent, inden du skyder.
e) Et våbens munding skal du altid holde rettet fremad og opad i målretningen, når våbnet lades eller aflades. Når du bærer et våben, skal mundingen pege opad med låsen fremad, åben og med sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes dette.
f) Ret dig altid efter skydelederens anvisninger.
g) Hold kun fingeren på aftrækkeren, når du skal afgive et skud.
h) Er der personer mellem dig og skiverne, skal dit våben være afladt, og du må ikke røre det så længe personerne er der.
i) Dit våben skal altid være afladt og for våben med magasin skal det være taget ud og våbnet skal være forsynet med sikkerhedspløk, når du stiller eller lægger det fra dig. Under ophold på skydebanen skal låsen på dit våben være åben, når du ikke skyder.
Der skal minimum være 1 uddannet skydeinstruktør på skydebanen/pr. etage.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.


Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler riffel/luftriffel 15 m

Godkendelse af foreningsbestyrelse, ansøgning af våbenpåtegnelse, opbevaring og anskaffelse samt tilbagekaldelse af våben skal ske via SKV-blanketter som findes HER
 
Våbenloven skal følges. Du finder dem HER

Se vejledning for banekommandører ved stævner i 15m riffel HER

 

1 Generelle bestemmelser
Deltagerberettigede er alle, der pr. 1. maj er fyldt 15 år og fysisk er i stand til på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at håndtere en riffel/luftriffel.

I indbydelse/program bør der oplyses, om der kan købes patroner samt fabrikat og pris.

1.1 Registreringskort
Deltagere skal være i besiddelse af et registreringskort, udstedt af en forening under Dansk Firmaidræt og underskrevet af foreningen (skydeudvalget), dog er udskrift fra SuperNovaOnline/stævneplanner.dk også et gældende klassekort.

Kortet skal, for at være gyldigt, være forsynet med skyttens gennemsnit, udregnet med to decimaler.

Stævneledelsen, skal forlange registreringskort forevist, og kontrollere det med tilmeldingen.

Er skytten ikke i besiddelse af registreringskort, skal skyttens forening senest 8 dage efter stævnedagen fremsende dokumentation for skyttens gennemsnit.

Gennemsnittet (turnering, stævner, konkurrencer samt mesterskabsskydning) beregnes af samtlige skydninger fra 1. til maj året før til 30. april for 15 m.

Træningsresultater kan være tællende.

For nye skytter, der ikke har deltaget i ovenstående skydninger, benyttes minimum tre træningsresultater til klassificering.

Ved eventuelle præmier hold/individuelt tilbageholdes denne, til dokumentation foreligger.

1.1.1 Grundlag for klassificering riffel/luftriffel 15 m
a) Der klassificeres en gang om året. Den 1. maj udregnes gennemsnittet af turneringer, stævner, konkurrencer, mesterskabsskydning samt eventuelle træningsresultater.
b) Det lokale skydeudvalg har til enhver tid pligt til at flytte en skytte til en højere klasse, såfremt skyttens resultater taler herfor.


1.1.2 Regler for oprykning riffel 15 m
Skytter, der har skudt følgende resultater ved et stævne, skal rykke op i næste klasse.
• ÅB-skytter, der har skudt 196 p. eller derover, rykkes op i ÅA og får et gennemsnit på 193,00.
• ÅC-skytter, der har skudt 190 p. eller derover, rykkes op i ÅB og får et gennemsnit på 186,00.
• AB-skytter, der har skudt 196 p. eller derover, rykkes op i AA og får et gennemsnit på 193,00.
• AC-skytter, der har skudt 190 p. eller derover, rykkes op i AB og får et gennemsnit på 186,00.
• FB-skytter, der har skudt 185 p. eller derover, rykkes op i FA og får et gennemsnit på 183,00.
• FC-skytter, der har skudt 180 p. eller derover, rykkes op i FB og får et gennemsnit på 176,00.

Oprykningen skal da være sket til næste stævne.

1.1.3 Regler for oprykning luftriffel 15 m
Skytter, der har skudt følgende resultater ved et stævne, skal rykke op i næste klasse.
- ÅLB-skytter der har skudt 196 p. eller derover, rykkes op i ÅLA og får et gennemsnit på 193,00.
- ÅLC-skytter, der har skudt 190 p. eller derover, rykkes op i ÅLB og får et gennemsnit på 186,00.
- ALB-skytter, der har skudt 196 p. eller derover, rykkes op i ALA og får et gennemsnit på 193,00.
- ALC-skytter, der har skudt 190 p. eller derover, rykkes op i ALB og får et gennemsnit på 186,00
- FLB-skytter, der har skudt 185 p. eller derover, rykkes op i FLA og får et gennemsnit på 183,00.
FLC- skytter, der har skudt 180 p. eller derover, rykkes op i FLB og får et gennemsnit på 176,00.

Oprykningen skal da være sket til næste stævne.


1.2 Våben
Rifler skal overholde Firmaidrættens regler for standardrifler kaliber 22. Se nederst i de vejledende idrætsregler.

Der må bruges rem, men ikke håndstøtte eller kolbekappe med krog. Stævneledelsen kan dispensere herfra.

1.3 Hjælpere
Ved skydestillinger hvor det ikke er muligt at foretage skiveskift uden at forlade sin skydestilling, kan der anmodes om hjælp til skiveskift. Hjælperen udpeges af arrangøren.

1.4 Skydestillinger
1.4.1 Riffel 15m
a) Stående med albue- og riffelstøtte (Å) handikappede hvor denne stilling er berettiget.
b) Stående med albue- eller riffelstøtte (A)
c) Fritstående skydestilling (F)

Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun tilladt for eventuelle deltagere under 15 år at deltage i skydestillingen Å.

1.4.2 Luftriffel 15 m
a) Stående med albue- og riffelstøtte (ÅL) alle under 15 år og handikappede hvor denne stilling er be4rettiget.
b) Stående med albue- eller riffelstøtte (AL) alle over 15 år
c) Fritstående skydestilling (FL) alle over 15 år

Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun tilladt for eventuelle deltagere under 15 år at deltage i skydestillingen ÅL
 
1.4.1.1 Stående med albue- og riffelstøtte (Å, ÅL)
a) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en riffelstøtte.
b) Bøjlen skal kunne indstilles i højden.
c) Albuerne må støttes på et bord eller lignende på en sådan måde, at armenes stilling er meget nær disses stilling i liggende skydestilling.
d) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten.
e) Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten.

1.4.1.2 Stående med riffelstøtte (A, AL)
a) Riflen må støttes under skæftets forreste del på en riffelstøtte.
b) Bøjlen skal kunne indstilles i højden.
c) Forreste hånd må ikke komme bag aftrækkerbøjlen eller berøre riffelstøtten.
d) Forreste rembøjle/håndstop må ikke berøre riffelstøtten.

1.4.1.3 Stående med albuestøtte (A, AL)
a) Albuerne må støttes på et bord eller lignende på en sådan måde, at armenes stilling er meget nær disses stilling i den liggende.
b) Gaffelstøtte eller lignende under geværet må ikke benyttes. Bordet må berøres med kroppen.
c) Begge underarme og ærmer på jakken skal være synligt løftet fra underlaget (på standpladsen) fra albuen og nedefter. Skyttens underarm må ikke danne en vinkel på mindre end 30° fra fladen, hvorpå albuen hviler.
d) Skytten må kun benytte det underlag, der er stillet til rådighed af arrangørerne.
e) Albuebeskyttere må anvendes uden på jakke/trøje.
f) Skytten har krav på skiveholdere, der kan betjenes med én hånd. Disse holdere skal stilles til rådighed af arrangørerne.
g) Remstøtte er tilladt.

1.4.1.4 Fritstående skydestilling (F, FL)
a) Skytten skal stå frit med begge fødder på jorden/underlaget.
b) Geværet skal holdes med begge hænder og skulderen, kinden og den del af brystet, der er nærmest skulderen.
c) Venstre overarm og albue må støttes på brystet eller på hoften.
d) Linksskytter modsat.
e) Remstøtte er tilladt.

1.5 Påklædning
1.5.1 Jakke og benklæder
a) Kolben må ikke placeres under nogen del af skyttens påklædning.
b) Jakke og benklæder - evt. ud i ét (f.eks. kedeldragt) - skal være fremstillet af blødt, bøjeligt og smidigt materiale.
c) Enhver foring, polstring og forstærkning, der kun er påfæstet til yderpåklædningens yderside, skal tilfredsstille samme specifikationer.
d) Endvidere må der ikke anbringes genstande på eller under tøjet, som kan støtte armene eller geværet.
e) Det er tilladt at have forstærkninger og polstringer således:

1. På begge albuer med en største bredde på halvdelen af ærmets omkreds.
2. På den arm, hvor remmen er fastgjort, fra armhulen til et punkt indtil 10 cm ud ad underarmen, målt i liggende stilling.
3. På den arm, hvortil remmen ikke er fastgjort, fra 10 cm over til 10 cm under albuespidsen, målt i liggende stilling.
4. På den skulder, hvor kolben støtter. Største udstrækning må ikke være større end 30 cm.
5. På sædet i en udstrækning i bredden, der ikke overstiger hofternes bredde og i højden ikke er større end det er nødvendigt for at dække de punkter, der udsættes for slid.
6. På knæene i en udstrækning på 15 cm over og under midten af knæskallen, målt i knælende stilling. Knæforstærkningen må ikke være bredere end halvdelen af buksebenets omkreds ved knæet.
7. Ingen polstring eller forstærkning må - jakke/benklæder iberegnet - have en tykkelse ved let sammenpresning, der overstiger 16 mm (35 mm hvis lagt dobbelt).


1.5.2 Bælter o.l.
Det er ikke tilladt at anvende læderbælter eller hager eller lignende under hofterne for at stramme jakken, så den stabiliserer kroppen i stående stilling.

1.5.3 Krog
Brug af krog eller lignende på overarmen for at hindre, at geværremmen glider, er tilladt.

1.5.4 Handsker
Handsker af blødt, bøjeligt og smidigt materiale må benyttes når:
a) Den sammenlagte tykkelse ikke overstiger 12 mm (for- og bagside tilsammen)
b) Længden ikke går mere end til 5 cm over håndleddet.

1.5.5 Briller
Enhver form for briller, herunder solbriller, må anvendes. Ligeledes er diopter tilladt.

Det er tilladt at anvende optisk slebne glas, der korrigerer for synsfejl, når glassene placeres i forbindelse med bageste sigtemiddel.

Udstyret kan også være af en beskaffenhed, der giver mulighed for trinløs regulering.

Kikkertsigte er forbudt.

Der tillades anvendelse af "Adlerauge" i forreste sigtemiddel i forstørrelserne enten +0,3, +0,5 eller +0,75.

1.6 Underlag
Der må kun bruges de faciliteter, som forefindes på skydeanlægget.

1.7 Skivebedømmelse
1.7.1 Bedømmelse af skiver - riffel/luftriffel 15 m
a) Der gives point efter ringene, idet der tælles udefter ved berørt ring.
b) Er yderste ring berørt, tæller skuddet som en femmer. Hvis skuddet sidder uden for den yderste ring giver det ret til omskud.
c) Dersom 2 eller flere skytter opnår samme pointtal er rækkefølgen:  Den skytte går forud, der har flest krydstiere, derefter tiere, niere osv.
d) Står skytterne stadig lige, går den skytte forud, der har bedste dårligste skud, derefter bedste næstdårligste skud osv.
e) Skiver skal bedømmes af mindst 2 personer, ved uenighed af en 3. person.

1.8 Måledorne
Dansk Firmaidræt anvender måledorne: 5,6 mm + 0,05 - 0,00

1.9 Skud i forkert skive
Konstaterer en skytte i sin skive et skud, som skytten ikke selv har skudt, skal skytten straks tilkalde banekommandøren. Denne foranstalter en undersøgelse for at fastslå, hvem skuddet tilhører.

Såfremt skytten findes, får denne det pågældende skud.

Såfremt skytten findes, men der er uenighed om, hvilket skud, der er skudt i forkert skive, får skytten, der har skudt i den forkerte skive, det dårligste skud.

Såfremt det ikke kan fastslås, at en anden har skudt det pågældende skud, beregnes skuddet som gældende.

1.9.1  For mange skud
1.9.2 Riffel/luftriffel 15 m
Er der for mange skud i en serie, trækkes der lige så mange skud fra, som der er for mange i serien, ved at man tager de bedste skud fra først krydstiere, tiere, dernæst niere, ottere osv.

For mange skud i en skive, inden for samme serie, kan opvejes ved at skyde mindre i næste skive, hvis det tydeligt fremgår af serien, at der ikke er skudt for mange skud i alt.

1.9.3  Skud i samme hul
Kan skivedommerne ikke konstatere, at der sidder 2 skud i samme hul, skal de forlange omskud; dog har skytten da krav på at skyde nye prøveskud.

1.9.4  Forbier
1.9.5 Riffel/luftriffel 15 m
Går et skud forbi en skive, må skytten skyde et nyt skud. Har skytten skudt en forbier, som sidder i skiven, men ikke berører yderste ring må skytten skyde et nyt skud.

1.9.6  Indrangering af hold
Dersom 2 eller flere hold står lige, går det hold forud, der har mindst pointforskel mellem den bedste og den dårligste af de 3 gældende skytter.

Er holdene stadig lige, går det hold forud, der har opnået flest krydstiere, tiere, niere osv. som individuel bedømmelse.

1.9.7  Fejl
Banekommandøren skal tilkaldes, såfremt der opstår fejl ved baneanlægget, som kan forstyrre en skytte på den måde, at skytten må afbryde sin skydning eller flytte fra banen, han/hun skyder på. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på at skyde nye prøveskud, samt til skydetiden få tillagt det antal min., afbrydelsen og nye prøveskud har varet.

1.9.8  Funktioneringsfejl
Hvis våbenet går i stykker eller ophører med at funktionere, skal banekommandøren straks tilkaldes.

Skytten må enten reparere våbnet eller fortsætte skydningen med et andet våben. Skytten fortsætter sin skydning, hvor den blev afbrudt, og har krav på nye prøveskud, samt til skydetiden få tillagt det antal min., afbrydelsen og nye prøveskud har varet.

1.9.9  Forstyrrelser
Hvis en skytte - i det øjeblik, der afgives skud - får et slag eller stød på benet eller på anden måde bliver udsat for legemlig forstyrrelse, skal skydelederen eller stævnejuryen efter fornøden undersøgelse annullere skuddet og tage de nødvendige skridt til at straffe forulemperen.

1.9.9.1 Regler for opførsel
Enhver skytte skal stræbe efter at optræde på en sådan måde, at han/hun er et eksempel til efterlevelse - og ethvert forhold, hvor en skytte tilstræber at opnå fordele frem for sine konkurrenter, er forbudt.

1.9.10  Følgende almindelige regler er gældende:
a) Alle våben skal, hvad enten de er ladte eller ikke, behandles med den yderste forsigtighed. Skytten skal, inden han/hun lægger/stiller sit gevær fra sig efter endt serie/skydning, sikre sig, at der ikke er flere patroner tilbage i geværet og lade låsen stå åben, samt forsyne det med en sikkerhedspløk.
b) Man må ikke røre ved en anden skyttes gevær uden dennes tilladelse. Herfra er dog undtaget banekommandøren og i øvrigt ansvarlige ledere, der finder, at geværet er anbragt på en uforsvarlig måde, eller som skal undersøge det. Enhver, der får et andet våben end sit eget i hænde, skal straks undersøge, om det pågældende våben er ladt.
c) Geværet må kun lades på skydestandpladsen, og mundingen skal under ladning pege frem mod skiverne.
d) Hvis en skytte ønsker at forlade sin skydestandplads under skydningen, skal han/hun først aflade sit gevær og underrette banekommandøren.
e) En skytte, der overholder reglerne, har krav på ikke at blive forstyrret. Tilskuerne og andre skytter bag skydelinien må ikke komme med tilråb eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinien, og skydelederen er forpligtet til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter denne bestemmelse.
f) Enhver konkurrencedeltager har pligt til at kende foranstående konkurrencebestemmelser og regler for opførsel. Ved at tilmelde sig indvilger skytten i at underkaste sig enhver afgørelse, der bliver truffet som følge af, at han/hun begår fejl.
g) Efter endt skydning forsynes riflen med en sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes dette.

1.10 Straffe
Overtrædelse af bestemmelserne i de vejledende idrætsregler for riffel 15 m og riffel 50 m kan, efter stævnejuryens skøn, straffes med diskvalifikation.

1.11 Protester
Protester afleveres skriftligt til stævneledelsen senest 15 min. efter stævnets afvikling, vedlagt et depositum på kr. 100,-.

2 Bestemmelser vedr. skydning
2.1 Klasseinddeling - individuelt og hold - riffel/luftriffel 15 m

2.1.1 Stående med albue- og riffelstøtte
a) Kl. ÅA, ÅLA skytter der ifølge registreringskort skyder 193 p. eller derover.
b) Kl. ÅB, ÅLB skytter der ifølge registreringskort skyder 186 p. eller derover.
c) Kl. ÅC, ÅLC skytter der ifølge registreringskort skyder under 186 p.

2.1.2 Stående med albuestøtte eller fritstående med riffelstøtte
a) Kl. AA, ALA skytter der ifølge registreringskort skyder 193 p. eller derover.
b) Kl. AB, ALB skytter der ifølge registreringskort skyder 186 p. eller derover.
c) Kl. AC, ALC skytter der ifølge registreringskort skyder under 186 p.

2.1.3 Fritstående
a) Kl. FA, FLA skytter der ifølge registreringskort skyder 183 p. eller derover.
b) Kl. FB, FLB skytter der ifølge registreringskort skyder 176 p. eller derover.
c) Kl. FC, FLC skytter der ifølge registreringskort skyder under 176 p.

2.1.4 Hold
a) Kl. A, AL hold der ifølge registreringskort skyder 570 p. eller derover.
b) Kl. B, BL hold der ifølge registreringskort skyder 555 p. eller derover.
c) Kl. C, CL hold der ifølge registreringskort skyder 545 p. eller derover.
d) Kl. D, DL hold der ifølge registreringskort skyder under 545 p.

Et hold skal bestå af min. 3 og max 4 skytter (forskellige personer).

Hold kan sammensættes af skytter fra samme eller flere kategorier.

Klassificering af hold sker på grundlag af holdets 3 bedste skytters (personers) gennemsnit ifølge registreringskort.

2.1.5 Generelt
Klassificering foretages af foreningen i henhold til omstående.

2.2 Skydestilling
2.2.1 Riffel/luftriffel 15 m
Vedr. de under klasseinddeling nævnte skydestillinger henvises til forannævnte generelle bestemmelser om skydestillinger.

Stående med albue- og riffelstøtte omfatter 20 skud i stående skydestilling med albue- og riffelstøtte.

Stående med albue- eller riffelstøtte omfatter 20 skud i stående skydestilling med albuestøtte eller 20 skud i fritstående skydestilling med riffelstøtte.

Fritstående skydestilling omfatter 20 skud i fritstående skydestilling.

2.3 Skiver
2.3.1 Riffel/luftriffel 15 m
Riffelskive m82-2 1984 - 15 m.

Ekstra prøveskive skal på forlangende udleveres til skytten.

2.4 Skudantal
2.4.1 Riffel/luftriffel 15 m
Der må skydes ubegrænset prøveskud forud for 20 gældende skud med 1 skud til hver plet.
Der må ikke skydes prøveskud efter gældende skud er påbegyndt.

2.5 Skydetid
30 min. inkl. prøveskud.
Ved fleksibel skydetid tillægges 5 min. som bruges til og fra banen.
Ved overskridelse af skydetiden kan skytten diskvalificeres.

2.6 Handicapskydning
2.6.1 Riffel/luftriffel 15 m
Det er muligt at benytte sig af handicapskydning, som afvikles således:

a) Hvis en skytte har et gennemsnit på 194.00 eller derover får skytten ingen tillæg.
b) Hvis skytten har et gennemsnit der er mindre end 194,00, beregnes tillægget således: ((194 - gennemsnit) x 0,8) = tillæg.
c) Der er ingen skytter som opnå mere end 200 point.
d) Ved udregning af stilling, er det det resultat med tillæg der er det tællende, hvis to skytter står lige er det den skytte der inden tillæg har det bedste resultat.

3 Dansk Firmaidræts reglement
3.1 Standardriffel kaliber 22
Alle konventionelt udseende salonrifler skal overholde Firmaidrættens regler for standardrifler kaliber 22.

Standardnormen er:

A  Max. længde af forreste sigtemiddel/kornfods-tunnel -  70 mm.
B  Max. diameter på forreste sigtemiddel/kornfods-tunnel -  25 mm.
C  Max. afstand fra løbets centerlinie til centerlinie af forreste sigtemiddel /korn-fodstunnel. (undtaget er de skytter som er højreskytter, men anvender det venstre øje som sigteøje) - 60 mm.
D  Max. dybde af forskæfte, inklusiv evt. håndstøtte - 90 mm.
E  Max. laveste punkt af skæfte med bagkappen indstillet i laveste position -    300 mm.
F  Max. dybde af kurven på kolbekappen - 50 mm.
G Max længde på løb/pibe - 850 mm.
H  Max bredde på riffel (excl. ladearm til luftriffel, lås og magasinholdere) - 60 mm.
I  Max. forskydning af bagkappen sidevejs mål fra centerlinjen - 30 mm.
1  Riflens vægt inkl. alt sigtemidler, vægte, håndstop mv. - 6,5 kg.
2  Aftræksvægt, mærkbart topunktsaftræk - Fri.
3  Max lukkeafstand - 1,3mm.


 
NB! Den samme riffel skal bruges i alle stillinger uden udskiftning. Riflen må ikke fjernes fra standpladsen under skydningen uden banekommandørernes tilladelse. Ang. funktioneringsfejl se funktioneringsfejl.

Snelleaftræk er forbudt.

Kolbekappen må kun kunne justeres op eller ned indtil 30 mm fra neutralstillingen.

Tommelfingerhul, tommelfingerhylde, håndstøtte, håndhylde og vaterpas er forbudt.

Skæftets længde og kindpudens højde må ikke ændres under konkurrencen.

Sigtekikkerter på riflerne er forbudt.

Remme: Maksimal rembredde 40 mm.

Udvendige vægtklodser er forbudt, dog er originalt fremstillet støtteben for riflen i hvileposition samt originalt fremstillet remholder tilladt.

4 Sikkerhedsbestemmelser
4.1.1 Du skal som skytte altid overholde disse bestemmelser:
a) Skydevåben er ikke legetøj - derfor: Vær dig dit ansvar bevidst i omgang med skydevåben og ammunition.
b) Indtil du selv har kontrolleret, om et våben er ladt eller afladt, skal du behandle det, som om det var ladt - farligt.
c) Kådhed straffes hårdt - sigt derfor aldrig mod levende væsener med dit våben.
d) Kontrollér, at dit våben er rent, inden du skyder.
e) Et våbens munding skal du altid holde rettet fremad og opad i målretningen, når våbnet lades eller aflades. Når du bærer et våben, skal mundingen pege opad med låsen fremad, åben og med sikkerhedspløk. For våben med magasin, fjernes dette.
f) Ret dig altid efter skydelederens anvisninger.
g) Hold kun fingeren på aftrækkeren, når du skal afgive et skud.
h) Er der personer mellem dig og skiverne, skal dit våben være afladt, og du må ikke røre det så længe personerne er der.
i) Dit våben skal altid være afladt og for våben med magasin skal det være taget ud og våbnet skal være forsynet med sikkerhedspløk, når du stiller eller lægger det fra dig. Under ophold på skydebanen skal låsen på dit våben være åben, når du ikke skyder.
j) Der skal minimum være 1 uddannet skydeinstruktør på skydebanen/pr. etage.


5 Mærkeskydning
5.1 Mærkerne kan erhverves efter følgende point krav:
5.1.1 Riffel/luftriffel 15 m

5.1.1.1 Albue- og riffelstøtte
• Guldmærke 760 point
• Sølvmærke 740 point
• Bronzemærke 720 point

5.1.1.2 Albue- eller riffelstøtte
• Guldmærke 760 point
• Sølvmærke 740 point
• Bronzemærke 720 point

5.1.1.3 Fritstående skytter
• Guldmærke 720 point
• Sølvmærke 700 point
• Bronzemærke 680 point

5.1.2 Riffel/luftriffel 15 m
Skytten skal forud til skydelederen meddele, at han/hun ønsker at skyde til mærket.

Skydningen skal omfatte 4 serier á 20 skud.

Riffelskive m82-2 1984 til 15m med én plet på hver side skal benyttes, der skydes ét skud til hver plet.

Skydningen skal foretages efter de til enhver tid gældende vejledende idrætsregler for riffelskydning.

Skydelederen er ansvarlig for skivekontrollen - skiverne kan af Dansk Firmaidræt forlanges indsendt til kontrol.

Mærkerne tilsendes ved henvendelse til Dansk Firmaidræt - bestilling skal være påtegnet af foreningen.
 

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler kollegabold

Fælles om afvikling
Det anbefales at stævner og turneringer afvikles på følgende måde:
• En kombination af pulje-cup
• En kombination af pulje-pulje  
• Alle mod alle, kun relevant ved mindre end 8 hold.


Rækker
Stævner og turneringer kan afvikles i nedenstående rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen.

• Herrer (15+)
• Damer (15+)
• Oldboys (32+)
• Super-oldboys (38+)
• Oldgirls (30+)
• Veteran (45+)
• Super-veteran (50+)
• Mix (15+)

Aldersgrænsen på de enkelte hold afgøres af den yngste spiller der fx ved (32+) skal være minimum 32 år.

Der bør gives dispensation for én spiller på holdet, som er aldersklassificeret til at spille i rækken under aldersgrænsen på den valgte række.

En spiller kan tilmeldes på flere hold, såfremt det ikke er i samme kategori.

Fælles om indplacering af hold og afvikling
Puljeafvikling
Holdene indplaceres efter pointsystemet:
• For vunden kamp gives 3 point
• For uafgjort kamp gives 1 point
• For tabt kamp gives 0 point

I tilfælde af pointlighed mellem 2 eller flere hold er nedenstående prioritetsfølge afgørende for den endelige placering:
1. Flest kamppoint indbyrdes
2. Bedste måldifference indbyrdes
3. Flest mål indbyrdes
4. Bedste måldifference
5. Flest scorede mål
6. Straffesparkkonkurrence


Cupafvikling
Ved afvikling af cupkampe fortsættes med forlænget spilletid, såfremt det ordinære resultat er uafgjort.

I den forlængede spilletid spilles der 1 x 5 minutter (midlertidigt udviste spillere kommer ikke på banen).

Ender den forlængede spilletid også uafgjort afvikles straffesparkskonkurrence.

Straffesparkskonkurrence afvikles efter fodboldloven. Dog kun 3 spark i første omgang.

Er der mere end 2 hold, der skal deltage, trækker dommeren lod om rækkefølgen, og holdene konkurrerer indbyrdes - alle mod alle (kun 2 hold samtidig).

For vunden straffesparkskonkurrence gives 3 point.


Udeblivelse/for sent fremmøde
Såfremt et hold udebliver eller kommer for sent til holdets første kamp i en pulje, taber holdet kampen med 0-3 og modstanderen tildeles 3 points. Holdet kan stadig blive puljevinder.

Udebliver holdet eller kommer holdet for sent efter holdets første kamp i pulje, diskvalificeres holdet og alle resultaterne annulleres. Trækker et hold sig annulleres alle resultater.

Såfremt begge hold udebliver eller kommer for sent til deres første puljekamp, tildeles holdene 0 point og målscoren 0-0.


Påklædning
Spillerne skal være ensartet påklædt.
Hvis 2 klubholds spilledragt frembyder så stor lighed, at det kan være forbundet med vanskeligheder for dommeren at skelne holdenes spillere fra hinanden, skal det i programmet sidstnævnte hold foretage sådan ændring ved sin spilledragt, eventuelt skifte trøje, at fejltagelser på grund af spilledragten er udelukket.

Der kan benyttes reglementerede fodboldstøvler/sko med knopper eller tværribber samt benskinner.
 

Protest mod dommeren
Skønner anføreren af et hold, at dommeren har anvendt loven forkert, skal der for at indsigelsen kan tages i betragtning - på spillepladsen - straks protesteres over for dommeren.

Umiddelbart efter kampens afslutning skal dommeren og anføreren hos stævneledelsen bekræfte, at der er nedlagt protest. Herefter må det protesterende hold udfærdige en skriftlig protest, som behandles og afgøres som øvrige skriftlige protester.

Spilleregler
Udskiftning sker fra baglinien, gennem målet. Spilleren skal have forladt banen før ny spiller træder ind, sker det ikke kan dommeren give advarsel, hvilket betyder 2 minutters udvisning.

Efter advarsel kan spilleren først genindtræde når dommeren giver signal til dette. Løber spilleren på banen før tiden er gået bliver spilleren tildelt endnu en advarsel = rødt kort.

Hvis bolden sidder fast i nettet genstartes spillet med et dommerkast midt på banen.

Modspilleren skal være 3 m væk ved frispark.

Det er ikke tilladt at holde fast i banden når man forsøger at skærme bolden, drible med bolden eller andet. Dette straffes med indirekte frispark.

Bolden må spilles retningsfrit når spillet sættes i gang fra midten efter scoring eller ved halvlegenes start.

Der må scores på begyndelsessparket.

Gult kort/advarsel = 2 min. Udvisning.

Målmanden må tage med hænder og holde bolden.

Målmanden må kun sætte bolden i gang med kast.

Målmanden må deltage i spillet på egen banehalvdel.

Hvis bolden spilles i 'nettaget' dømmes der indirekte frispark fra midten af banen. Hvis bolden går i nettaget via overligger, stolpe, bande eller modspiller, fortsætter spillet.

Voldsomt spil tolereres ikke, glidende tacklinger er forbudt og straffes med frispark og gult kort.

Frispark tages altid mindst 2 m fra banden.

En kamp varer 2 x 10 minutter, der kan dog forekomme lokale forskelle.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler krolf

Krolf kan spilles efter flere forskellige regler, og du kan finde Dansk Krolf Unions anbefalinger og regler HER

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

Nedenstående er de oftest anvendte regler til almindeligt hyggespil.

De korte regler

Dette sæt regler er lavet så kort som muligt, og er beregnet på ganske almindelig hygge derhjemme i haven.
I praksis er det normalt også nok, og først når der sker noget specielt eller hvis man spiller holdkampe må man ty til de lange regler.

Det gælder, i al sin enkelhed, om at få kuglen i hul på færrest antal slag.

Alle spillere er på banen samtidig. Først slår spiller 1 et slag, dernæst spiller 2, spiller 3 osv. Rækkefølgen bibeholdes hele tiden.

Man tildeles 1 straffeslag, hvis man slår for tidligt eller til en forkert kugle, og alle implicerede kugler flyttes tilbage.

Man må ikke flytte flag eller andre forhindringer, hvorimod nedfaldne blade, grene og lignende godt må fjernes, uden at kuglen flytter sig.

Hvis man direkte fra startstedet slår sin kugle i hul, er det en hole-in-one, og den tæller 0 slag. Hvis man har slået sin kugle hen i nærheden af hullet på 1 slag og så bliver hjulpet i hul af andre, er det ikke en hole-in-one og tæller derfor som 1 slag.

Hvis kuglen ligger så den ikke kan spilles, må man tage den 15 cm væk fra forhindringen, men det, at flytte kuglen, betragtes som 1 slag.

Hvis kuglen ryger helt ud af banen, ind i et bed, i en sø eller andre steder, hvor den skal flyttes ind på banen igen, koster det 1 slag at gøre dette. Kuglen flyttes den kortest mulige vej ind på banen. Det koster ikke 1 slag, hvis andre har skubbet éns kugle ud af banen.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler kegler

1 Klassificering
Stævner kan afvikles individuelt i 6 rækker, samt i 6 rækker for hold efter følgende klassificering:


• Super A: Gennemsnit 7,20 og derover.
• Række A: Gennemsnit fra 7,10 indtil 7,19.
• Række B: Gennemsnit fra 6,95 indtil 7,09.
• Række C: Gennemsnit fra 6,75 indtil 6,94.
• Række D: Gennemsnit fra 6,40 indtil 6,74.
• Række E: Gennemsnit 6,39 og derunder.

Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen.

Gennemsnit bør udregnes efter opnåede resultater ved turnering og stævner på såvel ude- som hjemmebane.

Nybegyndere bør placeres efter gennemsnit af træningsresultater. Er der ingen træningsresultater, er gennemsnittet 5,0.

Til udregning af gennemsnit anvendes 3 decimaler, og såfremt 3. decimal er 5 eller derover, forhøjes 2. decimal, og gennemsnittet fremsendes med 2 decimaler. Fortolkning: Hvis spilleren f.eks. har gennemsnit 6,946, forhøjes dette til 6,95, og spilleren er hermed B-spiller.

Ved stævnedeltagelse efter 1. august sker klassificeringen efter samtlige opnåede resultater i den foregående sæson. Sæson regnes fra 1. juni til 31. maj.

Foreningen indestår for den enkelte spillers klassificering, og holdenes placering i rækkerne afgøres af spillernes sammenlagte gennemsnit.

Gyldigt gennemsnitskort skal på forlangende forevises. Ved omplacering, som skal meddeles senest 48 timer før stævnets start, foretages justering af holdenes evt. nye gennemsnit.


2 Holdsammensætning
Et hold består af 3 spillere, der gerne må være mixede eller rene herre- eller damehold, der på stævnedagen er fyldt 15 år.

Såfremt en klub deltager med mere end et hold, skal holdene sammensættes efter spillernes klassificering, således at klubbens 3 højeste klassificerede spillere udgør hold 1. De 3 næsthøjeste klassificerede spillere udgør hold 2, osv.

Ved lovligt afbud kan erstatningsspiller benyttes. Dog skal holdene sammensættes i henhold ovenstående regler.

3 Stævneafvikling
Stævner afvikles på de til rådighed værende baner. Der slås minimum 80 slag uden prøveslag. Der begyndes på banen i venstre side. Slagene fordeles på det antal baner, der benyttes.

3.1 Slagseddel
Forinden påbegyndelse af en kamp skal der udfærdiges en slagseddel, der tillige anvendes som resultatskema. Spillerne skal føre modspillernes skema.

3.2 Fodtøj
Der skal skiftes til sko med ikke afsmittende såler (der kun bruges indendørs) inden banerne betrædes.


4 Placeringsregler
I tilfælde af at flere spillere eller flere hold har slået samme antal kegler, har den spiller eller det hold, hvis sidste spiller - efter programmet - har det største slag, vundet, når der begyndes bagfra.


5 Spilleregler
5.1 Spillemåde for kampe
Der må ikke spilles ekstra slag under afventning af modspillerens sidste slag.

Spilleren får anvist sideskift af afskriveren umiddelbart efter afgivelse af den sidste kugle i en serie. Spilleren bekræfter oplysningen med en løftet hånd.

Afskriverens bedømmelse af korrekt bane- og sideskift er gældende.

Afskriveren skal være orienteret om anlæggets funktioner og forhold ved uregelmæssigheder. I tilfælde af uregelmæssigheder tilkaldes jourhavende.

5.2 Jourhavende ved kampe
Afskriver fungerer som dommer.
Jourhavende er øverste myndighed.

5.3 Afbrydelse af kamp
Går en keglebane i stykker, og man ikke inden for 15 min. kan få den i gang igen, skal en anden bane tages i brug.
Såfremt dette ikke er muligt, skal afviklingen omplaceres på de resterende baner.

5.4 Slagværdi
Afgørende for værdien er grundlæggende antallet af faldne kegler.

Slagværdien bedømmes efter point. Hver falden kegle er 1 point.

5.5 Bedømmelse ved automatisk keglerejsning
Ved automatisk keglerejsning følges værdien på den elektriske lystavle.

Åbenlyse fejl i angivelsen skal gennemprøves af stævnelederen, som har afgørelsen om slagresultatet.

Er en defekt ikke til at udbedre, bliver de faktiske faldne kegler bedømt.

Kegler, der bliver kastet omkuld af en kugle fra afløbsrenden, tæller ikke som faldne.

5.6 Yderligere slagværdier
Kegler, som efter afgivelse af kuglen, er faldet om før kugleindslaget, tæller ikke - slaget skal gentages.

Kugler, som spilleren taber efter indtagelse af grundstillingen og som forlader tilløbsbanen, tæller som gyldigt slag.

Hvis der efter afgivelse af en kugle er faldet en eller flere kegler for tidligt eller bliver vist gennem den elektriske markering, er slaget ugyldigt og må gentages.

5.7 Fejlslag
En kugle, der løber ud fra løbefladen, gælder som fejlslag.

Fejlslag markeres med et 0.

5.8 Nulslag
Som nulslag gælder de efter en advarsel ureglementerede udførte slag.

Nulslag markeres med et X.

Et slag afgivet i den forkerte side inden en advarsel skal tælle med.

5.9 Forseelser
Forseelser, som skal føre til advarsler, og efter én gangs advarsel til nulslag:

Ved overtrædelse af spilleområdets markeringer eller ved usportslig opførsel mellem 2 slag.

Usportslig opførsel foreligger, når f.eks. spilleren ikke anerkender jourhavendes kendelse.

Hvis spilleren forstyrrer eller hæmmer modstanderen ved udøvelsen af hans/hendes sportslige virke.

Hvis spilleren taler højt med sin hjælper eller tilskuer eller på anden måde forholder sig utilbørligt.

At afgive en kugle i den forkerte side. Slaget tæller.

At berøre gulvet med hænder eller knæ eller lægge kuglen fra sig på gulvet.

At støtte sig til kugletilbageløbet.

At rutsche eller glide.

At benytte stoffer som talkum, pimpsten, harpiks, spray, spyt el. lign. materiale til hænder, sko eller løbefladen.

Kugler, der går ind i keglestanden, før den elektriske automatik er parat, er spillet for tidligt, og dette slag må gentages. Fremtidige for tidligt afgivne kugler bliver noteret som nulslag. Åbenbare fejl i den elektriske markering berøres ikke af denne regel (afskriverens bedømmelse).

Det er ikke tilladt at vente på en speciel tilbagekommende kugle.

Egne kugler er ikke tilladt.

Det er forbudt at anbringe markeringer af enhver art i spilleområdet.

5.10 Advarsler
Advarsler er personbestemte og kan ikke overføres. De skal straks bekendtgøres for spilleren.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler håndbold

Hvor intet andet i nedenstående eller udsendte materialer er anført, spilles der efter de af Dansk Håndbold forbund til enhver tid fastsatte spilleregler og bestemmelser, som kan findes HER

 

1 Generelt
Ved stævner skal samtlige spilleres navne være påført holdkortet og skal afleveres 30 min. før den første kamp til stævneledelsen.

Ingen andre spillere end de angivne kan benyttes, såfremt stævnet afvikles samme dag/weekend.

2 Fælles om afvikling
Det anbefales at stævner og turneringer afvikles på følgende måde:

• En kombination af pulje-cup.
• En kombination af pulje-pulje.  
• Alle mod alle, kun relevant ved mindre end 8 hold.

2.1 Rækker
Stævner og turneringer kan afvikles i nedenstående rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen.

• Damer
• Herrer
• Oldgirls
• Oldboys
• Mix

2.2 Aldersgrænser
• Alle skal på stævnedagen være fyldt 15 år.
• Oldgirls skal på stævnedagen være fyldt 30 år.
• Oldboys skal på stævnedagen være fyldt 32 år.

2.3 Deltagelse
Man kan godt deltage i flere rækker. Der skal ikke tages hensyn til dette i tilrettelæggelsen af programmet.

Det er tilladt at bruge 1 dame på et herrehold.

3 Indplacering
Holdene indplaceres efter pointsystemet således:

• Vunden kamp giver 2 point.
• Uafgjort kamp giver 1 point.
• Tabt kamp giver 0 point.

I tilfælde af pointlighed mellem 2 eller flere hold, er nedenstående prioritetsfølge afgørende for den endelige indplacering:

• Indbyrdes kamp (pointberegning).
• Målforskel (for samtlige kampe).
• Flest scorede mål (for samtlige kampe).

Ender en cup-kamp uafgjort, spilles der umiddelbart efter en omkamp på 2 x 5 min. (uden pause). Ender omkampen også uafgjort, skal der efter ny lodtrækning fortsættes med perioder af 5 min. varighed, indtil en afgørelse foreligger ved en periodes afslutning. Der er ingen pauser mellem perioderne.

3.1 Udeblivelse eller for sent fremmøde
Såfremt et hold udebliver eller kommer for sent til en puljekamp, tildeles modstanderen 2 point og tilskrives følgende målscore:

• Herrer, oldboys og mix: 4-0.
• Damer og oldgirls: 3-0.

Er et hold kommet for sent til at spille sin første puljekamp, kan det spille sine øvrige puljekampe. Holdet kan således godt blive vinder af puljen.

Såfremt et hold ikke har mindst 5 spillere klar på banen til den fastsatte tid, har holdet tabt kampen.

4 Dommere
Stævneledelsen ansætter dommerne.

2-dommer systemet bør anvendes.

Hvis den ene af de to udpegede dommere ikke er mødt op, når spillet skal begynde, er det den på stedet fungerende turneringsleders pligt at forsøge at finde en, som efter hans mening kan danne dommerpar med den tilstedeværende dommer.

Hvis det ikke lykkes at finde en sådan dommer, skal den udpegede tilstedeværende dommer dømme kampen som enedommer.

Hvis den anden dommer af det oprindelige udpegede dommerpar indfinder sig efter spillets begyndelse, må han ikke indtræde som dommer i kampen hverken ved at træde ind i stedet for den dommer, der blev valgt umiddelbart inden kampens begyndelse, eller ved at træde ind som meddommer for den fungerende enedommer.

Hvis den ene af en kamps dommere ikke er i stand til at fuldføre kampen, færdigspilles den med den anden dommer som enedommer.

5 Bolde
Til herrer og oldboys skal bolden ved stævnets start have en omkreds på 58-60 cm og en vægt på 425-475 g.

Til damer, oldgirls og mix skal bolden ved stævnets start have en omkreds på 54-56 cm og en vægt på 325-400 g.

6 Baneforhold
Der må ikke spilles på baner med opsatte bander.

7 Spillerantal og dragter
Et hold består af max. 12 spillere, der med nr. og navn skal anføres på holdkortet.

I hver kamp må der benyttes 12 spillere.

Spillerne på et hold skal altid være ensartet påklædt.

Holdet skal altid spille med en målvogter (d.v.s. en som målvogter iklædt spiller, der har en målvogters rettigheder og forpligtelser).

Målvogternes dragt skal tydeligt afvige fra farverne på markspillernes dragter på begge hold.

Alle spillere må være målvogter eller markspiller. En spiller, der fungerer som målvogter, kan til enhver tid anvendes som markspiller, ligesom en markspiller kan benyttes som målvogter, når spilledragten skiftes i overensstemmelse hermed.

En udskiftning af en målvogter skal altid foregå fra udskiftningsområdet, og såvel den indtrædende som den udtrædende skal på udskiftningstidspunktet være iklædt som målvogter.

7.1 Spillernumre
Spillerne skal på ryggen bære tydelige numre.

Numrenes farve skal tydeligt afvige fra farven på spilletrøjen.

8 Mix-regler
I mix må der max. være 3 herrer som markspillere.

Fortolkning: Ved udvisning af en herre, må man ikke udskifte en dame og erstatte denne med en herre således, der igen er 3 herrer på banen.

Mål scoret af damer tæller dobbelt.

Målvogteren må bevæge sig over hele banen.

9 Spilletid
Følgende spilletider er gældende:

• Herrer, oldboys og mix: 2 x 20 min.
• Damer og oldgirls: 2 x 15 min.

Er stævneledelsen i tidsnød, har denne ret til at nedsætte spilletiden med max. 5 min. i hver halvleg.

10 Fodtøj
Ved udendørs stævner er det tilladt at spille i reglementerede fodboldstøvler.

11 Harpiks
Det er tilladt at bruge harpiks eller andre former for klæbemidler om sommeren.

Om vinteren er det den arrangerende stævnearrangør, der bestemmer, om der må spilles med harpiks eller andre former for klæbemidler (skal være spray eller pumpe). Dette skal dog tydeligt fremgå af programmet.

12 Tidtagning og resultatføring
Om sommeren er det dommerne, der er tidtager og resultatfører.
Om vinteren er det tidtager, sekretær og dommerne, der er tidtager og resultatfører.

13 Karantæner
Diskvalifikation medfører mindst 1 kamps karantæne. Dette gælder også efter et rødt kort efter en tredje gangs udvisning.

 

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler høvdingebold

Kort om spillet
I høvdingebold dyster to hold mod hinanden på en bane på størrelse med en volleyballbane. Der er intet net og ingen remedier udover en bold og eventuelt nogle flotte kostumer.

Spillet handler om at kaste, ramme, undvige, gribe og dræbe. Det gælder om at blive på banen indtil samtlige af modstanderholdets spillere er døde.
Pletskud dræber, men griber du bolden, redder du en medspiller samt sender kasteren i dødens høvdingefelt (se evt. punktet "Banestørrelse og baneudformning").

Når samtlige af holdets spillere befinder sig i høvdingefeltet, bliver høvdingen til spiller og skal gå fra høvdingefeltet til spillerfeltet.

Der er fundet en vinder, når modstanderens hold ikke har flere spillere på banen.

Banestørrelse og -udformning
Banen har samme størrelse som en volleyballbane (9 x 18 meter), som er delt i to banehalvdele.

Hver banehalvdel deles yderligere op i to felter - ét til spillerne og ét til høvdingen.

Bag hver spillerfelt er et høvdingefelt, som kun høvdingen må befinde sig i. Høvdingen befinder sig på modsatte banehalvdel end det øvrige af sit hold.

Spillerne må betræde høvdinge- og midterlinjerne, men må ikke overtræde linjen (dvs. have spidsen af foden over linjen).

Når spillerne og høvdingen befinder sig i høvdingefeltet har de helle - og kan derfor ikke dræbes.


Bolden
Der spilles med en blød bold Ø: 20 cm, vægt: cirka 210 gram.


Antal spillere
Hvert hold består af seks spillere (inklusiv høvding) og eventuelt maksimum tre indskiftningsspillere.
Til hver kamp benyttes seks spillere. Heraf skal minimum én af de startende spillere være pige. Spillere og høvding kan frit skifte mellem sæt og kampe.

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.


Point
Der spilles bedst af tre sæt. Ét sæt er afgjort, når alle spillerne på det ene hold er døde.


Spilstart
Bolden gives op på midten af banen ved, at dommeren kaster bolden i luften. Bolden er fri, idet boldens kurve er nedadgående. Ved spilstart skal bolden berøres af to spillere fra samme hold, inden et drab er gyldigt.


Spillernes bevægelse på banen
Alle spillere må bevæge sig frit inden for banens linjer - både med og uden bold. Der er ingen begrænsninger for skridt, driblinger eller afleveringer.

Alle spillere må gribe og kaste med hele kroppen fra knæet af og op. Det vil sige rammer en spiller bolden med foden eller underbenet - så er spilleren automatisk død.

Spillerne må på intet tidspunkt overtræde banens linjer - hverken i forbindelse med skud eller undvigemanøvre - og hverken før, under eller efter manøvren.

Hvis en spiller overtræder linjerne i forbindelse med et kast så der opnås en uretmæssig fordel, overgår boldbesiddelsen til modstanderens hold. Gentager spilleren overtrædelsen, kan spilleren udvises i resten af kampen.

Bolde på gulvet må kun samles op af spiller-/høvdingefeltets retmæssige spillere. Det vil sige, at en spiller ikke må samle en bold op fra et spiller-/høvdingefelt, der ikke er spillerens eget spiller-/høvdingefelt.

Der er ingen begrænsninger for undvigelse af skud udover, at spilleren skal blive i eget spillerfelt.


Skud
Når en spiller er ramt af et skud, er spilleren død - og skal forsætte sit spil fra høvdingefeltet.

Rammer bolden væggen, loftet, gulvet eller andet annulleres 'drabsskuddet', og den ramte spiller er ikke død og kan ikke gribe sig til drab af kasteren.

Rammer bolden først én spiller og dernæst en anden spiller, uden i mellemtiden at være i berøring med andet, er begge spillere døde.

Skud i ansigtet eller andre skud nær ansigtet tæller ikke som drab, og samme bold kan ikke dræbe flere (ligesom hvis bolden rammer gulvet).

I tilfælde af, at dommeren vurderer, at et skud mod ansigtet er bevidst fra kasteren, kan dommeren udvise kasteren i resten af kampen.

En griber dræber kasteren og laver en befrier. Det vil sige, at den første døde på griberens hold må genindtræde som levende spiller (først ud, først ind). Bolden må ikke have ramt gulvet, væggen eller andet mellem kastet og grebet.


OBS: Der spilles ikke med flyvende hollænder.

Dansk Firmaidræt tager forbehold for ændringer i regelsættet.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler golf

Hvor intet andet i nedenstående eller udsendte materialer er anført, spilles der efter de af Dansk Golf Unions fastsatte regler, som kan findes HER   

Golfbanernes lokale regler skal altid overholdes. Matchstyring kan være via Golfbox.
Dansk Golfunion har udarbejdet en håndbog for turneringsledere som bør følges:
http://www.danskgolfunion.dk/turnering/eliteturnering/haandbog-for-turneringsledere


1 Fælles om afvikling
Det anbefales at stævner og turneringer afvikles på følgende måde:

• Single, over 18 huller
• Par DM (2 personer), over 18 huller

I single spilles der netto slagspil i A-rækken og stableford i de øvrige rækker. I parturneringen spilles der stableford i alle rækker.

1.1 Deltagerberigtiget
Alle golfspillere med et gældende DGU kort eller tilsvarende fra en udenlandsk golfunion, et gyldigt ega handicap, ved turneringens start, kan deltage, dog ikke professionelle eller non-amatører.

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

1.2 Caddie
Caddie er ikke tilladt (dog tilladt i Kollegagolf).

1.3 Golf-car
Personbærende køretøj er kun tilladt med særlig tilladelse og omfatter ikke transport af andre spillere eller deres udstyr. Den særlige tilladelse skal rekvireres i spillers hjemklub og skal medbringes til stævnet. Overtrædelse af brugen af golf-car medfører diskvalifikation.

1.4 Mobiltelefon
Mobiltelefon skal være slukket under spil på banen. Brug af mobiltelefon kan medføre diskvalifikation.

1.5 Prøvespil
Det er ikke tilladt at prøvespille på banen samme dag, som turneringen afvikles.

1.6 Dommer
Der bør udpeges mindst en dommer, helst fra klubben hvor turneringen afvikles. Dommere kan ikke deltage i turneringen.

1.7 Protester
En dommers afgørelser vedr. golfreglerne og vedr. afviklingen er endelige og kan ikke ankes.

1.8 Starttid
Deltagerne skal starte til tiden og i den rækkefølge, som turneringsledelsen har fastsat.

Scorekort skal være afhentet senest 15 min. før starttidspunktet.



2 Turnerings- og spilleregler
2.1 Rækkeoprettelse
En række bør kun afvikles, såfremt der er 4 spillere/par eller derover. I tilfælde af færre tilmeldte kan turneringsledelsen slå to rækker sammen. I tilfælde af mange tilmeldte i en række kan turneringsledelsen ændre grupperingen for at opnå en mere ligelig fordeling af antal tilmeldte i de enkelte rækker.

2.2 Indplacering ved lighed
Ved indplacering i tilfælde af lighed benyttes den matematiske metode.
Den spiller, som har scoret bedst på den sidste halvdel af turneringens huller, bliver vinder; bedst på sidste 9 huller, så bedst på sidste 6, 3, 1. Såfremt to spillere stadigvæk står lige, er spilleren med laveste handicap vinder, derefter benyttes der lodtrækning.

2.3 Spilorden
Som udgangspunkt sættes startlisten i HCP-orden, således at lavest HCP starter tidligst. Turneringsledelsen kan dog via gruppering tage hensyn til samkørsel og ønske om starttid.

2.4 For sen ankomst til start
En spiller, som kommer for sent til starten må indtræde i sin bold på det næste teested, som bolden kommer til.
For sen ankomst til start defineres som:
• Scorekort ikke er afhentet 5 minutter før spillerens starttid.
• Spilleren ikke er klar til at slå ud, når starter kalder spilleren frem på 1. tee.

3 Handicap regulering
Der reguleres kun HCP i nedadgående retning mellem den enkelte turnerings runde.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler gokart

HUSK: Gokartbanens lokalregler skal overholdes.

1 Generelle bestemmelser
1.1 Stævneledelse
I stævneledelsen indgår som minimum en person fra den bane hvorpå stævnet afvikles. Derudover skal indgå minimum 1 person fra den arrangerende forening.

2 Deltagerberettigelse
Enhver person som er fyldt 15 år.

2.1 Ansvar
Enhver deltagelse i stævnet, sker for deltagerens egen risiko og på eget ansvar. Der opfordres til, at deltageren selv tegner en tillægsforsikring til sin ulykkesforsikring.

2.2 Generelle færdsels- og ordensregler
De for den pågældende banes gældende regler og anvisninger, skal til enhver tid efterkommes af de deltagende kørere.


2.3 Påklædning
Der skal som minimum anvendes de af den pågældende banes anviste køredragter, hjelme, hjelmhuer, handsker og evt. sko. Egne køredragter, hjelme, hjelmhuer, handsker, sko (lukkede og helst med gummisål) mv. må gerne benyttes.
T-shirts må gerne anvendes som yderste påklædning, uden på køredragten.

2.4 Løbsafvikling
Løbet startes af banens officials og der skal til enhver tid køres efter disses anvisninger.
Det tilstræbes at banen stiller 2-4 officials til rådighed. Banens officials samt stævnedommerrepræsentant kan til enhver tid sanktionere overfor usportslig/ uacceptabel opførsel på banen. Anvisninger skal herefter følges.
Protester indgives til stævneledelsen og vil blive afgjort umiddelbart efter heatets afslutning.

2.5 Mødetid
Deltageren/holdet skal være registreret/indskrevet på banen senest 30 minutter ør løbsstart.
En deltager/hold der ikke på forhånd har tilmeldt sig, har mulighed for at foretage tilmelding, inden løbets start, såfremt et udeblevet person/hold mangler at indskrive sig, eller såfremt andre omstændigheder gør at deltagelse er mulig. Dog skal mødetiden på 30 min før løbsstart overholdes.
En deltager/hold, som ikke når registreringen/indskrivningen, vil såfremt det er muligt og andre omstændigheder muliggør deltagelse, søges indplaceret i førstkommende heat, såfremt dette ikke er fyldt op. Hvis samtlige af de resterende heats er fyldt op, har deltageren/holdet ikke mulighed for at deltage.

 

2.6 Kørerskift (hold)
Der skal som minimum skiftes kører 3 gange i løbet af et 2 timers løb og alle registrerede kørere skal på banen mindst en gang. Der foretages kørerskift i de af arrangøren angivne tidsvinduer, hvor starttidspunkt udgør kl. H.
• Tidsvindue åbnes kl. H+20 minutter til H+40 minutter
• Tidsvindue åbnes kl. H+50 minutter til H+70 minutter
• Tidsvindue åbnes kl. H+80 minutter til H+100 minutter
Der er intet maksimum For antallet af skift. I tilfælde hvor der køres 4 timers heats, skal der foretages minimum 7 kørerskift.
Samme tidsvinduer som ved 2-timers løb anvendes idet der blot indlægges yderligere tidsvinduer i forlængelse heraf.
Skift foregår altid i den anviste pit/lokalitet og i øvrigt efter banes anvisninger.
Kørerskift skal meddeles løbsledelsen umiddelbart inden skift og med navns nævnelse.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler fripistol 15 m

15 m Fripistol:
Alle skytter skyder 60 gældende skud i hver kamp. Der skydes 5 skud i hver gældende skive. Der må skydes et ubegrænset antal prøveskud forud for gældende skud. Der skydes på de, af ISSF godkendte 15 m Fripistolskiver, som er tilsendt af turneringslederen eller på elektroniske markeringsanlæg. Hver deltager har 1 time til at skyde en kamp. Inden for denne tid, skal såvel prøve som gældende skud skydes. Våbnet skal overholde de gældende ISSF regler for Fripistol.

Skydningens afvikling
Alle skydninger er hjemmebaneskydninger. Hvert hold skal have afviklet sine skydninger indenfor de to uger, der er afsat i det udsendte program.
For 1. og 2. division Luftpistol og Fripistol sendes de benyttede skiver, hvis de ikke er dømt på en godkendt dømmemaskine, til turneringslederen hvor s
kiverne bedømmes. Skulle der opstå tvivlsspørgsmål efterkontrolleres skiverne af turneringens dommer.
Forinden skal holdlederen have påført den første skive i hvert sæt skyttens navn, forening, division og omgang.
For alle øvrige divisioner skal foreningen selv dømme de enkelte skiver og sende resultaterne til turneringslederen. Skiverne skal dog gemmes til turneringen er færdig.
Dommeren meddeler to klubber, efter hver omgang at de skal indsende deres skiver til efterkontrol, dette vil ske efter lodtrækning.
Efter hver omgang udfærdiges der en resultatliste, som sendes til foreningens kontaktperson.

Skudantal og skydetid
Alle skytter skyder 60 gældende skud i hver kamp. Der skydes 5 skud i hver gældende skive. Der må skydes et ubegrænset antal prøveskud forud for gældende skud. Der skydes på de ISSF godkendte 15 m fripistolskiver, som er tilsendt af turneringslederen eller på elektroniske markeringsanlæg. Hver deltager har 1 timer til at skyde en kamp. Inden for denne tid skal såvel prøve som gældende skud skydes.


15m fripistolskive:
Dansk Skytte Unions 15 m fripistolskive er opdelt i 10 koncentriske cirkulære zoner, nummereret indefra 10, 9, 8, - o.s.v. Zonerne 10 til 6 er sorte og danner en sigteflade på 72 mm i diameter. Zonerne adskilles ved hvide, udenfor sigteflade af sorte ringe med jævn tykkelse med mellem 0,2 og 0,3 mm og med følgende udvendige diametre.

10 12 mm   +/-  0,1mm  5     87mm   +/-  0,5mm
9   27 mm   +/-  0,2m     4  102 mm   +/-  0,5mm
8   42 mm   +/-  0,2mm  3  117 mm   +/-  0,5mm
7   57 mm   +/-  0,5mm  2  132 mm   +/-  0,5mm
6   72 mm   +/-  0,5mm  1  147 mm   +/-  0,5mm

Ringens værdi trykkes i både en lodret og en vandret linie gennem centrum, fra og med 8 og ud, med 3mm store tal.
Skiverne fremstilles af et passende materiale således at skudhullerne står rent, og såle-des at skiverne ikke reflekterer indfaldene lys. Skiven er godkendt på DSkyU årsmøde 1979.


10 m luftriffelskive
10-ring  0,5 mm   (±0,1 mm) 5-ring   25,5 mm  (±0,1 mm)
9-ring    5,5 mm   (±0,1 mm) 4-ring   30,5 mm  (±0,1 mm)
8-ring  10,5 mm   (±0,1 mm) 3-ring   35,5 mm  (±0,1 mm)
7-ring  15,5 mm   (±0,1 mm) 2-ring   40,5 mm  (±0,1 mm)
6-ring  20,5 mm   (±0,1 mm) 1-ring   45,5 mm  (±0,1 mm)

Krydstier:
Når 10 ringen (pletten) er blevet skudt fuldstændig bort, bedømt ved brug af en luftpistoldorn til UDADTÆLLING.

Sort fra 4-ringen til 9-ringen = 30,5 mm (±0,1 mm).

Tieren er en hvid plet = 0,5 mm (±0,1 mm).

Ringtykkelse: 0,1 mm to 0,2 mm.

Mindste synlige størrelse af skivekarton: 80 mm x 80 mm.

Ringværdierne 1 - 8 er trykt i skudværdiområderne i lodrette og vandrette linier, vinkelret på hinanden. Nieren er ikke markeret med et tal. Tieren er en hvid plet.

En bagskive på 170 mm x 170 mm, med en lignende farve som skiven, bør stilles til rådighed for at forbedre synligheden af skiven.

 

Måling af aftræksvægten

Metal knivspids

 

Generelt
 

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.


Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler fodbold

Hvor intet andet i nedenstående eller udsendte materialer er anført, spilles der efter de af Dansk Boldspil-Unions til enhver tid fastsatte spilleregler og bestemmelser, som kan findes HER.


Ønsker man at spille mixkampe, kan man søge inspiration i de to PDF dokumenter, som du finder herunder:

Klik her for Udendørs 7 mands fodbold 

Klik her for Indendørs fodbold

Regler for 5 mands fodbold varierer fra landsdel til landsdel. Kontakt din lokale forening i forbindelse med stævneafvikling og dertil hørende regler, eller kontakt en idrætskonsulent fra Dansk Firmaidræt.

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.


Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 

Regler dart

Hvor intet andet i nedenstående eller udsendte materialer er anført, spilles der efter Dansk Dart Unions regler, som kan findes HER

1 Fælles om afvikling
Det anbefales, at stævner og turneringer afvikles efter følgende spilsystemer:
• En kombination af pulje-ABC-cup
• En kombination af pulje-cup
• En kombination af pulje-pulje  
• Alle mod alle, kun relevant ved mindre end 8 hold.

Det anbefales at:
• Alle puljekampe spilles bedst af 3 sæt.
• Alle cupkampe spilles bedst af 5 sæt.

2 Rækker
Stævner og turneringer anbefales afviklet i en eller flere af nedenstående rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen.

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

• Single, double og mix-double
o M-rækken.
o ABC-rækken - deltagerne tilmeldes som M-, A-, B- og C deltagere, af fordelingsmæssige årsager.
o En samlet række fra alle hold.

• 4-mands hold M/K, Mix-4 hold, Mix-3 hold og 2-mands hold M/K
o En samlet række fra alle hold.

3 Klassificering for Single, double og mix-double
3.1 Herrer
Klubmedlemmer, der inden for de foregående 12 måneder, har deltaget på eller været udtaget til landshold inden for Dansk Dart Union, eller er placeret blandt top 100 på den første offentliggjorte rangliste samme år som stævnet/turneringen, tilmeldes i M-rækken.

3.2 Damer
Klubmedlemmer, der inden for de foregående 12 måneder, har deltaget på eller været udtaget til landshold inden for Dansk Dart Union, eller er placeret blandt top 60 på den første offentliggjorte rangliste samme år som stævnet/turneringen, tilmeldes i M-rækken.

Øvrige spillere tilmeldes i ABC-rækken.

3.3 Doubler
Er en af de to deltagere i en double omfattet af M-rækkereglen, skal den pågældende double spille i M-rækken.

4 Stævneafvikling for Single, double og mix-double
I M-rækken spilles double og single i 1 række. Hvis deltagerantallet i en kategori besværliggør en sportslig korrekt afvikling, kan arrangøren udvide kategorien med en ekstra række. Altså A og B.

I ABC-rækken spilles double og single i 3 rækker A, B og C.
Der kan tilmeldes både i double og single.
Der spilles både i dame-, mix- og herrerækker.
Der spilles bedst af 3 sæt i pulje og bedst af 5 sæt i cup.
Double/single startes fra 501. 
Stævneledelsen udpeger tavledommere ud af deltagerne.

4.1 Puljespil
Ved puljerunder skal spillere fra samme klub altid mødes i første kamp.

For hver vunden kamp gives 2 point.

Hvis 2 eller flere spillere står lige i en pulje, afgøres rækkefølgen på grundlag af de indbyrdes kampe.

Der spilles kun omkamp, såfremt 3 eller flere spillere har slået hinanden indbyrdes og har lige mange point. Ved omkamp spilles et sæt og med lige mange darts. Hvis flere spillere »lukker« med lige mange darts, fortsætter de med ny omkamp til der er fundet en vinder.

Såfremt der ikke er tilmelding nok af damer til at en kategori kan oprettes, kan pågældende damespiller deltage som herre på lige fod med de tilmeldte herrer.

5 4-mands holdkamp
I 4-mands hold indgår følgende kampe:
• 1 holdkamp.
• 2 doubler.
• 4 singler.

Der kan stilles med blandede herre- og damehold. Disse blandede hold skal dog spille i en herrerække.

Spillerrækkefølgen i holdkampen skal opgives ved tilmelding, og kan ikke senere ændres.

Holdkampen spilles bedst af 16 singlesæt således, at hver spiller sættes på 4 sæt.

5.1 Puljeplacering
• Bliver resultatet af den ordinære holdkamp 8-8 og det er en puljekamp, tildeles begge hold 1 point og sætscoren tælles    sammen og påføres resultatskemaet.

• Står 2 eller flere hold lige i puljen, afgøres placeringen af de indbyrdes kampe.

• Er denne lige, afgøres placeringen af den samlede sætscore for holdene.

• Er denne også lige, afgøres placeringen ved »tie-break«, d.v.s. hvert hold vælger en spiller, der så skal ud i et afgørende sæt, lige mange darts. Hvis flere spillere »lukker« med lige mange darts, fortsætter de med ny omkamp til der er fundet en vinder.

• Bliver resultatet af den ordinære holdkamp 8-8, og det er en cupkamp, afgøres kampen ved »tie-break«, d.v.s. hvert hold vælger en spiller, der så skal ud i et afgørende sæt, lige mange darts. Hvis flere spillere »lukker« med lige mange darts, fortsætter de med ny omkamp til der er fundet en vinder.


5.2 Sæt i holdkampen
De 16 sæt i holdkampen spilles som følger:

 Sæt nr.    Hold 1  Hold 2
 1 spiller    nr. 1   spiller nr. 2
 2 spiller    nr. 2   spiller nr. 1
 3 spiller    nr. 3   spiller nr. 4
 4 spiller    nr. 4   spiller nr. 3
 5 spiller    nr. 2   spiller nr. 2
 6 spiller    nr. 1   spiller nr. 4
 7 spiller    nr. 4   spiller nr. 1
 8 spiller    nr. 3   spiller nr. 3
 9 spiller    nr. 4   spiller nr. 4
 10 spiller  nr. 1   spiller nr. 1
 11 spiller  nr. 2   spiller nr. 3
 12 spiller  nr. 3   spiller nr. 2
 13 spiller  nr. 1   spiller nr. 3
 14 spiller  nr. 2   spiller nr. 4
 15 spiller  nr. 3   spiller nr. 1
 16 spiller  nr. 4   spiller nr. 2

Double spilles som cup, og der spilles 501 bedst af 5 sæt til og med finalen.

Single spilles som pulje-cup, og der spilles 501 bedst af 3 sæt i puljerne og i cup'en spilles 501 bedst af 5 sæt til og med finalen.

Lodtrækning til kampene finder sted ved simpel lodtrækning.

6 Generelle bestemmelser for Mix-4, Mix-3 og 2-mands hold M/K
Holdkampen spilles bedst af 8 kampe i Mix-4 hold, bedst af 6 kampe i Mix-3 hold og bedst af 6 kampe i 2-mands hold M/K. I holdkampen skal alle kampe spilles fuldt ud.

Spillerrækkefølgen i holdkampen skal opgives ved tilmelding, og kan ikke senere ændres.

6.1 Puljeplacering
Bliver resultatet af den ordinære holdkamp 4-4 i Mix-4 hold hhv. 3-3 i Mix-3  hold og 3-3 i 2-mands hold M/K og det er en puljekamp, tildeles begge hold 1 point, og sætscoren tælles sammen og påføres resultatskemaet.

Står 2 hold lige i puljen, afgøres placeringen af den indbyrdes kamp.

Er denne lige, afgøres placeringen af sætscoren i den indbyrdes kamp.

Er denne også lige, afgøres placeringen af den samlede sætscore for holdene.

Er denne også lige, afgøres placeringen ved "tie-break", d.v.s. hvert hold vælger en spiller, der så skal ud i et afgørende sæt, lige mange darts. Hvis begge spillere "lukker" med lige mange darts, fortsætter de med et nyt sæt indtil der er fundet en vinder.

Står 3 eller flere hold lige i puljen, afgøres placeringen af de indbyrdes kampe.

Er denne lige, afgøres placeringen af den samlede sætscore for holdene.

Er denne også lige, afgøres placeringen ved »tie-break«, d.v.s. hvert hold vælger en spiller, der så skal ud i et afgørende sæt, lige mange darts. Hvis flere spillere »lukker« med lige mange darts, fortsætter de med et nyt sæt indtil der er fundet en vinder.

6.2 Kampe i holdkampen
I Mix-4 hold spilles holdkampens 8 kampe som følger:

• DS
• HS
• DS
• HS
• DD
• HD
• MD
• MD
 
I Mix-3 hold spilles holdkampens 6 kampe som følger:
 
• HD
• DS
• 2. HS
• 2. MD
• HS
• MD

I 2-mands hold M/K spilles holdkampens 6 kampe som følger:

• 1. single - 1. single
• 2. single - 2. single
• Double - Double
• 1. single - 2. single
• 2. single - 1. single
• Double - Double

I double- og singlekampene spilles bedst af 3 eller 5 sæt fra 501, gældende både for puljekampe og cupkampe.

Lodtrækning til puljerne finder sted ved simpel lodtrækning dog således, at hold fra samme klub altid mødes i første kamp.

7 Indberetningspligt
Såfremt der har været væsentlige ting at bemærke under stævnet, er stævne-/turneringsledelsen pligtig til at foretage indberetning om det passerede til firmaidrætten.

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler bowling

1 Generelle bestemmelser
En spiller/et hold kan altid tilmelde sig i en hvilken som helst højere klasse, hvis man ønsker dette.

Dette skal dog ske ved den skriftlige tilmelding og vil være bindende.

Såfremt der ikke er tilmeldinger nok til at en klasse oprettes, kan to klasser lægges sammen.

Spillere skal på dagen være fyldt 15 år.

 

2 Ordensregler
Der SKAL skiftes til en anerkendt bowlingsko, og i øvrigt skal enhver bowlinghals ordensregler følges. Tobaksrygning og indtagelse af spirituøse drikke samt at medbringe en aktiveret mobiltelefon er forbudt under spillet.

Brug af mobiltelefon under spillet kan medføre diskvalifikation.

Usportslig optræden accepteres ikke. Turneringsdommeren afgør hvornår, der er tale om usportslig optræden, men følgende betragtes altid som usportslig optræden:

Slag eller spark mod hallens inventar, eget eller andres materiale.

Usportslig optræden over for andre spillere, i form af uacceptabelt sprog.

Enhver usportslig optræden under kampen håndteres således:

Første gang uddeler turneringsdommeren en advarsel til spilleren ved at påføre scoretavlen "advarsel" og samtidig tildeles spilleren "0" kegler i denne rude.

Anden gang bortvises spilleren fra kampen.

Hvis turneringsdommeren vurderer, at der er tale om særlig grov overtrædelse, kan der skrides til direkte bortvisning.

Ved bortvisning kan en eventuel reserve ikke indtræde i kampen.

En spiller der er klar til at betræde tilløbsbanen for at spille sin kugle har følgende rettigheder og pligter:

Forkørselsret kan kun kræves overfor spiller på banen til venstre for sig selv.

Der holdes tilbage for en spiller, der gør klar til at spille sin kugle på banen til højre for sig selv.


Samtlige spillere skal være klar til at spille, når det er deres tur. De må ikke forsinke spillet.

3 Overtrådt
Der skal altid spilles med overtrædelseslys/-alarm. Hvis fotocellerne for en tid er ude af funktion, kan turneringsledelsen udnævne en overtrædelsesdommer for hver kamp.

Der er begået overtrådt, når en del af bowlerens person eller ejendele, bortset fra bowlingkuglen, under eller efter afleveringen af kuglen berører nogen del af banelegemet, udstyret eller bygningen på linie med eller forbi overtrædelseslinien. Hvis en spiller begår overtrådt, skal det dømmes og noteres i regnskabet, selvom fotocellerne ikke registrerer det.

Der er eksempelvis overtrådt:

Hvis en spiller taber en genstand fra lommer eller hånden ud på banen.

Hvis en spiller får overbalance og derfor støtter med den ene hånd på banelegemet eller på løbet til kuglereturen ude forbi overtrædelseslinien.

I tvivlstilfælde har turneringsledelsen afgørelsen, som dog kan indankes som protest.

Hvis en spiller forsætligt begår overtrådt for at drage fordel af, at der dømmes overtrådt, skal vedkommende bortvises fra banerne. Spilleren kan ikke erstattes af en anden spiller.

Overtrådt markeres med et »F« i det pågældende rudefelt og tælles som nul væltede kegler.

Såfremt fotocellerne markerer for overtrådt, men spilleren alligevel ønsker at protestere mod, at dette dømmes, skal spilleren straks henvende sig til turneringsledelsen og begrunde sin protest mod kendelsen.

4 Keglefald
4.1 Kegler, der tæller som væltede kegler
En kugle er afgivet korrekt, når spilleren har sluppet den, og den har passeret overtrædelseslinien ind på banen. Kuglen skal afgives ved håndkraft, og den må ikke være forbundet med noget som helst apparat, hverken i eller uden for banen, hvilket betyder hverken under afleveringen af kuglen eller under kuglens gang til keglerne.

Enhver kugle afgivet af en spiller tæller, medmindre der erklæres "død" kugle.

Det er spillerens egen pligt at afgøre, om kegleopstillingen står korrekt. Spilleren skal insistere på, at kegler som ikke står korrekt, skal genrejses inden kuglen afgives.

Efter én genrejsning pr. serie pr. spiller, skal turneringsdommeren afgøre, om kegleopstillingen står korrekt.

Afgiver spilleren sin kugle mod en forkert kegleopstilling, betragtes kegleopstillingen som godkendt og slaget tæller, med mindre det opdages, at der mangler kegler inden kuglen rammer keglerne.

Hvis en dommer opdager, at en spiller forsøger at drage fordel af en mangelfuld opstilling, betragtes dette som usportslig optræden.

Kegler som væltes af en korrekt afgivet kugle eller af andre kegler inden bommen begynder at feje væltede kegler af banen. Dette gælder også kegler, som væltes af andre kegler, som returnerer i spil fra sidevæg, bagbeklædning eller bom.

Væltede kegler, som forbliver liggende på banelegemet, står i renderne eller læner sig mod bagbeklædning/sidestykker, skal fjernes inden næste slag.

Der må ikke foretages flytning af nogen kegle, som forbliver stående på banen efter et slag. Det betyder, at kegler som skubbes til en anden position af andre kegler eller af kuglen eller nedsættes på anden plads af den mekaniske keglesætter, skal forblive stående på den nye position.

4.2 Kegler der ikke tæller, som væltede kegler
Kegler, der væltes af en kugle, som har forladt banelegemet inden træf.

Kegler, der væltes af en kugle, som kommer retur fra bagbeklædningen.

Kegler, der væltes af en person eller en mekanisk del.

Kegler, der væltes når der begås overtrådt, skal genrejses.

Kegler, væltet af den mekaniske keglerejser, placeres på sin oprindelige plads.

Kugler skal afgives ved håndkraft, og den må ikke være forbundet med noget apparat.

Undtaget herfra er dog handicapramper.


5 Stævneafvikling
Stævnerne kan afvikles på en af følgende måder:

• Cup-system.
• Pulje-system.
• Pulje/cup-system.
• En mod Alle-system.
• Handicap-system.
 
Alle stævner afvikles med europæisk spillestil.

En spiller må ikke spille sparring før egen deltagelse i stævnet.


6 Slagsedler
De af stævneledelsen udfærdigede slagsedler skal benyttes og kontrolleres af stævneledelsen.


7 Klassificering 
Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen.
 
7.1 Klasseinddeling
7.1.1 Senior herrer

• A-spillere over 185
• B-spillere 175-184
• C-spillere 160-174
• D-spillere 145-159
• E-spillere 121-144
• F-spillere under 121

7.1.2 Senior damer

• A-spillere over 175
• B-spillere 160-174
• C-spillere 145-159
• D-spillere 121-144
• E-spillere 101-120
• F-spillere under 101

7.1.3 Senior mix

• A-spillere over 180
• B-spillere 167-179
• C-spillere 152-166
• D-spillere 133-151
• E-spillere 111-132
• F-spillere under 111


Ovenstående snit skal baseres på spillerens resultater i perioden op til klassificeringstidspunktet.

• Periode 1 går fra 1/6 til 31/5.
• Periode 2 går fra 1/12 til 30/11.
• Snittællende er såvel den løbende turnering som officielle stævner og foreningen indestår for den enkelte spillers klassificering.

Klassificering af spillere foretages 2 gange årligt. Pr. 1. juni gyldig i perioden 1/7-31/12, og pr. 1. december gyldig i perioden 1/1-30/6, og findes på grundlag af det gennemsnit, som er opnået af spilleren i den forudgående periode.

Den enkelte spillers klassificering ændres kun såfremt spilleren har haft mindst 3 snittællende serier.

Nye spillere, der ikke har opnået de 3 snittællende serier inden for den omhandlende periode, indplaceres således i D-rækken med klassens laveste snit.

Spillere, som ved optagelse i en klub under Firmaidrætten i forvejen er klassificeret under DBwF, skal ved optagelsen registreres med samme snit, som den pågældende på optagelsestidspunktet har i DBwF.

En spiller, som igen begynder at dyrke sporten, genindtræder med det snit, spilleren havde på det tidspunkt, vedkommende stoppede - dog max. 5 år tilbage.

7.1.4 Afskrivere
På baneanlæg uden IT-registrering skiftes spillerne til henholdsvis at spille og afskrive efter hver rude, dog kan afskrivere benyttes.

Rettelser på slagsedler må kun ske i samråd med modstanderne.

8 Holdturnering
8.1 Stævneafvikling/klassificering
Der kan afvikles holdturnering for 2-, 3- eller 4 mands hold.

Ved udregning af holdenes klassificering divideres snittet med henholdsvis 2, 3 og 4.

Benyttes der reservespiller, beregnes holdets snit på de spillere med det højeste snit.

8.2 Placering
Placering afgøres ved pointsystem, såfremt der spilles efter cup-systemet.

• Vunden serie giver 2 point.
• Uafgjort serie giver 1 point.
• Tabt serie giver 0 point.

Såfremt der spilles i puljer - eller alle mod alle - afgøres placering efter flest scorede kegler og i øvrigt som i den individuelle turnering.

8.3 Mødetid
Mindst 50% af spillerne på et hold skal være registreret ved turneringsledelsen 15 min. før kamptidspunkt.

Spillere, som kommer for sent, kan indtræde i kampen i den rude, parallelbanen/modstanderne er nået til.

8.4 Påklædning
Et holds spillere skal være iført ens bluser.

8.5 Udskiftning
Hold bestående af tre eller flere spillere kan benytte én udskiftningsspiller.

Udskiftning af en spiller skal meddeles modpartens holdleder/turneringsledelsen, i modsat fald tæller udskiftningsspillerens resultat ikke.

Der kan i kampen foretages »flyvende« udskiftning efter følgende retningslinjer:

• En spiller, der udskiftes efter en afsluttet serie, kan genindtræde i kampen ved senere udskiftning.
• En spiller, der udskiftes før en serie er færdigspillet, kan IKKE genindtræde i kampen.

9 Individuel turnering
9.1 Stævneafvikling/klassificering
Der afvikles turnering for damer og herrer efter samme klassificering som i generelle turneringsregler beskrevet.

9.2 Placering
Placering afgøres efter antal scorede kegler over det af turneringsledelsen fastsatte antal serier.

I tilfælde af pointlighed er den spiller med flest strikes, inkl. evt. strikes i 10. rudes ekstraslag, bedst.

Er der stadig lighed, er den spiller med flest spares, inkl. 10. rudes ekstraslag, bedst.

Såfremt der stadig ikke findes en vinder, er den spiller med mindst seriedifference bedst.

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler bordtennis

Hvor intet andet i nedenstående eller udsendte materiale er anført, spilles der efter International Table Tennis Federation (ITTF) til enhver tid fastsatte bordttennislove, som kan findes HER

1 Klassificering
Spillere skal af foreninger indplaceres i den klasse, hvor spilleren efter sin spillestyrke henhører.

Stævner og turneringer kan afvikles i nedenstående rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen.

Bordtennisspillere opdeles i følgende rækker:

1.1 Seniorer - herrer og damer

  • Mester-rækken (skrives »HM« og »DM«), Herunder skal spillere, som har deltaget på eller været udtaget til landshold eller har spillet i DBTU-divisioner deltage.

  • A-rækken (skrives »HA« og »DA«). Herunder skal spillere med spillestyrke svarende til unions-licenshavere i klasse elite 1 eller 2 samt juniores deltage.

  • B-rækken (skrives »HB« og »DB«). Herunder skal spillere med spillestyrke svarende til unionslicenshavere klasse 3 og 4 deltage.

  • C-rækken (skrives »HC« og »DC«). Herunder skal spillere, der har haft licens eller spillet turnering i bordtennisklub/ungdomsklub eller lignende deltage.

  • D-rækken (skrives »HD« og »DD«). Herunder kan kun spillere, der ikke har haft licens eller ikke har spillet turnering i bordtennisklub/ungdomsklub eller lignende deltage.

1.2 Oldboys, oldgirls samt veteran herrer og damer

  • Mester-rækken (skrives »OB-M, VH-M« og »OG-M, VD-M«). Herunder skal spillere, som har deltaget på eller været udtaget til landshold eller har spillet i DBTU divisioner deltage.

  • A-rækken (skrives »OB-A, VH-A« og »OG-A, VD-A«). Herunder skal spillere med spillestyrke svarende til unions-licenshavere i klasse elite 1 eller 2 deltage.

  • B-rækken (skrives »OB-B, VD-B« og »OG-B, VD-B«). Herunder skal spillere med spillestyrke svarende til unionslicenshavere klasse 3 og 4 deltage.

  • C-rækken (skrives »OB-C, VH-C« og »OG-C, VD-C«). Herunder skal spillere, der har haft licens eller spillet turnering i bordtennisklub eller lignende deltage.

1.3 Mix-doubler og hold

  • Mester-rækken (skrives »Mix-M«). Herunder skal spillere, som har deltaget på eller været udtaget til landshold eller har spillet i DBTU-divisioner deltage.

  • A-rækken (skrives »Mix-A«). Herunder skal spillere, der har haft licens eller spillet turnering i bordtennisklub/ungdomsklub eller lignende deltage.

  • B-rækken (skrives »Mix-B«). Herunder kan kun spillere, der ikke har haft licens eller ikke har spillet turnering i bordtennisklub/ungdomsklub eller lignende deltage.

En spiller må tilmelde sig i rækker, der er højere end den for spilleren normale.

Spilleren med den højeste single-rangering angiver den række, hvori doublen/holdet skal deltage.

Aldersgrænsen er 15 år ved stævnets begyndelse.

Aldersgrænsen for oldboys/oldgirls er 35 år ved stævnets begyndelse.

Aldersgrænsen for veteran er 45 år ved stævnets begyndelse.

Damer kan - udover deltagelse i damerækker - deltage i herrerækker.


2 Stævne- og turneringsregler
Der spilles bedst af 5 sæt.
Spillerne dømmer selv de enkelte kampe.
Spillere, som ikke er spilleklar senest 15 min. efter programsat spilletid, kan udelukkes for resten af stævnet.
Der skal anvendes godkendte hvide bolde.
Spilledragt med overvejende hvid baggrundsfarve er ikke tilladt.


3 Op- og nedrykning
3.1 Oprykning
Oprykning efter et stævne eller turnering sker således:

  • Single: Alle præmietagere oprykkes til nærmeste række.

  • Double: Der er ikke automatisk oprykning, da doublen tegnes af spilleren med den højeste single-rangering.

  • Hold: Der er ikke automatisk oprykning, da holdet tegnes af spilleren med den højeste single-rangering.

PS: Nr. 1 og 2 i mix-hold B-række oprykkes dog, såfremt de er præmietagere.


3.2 Nedrykning
Single: Har en spiller i de 3 foregående år, ikke været præmietager i en række, må spilleren tilmelde sig i rækken under.

Nedrykningen skal dog ske under hensyntagen til klassificering.

Der er ingen nedrykning fra række C til række D.


4 Holdturnering
Samtlige hold består af 2 spillere. Holdet tegnes af spilleren med højeste single-rangering.

En holdmatch består af 5 kampe, hvor der spilles 4 singler og 1 double. Doublen skal afvikles som 3. kamp. I cup-kampe afbrydes matchen, når et af holdene har opnået 3 sejre.

Et mix-hold består af 1 dame og 1 herre. En holdmatch består af 3 kampe, der spilles i denne rækkefølge: 1 mix-double, 1 herre-single og 1 dame-single.

Ved 3-5 hold spilles alle mod alle. Ved 6+ hold, spilles der med indledende puljer, og efterfølgende cup-kampe. I puljer spilles alle mod alle.

Der gives 2 point for vunden kamp. I tilfælde af pointlighed er det indbyrdes kamp(e), der er afgørende, dernæst forskellen mellem vundne og tabte kampe og derefter forskellen mellem vunde og tabte sæt i hele  puljen, der er afgørende.

En spiller kan kun deltage på ét hold. Endvidere kan man dog tilmeldes på mix-hold.

Der kan foretages seedning.


5 Individuel turnering
Hver spiller kan max. deltage i: 1 standardrække, 1 double, 1 specialrække (OB, VH, OG, VD) samt 1 mix.

Ved under 6 spillere i rækken,  spilles alle mod alle.

Ved mindst 6 spillere og flere, spilles der med indledende puljer, og efterfølgende cup-kampe. I puljer spilles alle mod alle.

Der gives 2 point for vunden kamp. I tilfælde af pointlighed er det indbyrdes kamp, der er afgørende.

Kan der i en pulje ikke findes en vinder, er det forskellen mellem vundne og tabte sæt i hele puljen, dernæst forskellen mellem vundne og tabte bolde i hele puljen, der er afgørende.

Der foretages seedning i mesterrækkerne.

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler billard

Hvor intet andet i nedenstående eller udsendte materialer er anført, spilles der efter de af Den Danske Billard Union fastsatte regler for keglebillard, som kan findes HER

 

1 Afvikling
Det anbefales at stævner og turneringer afvikles på én af følgende måder:
• En kombination af pulje-cup
• En kombination af pulje-pulje  
• Pulje (alle mod alle)
• Handikapturnering

Der spilles 3/4 eller 1/1 match-borde.

1.1 Rækker
Stævner og turneringer kan afvikles i nedenstående rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen. Alle deltagere skal på dagen være fyldt 15 år.

1.1.1 Individuel
Distancerne:
Række Gennemsnit  Points
Elite - 28,00 - distance 800
M. - 18,00 - 27,99 600
A. - 12,00 - 17,99 400
B. - 8,00 - 11,99  300
C. - 5,00 - 7,99  200
D. - 3,00 - 4,99  120
E. - 0,00 - 2,99  80
 

Følgende distancer er kun gældende for kampe spillet på karamboleborde:
D. 3,00 - 4,99  140
E. 0,00 - 2,99  100

1.1.2 Hold
Hvert hold består af 3 spillere, der gerne må være mixede eller rene dame- eller herrehold.

M. - Hold (totalsnit 54,00 til 95,99)
1. mand - 500 p.
2. mand - 500 p.
3. mand - 500 p.

A. - Hold (totalsnit 36,00 til 53,99)
1. mand - 300 p.
2. mand - 300 p.
3. mand - 300 p.

B. - Hold (totalsnit 24,00 til 35,99)
1. mand - 250 p.
2. mand - 250 p.
3. mand - 250 p.

C. - Hold (totalsnit 15,00 til 23,99)
1. mand - 200 p.
2. mand - 200 p.
3. mand - 200 p.

D. - Hold (totalsnit 9,00 - 14,99)
1. mand - 120 p.
2. mand - 120 p.
3. mand - 120 p.

E. - Hold (totalsnit indtil 8,99)
1. mand - 80 p.
2. mand - 80 p.
3. mand - 80 p.

Følgende distancer er kun gældende for kampe spillet på karamboleborde:
D. - Hold (totalsnit 9,00 - 14,99)
1. mand - 140 p.
2. mand - 140 p.
3. mand - 140 p.

E. - Hold (totalsnit indtil 8,99)
1. mand - 100 p.
2. mand - 100 p.
3. mand - 100 p.

1.1.2.1 Holdene indplaceres i rækker efter følgende seedning
• Der spilles til nævnte distancer ved turneringer planlagt efter faste distancer.
• Spilles turneringen efter handicap, udregnes distancerne, som beskrevet under "handikapturnering".
• Ved TOTALSNIT menes følgende: De 3 holdspilleres årsgennemsnit lagt sammen.

1.1.2.2 Holdsammensætningen skal være som følger
• Nr. 1: Spiller med højeste årsgennemsnit spiller mod spiller med højeste årsgennemsnit.
• Nr. 2: Spiller med mellemste årsgennemsnit spiller mod spiller med mellemste årsgennemsnit.
• Nr. 3: Spiller med laveste årsgennemsnit spiller mod spiller med laveste års gennemsnit.
Spillerne skal deltage i samme rækkefølge under hele stævnet.

1.1.2.3 Holdkampe afvikles i følgende rækkefølge
• 3. mand møder 3. mand
• 2. mand møder 2. mand
• 1. mand møder 1. mand
Der bør være mulighed for at dispensere fra ovennævnte, hvis begge hold og turneringsledelsen er enige.

1.2 Handikapturnering
Det anbefales at spille handikapturnering ud fra følgende beregningsmodel:
• Årssnit x min. 20 og max. 30 + tillæg min. 30 og max. 50.

Kun handicapkampe spillet efter ovennævnte beregningsmodel bør være snittællende.


1.3 Gennemsnit
Har en spiller deltaget i flere turneringer fra forening eller anden klub, er det der, hvor det største gennemsnit er, der er gældende.

1.4 Indberetning af årsgennemsnit
• For at opnå et snit skal spilleren have 4 listeførte kampe á 30 indgange pr. kamp.
• Kontaktpersonen for den enkelte forening, er ansvarlig for at registrere spillernes kampe, og skal på forlangende kunne fremskaffe dokumentation herfor.
• Den 1. juli udregnes årssnittet. Dette skal indeholde oplysninger om antal kampe, indgange og scorer. Disse årssnit opbevares af den til hver tid siddende ansvarlige i foreningen, for billard.
• Såfremt en spiller ikke har fire registrerede kampe, anvendes sidst opnåede årsgennemsnit.
• Hvis en spiller har 1, 2 eller 3 kampe medregnes disse sammen med de kampe, der lå til grund for det sidst udregnede årsgennemsnit.
• Foreningerne skal opbevare alle spillelister, der er anvendt til udregning for årsgennemsnittet i alle de sæsoner, hvori årsgennemsnittet er gældende.

2 Regler for individuel
2.1 Puljeafvikling
Der gives 2 point for vunden kamp, 1 point for uafgjort og 0 point for tabt kamp.
Placeringen i færdigspillet pulje (individuel) beregnes efter følgende retningslinjer:

1. Flest point.
2. Højeste totalgennemsnit (kampe i puljen).

2.2 Cupafvikling
Ved uafgjort i cupturnering (faste distancer) for individuel spilles der om til 1/3 distance.

2.3 Handikapturnering
Ved handicapturnering beregnes snitindeks som følger:

Opnået snit divideret med årsgennemsnit gange 100 % = snitforbedring i procent.


3 Regler for hold
3.1 Puljeafvikling
Der gives 2 point for vunden kamp, 1 point for uafgjort og 0 point for tabt kamp. Max. 6 point for hold.

Ved finalekampe ved stævner bør keglerejser og skriver ikke være fra samme forening som finalisterne, med mindre spillerne er indforstået, før matchen går i gang.

Placeringen i færdigspillet pulje (hold - faste distancer) beregnes efter følgende retningslinjer:

1. Først anvendes matchpoint.
2. Hvis 2 eller flere hold har samme matchpoint anvendes kamppoint.
3. Har holdene også samme kamppoint anvendes holdets totalgennemsnit (kampe i puljen).

Er turneringen irregulær, og antallet af deltagere uens i puljerne, skal 2'erne udelukkende findes via højeste snit

3.2 Cupafvikling
Hvis en holdkamp i cupturnering (faste distancer) ender uafgjort, gælder følgende:
 
1. Det hold med det højeste, samlede snit, i cup-kampen, er vinder.
2. Er dette ens, spilles den uafgjorte kamp om til 1/3 distance.

Er turneringen irregulær, og antallet af deltagere uens i puljerne, skal 2'erne udelukkende findes via højeste snit.

3.3 Handikapturnering
Ved handicapturnering beregnes snitindeks som følger:

Hver spillers snit udregnes (hvis pulje - anvendes alle kampe: sammenlagt score divideret med antal indgange). De 3 spilleres opnåede snit lægges sammen (opnået totalsnit) og divideres med holdets tilmeldte totalsnit og ganges med 100 % = snitforbedring i procent.

Placeringen i færdigspillet pulje (hold - handicap) beregnes efter følgende retningslinjer:

1. Først anvendes matchpoint.
2. Hvis 2 eller flere hold har samme matchpoint anvendes kamppoint.
3. Har holdene også samme kamppoint anvendes holdets totalsnit/indeks (kampe i puljen). Ved snitindeks menes det hold, som procentvis har forbedret sit snit mest i forhold til tilmeldingssnittet.

Er turneringen irregulær, og antallet af deltagere uens i puljerne, skal 2'erne udelukkende findes via højeste snit.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.
 
Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent

Regler badminton

Hvor intet andet i nedenstående eller udsendte materialer er anført, spilles der efter de af The International Badminton Federation og Dansk Badminton Forbund til enhver tid fastsatte spilleregler og bestemmelser, som kan findes HER

Afvikling
Det anbefales at stævner og turneringer afvikles på følgende måde:
En kombination af pulje-cup
En kombination af pulje-pulje
Pulje
Stigesystemet (kun stævner)

Aldersgrænse
Senior 15+ skal på stævnedagen være fyldt 15 år
Veteran 35+ skal på stævnedagen være fyldt 35 år
Veteran 45+ skal på stævnedagen være fyldt 45 år
Veteran 55+ skal på stævnedagen være fyldt 55 år

Hold
Deltagelse og tilmelding
Ved tilmelding skal holdene opstilles med spillere (par) i rækkefølge efter styrke og med den stærkeste spiller (par) øverst i hver kategori. Reserver skal også tilmeldes. Der kan tilmeldes 2 reservepersoner pr. hold.

Reserver
En spiller kan kun tilmeldes på 1 hold.
En reserve kan tilmeldes som reserve for flere hold, men kan kun indsættes (spille) på ét.
Tilmeldte reserver kan frit indsættes fra match til match, men ikke kamp til kamp i samme match. Indskiftning af reserver skal meddeles dommerbord og modstander inden kampstart.

I tilfælde af afbud/udskiftning til et hold sættes reserver ind efter følgende regler:
I singler på den plads som styrken berettiger til.
I doubler sættes reserver ind på den udeblivenes/udskiftedes plads i den oprindelige holdstilling.

En spiller, der har meldt afbud til et hold, kan ikke senere indtræde på dette eller andre hold under det aktuelle stævne.

En spiller, som af en eller anden grund ikke kan gennemføre sin kamp, kan ikke erstattes i denne, men reserve kan indsættes i efterfølgende kamp i samme match. Bortvises en spiller, kan reserven ikke indsættes i pågældende holdkamp.

Omfang
Stævner og holdturneringer kan afvikles i følgende rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen. Ligeledes kan rækkerne aldersdifferentieres.

Serie 1:
Hold bestående af 2 damer og 3 herrer. I hver match spilles 7 kampe i følgende orden: HD, DD, 3.HS, 1.HS, DS, 2.HS og MD.

Serie 2:
Hold bestående af 1 dame og 2 herrer. I hver match spilles 4 kampe i følgende orden: HD, DS, HS og MD.

Serie 3 herrer:
Hold bestående af 4 herrer. I hver match spilles 6 kampe i følgende orden: 1.HS, 2.HS, 3.HS, 4.HS, 1.HD og 2.HD.

Serie 3 damer:
Hold bestående af 4 damer. I hver match spilles 6 kampe i følgende orden: 1.DS, 2.DS, 3.DS, 4.DS, 1.DD og 2.DD.

Serie 4:
Hold bestående af 2 damer og 2 herrer. I hver match spilles 4 kampe i følgende orden: 1 HD, 1 DD, 1. MD og 2. MD.

Serie 5 herrer:
Hold bestående af 4 herrer, der danner 2 doubler. I hver match spilles 4 kampe, så begge doubler møder hinanden indbyrdes i følgende orden: 1. HD (1. HD mod 1. HD), 2. HD (2. HD mod 2. HD), 3. HD (1. HD mod 2. HD) og 4. HD (2. HD mod 1. HD).

Serie 5 damer:
Hold bestående af 4 damer, der danner 2 doubler. I hver match spilles 4 kampe, så begge doubler møder hinanden indbyrdes i følgende orden: 1. DD (1. DD mod 1. DD), 2. DD (2. DD mod 2. DD), 3. DD (1. DD mod 2. DD) og 4. DD (2. DD mod 1. DD).

Holdopstilling
Inden første holdkamp afleverer hvert hold en holdopstilling. Denne holdopstilling spilles der efter ved hele stævnet, og den kan kun ændres ved indsættelse af reserve efter gældende regler.
Ved turneringer kan holdopstilling ændres fra holdkamp til holdkamp.

Placeringsregler
Det hold, der har vundet flest kampe i holdkampen, er vinder.
I tilfælde af uafgjort holdkamp, er det det hold, der har største forskel i sæt (vundne sæt minus afgivne sæt) derefter største forskel i bolde (vundne bolde minus afgivne bolde), der vinder. Er stillingen stadig lige, spilles omkamp af 1 sæt i 1. HD og hvis dette ikke er muligt i 1. DD.

Ved afvikling af pulje/rækker, hvor der spilles alle mod alle, er det det hold, der har vundet flest kampe, der vinder rækken.
Er dette lige, er det det hold, der har største forskel i sæt (vundne sæt minus afgivne sæt) derefter største forskel i bolde (vundne bolde minus afgivne bolde), der vinder. Er stillingen stadig lige mellem 2 hold, er indbyrdes kampe gældende.

Individuel
Individuel benyttes kun under stævner.

Deltagelse og tilmelding
En spiller kan maximalt deltage i 2 kategorier. Dog skal disse 2 kategorier være forskellige.

Ved tilmelding skal evt. styrke fra anden organisation opgives på tilmeldingen. Undladelse heraf eller fejlagtig oplysning kan efter stævneledelsens afgørelse medføre diskvalifikation fra stævnet.

Stævner og holdturneringer kan afvikles i følgende rækker. Alle rækkerne kan udbydes, men bør udvælges i forhold til målgruppen. Ligeledes kan rækkerne aldersdifferentieres.

En spiller, der udgår af et doublepar efter parrets første kamp er startet, kan ikke erstattes.

Stævneafvikling/klassificering
Stævner kan afvikles i følgende rækker:

Mesterrækken:
Spillere, som er på niveau med B-rækkespiller eller højere hos DBF.

A-rækken:
Spillere, som er på niveau med c-rækkespiller eller højere hos DBF.

B-rækken:
Spillere, som er på niveau med D-rækkespiller eller højere hos DBF.

C-rækken:
Spillere som ikke strider mod reglerne i det foregående.

I double tegner den stærkeste single-spiller parret.

Placeringsregler
Ved afvikling af pulje/rækker, hvor der spilles alle mod alle, er det den spiller/par, der har vundet flest kampe, der vinder rækken.
Er dette lige, er det den spiller/par, der har største forskel i sæt (vundne sæt minus afgivne sæt) derefter største forskel i bolde (vundne bolde minus afgivne bolde), der vinder. Er stillingen stadig lige mellem 2 spillere/par, er indbyrdes kamp gældende.

Boldforbrug
Boldforbruget i hver match deles mellem holdene. Er holdene ikke enige om, hvilken bold, der skal spilles med, spilles der med fjerbolde.

 

Generelt

På denne side kan du se forslag til idrætsregler, der KAN (ikke skal) benyttes ved aktiviteter og stævner i din forening.

Ved stævner afholdt af Dansk Firmaidræt, vil de anvendte regler altid fremgå af det pågældende stævnes hjemmeside. I visse tilfælde kan reglerne være sammenfaldende med reglerne på denne side, men i så fald vil det fremgå af stævnets hjemmeside.

Har din forening brug for inspiration til stævneafvikling, så HUSK at forbundet råder over  www.stævneplanner.dk som din forening kan få adgang til. I Stævneplanner kan du let og hurtigt udarbejde en turnering. Forbundet afholder regelmæssigt kurser/workshops i Programmet og kan også afholde mini kursus i en forening, der skal starte med at bruge Stævneplanner. Læs mere om www.stævneplanner.dk 
Alternativt kan du tage kontakt til den af forbundets konsulenter, som er jeres faste sparrings makker for hjælp, eller ønsker du en generel indsigt i strukturen på hvordan, man laver et stævne eller opbygger en turnering kan du søge inspiration i vores Stævne- og turneringsmanual, som går i detaljen.
 

Brian York
Brian York
Udviklingskonsulent