OPVARMNING

Det er vigtigt, at I varme op, inden I kaster jer ud i træningsprogrammerne.
Opvarmning sikrer, at kroppens muskler og sener får en øget blodgennemstrømning, så I kan udføre øvelserne bedre. Samtidig minimere I risikoen for skader.

5 MINUTTER

Få et effektivt energiboost i løbet af dagen. Har I 5 min. inden næste møde, eller 5 min. i løbet af dagen, så brug 5 min. på en effektiv aktivering af hele kroppen - og et smil på læben. Progammetvkan I udføre alle steder lige fra mødelokalet til parkeringspladsen – uden brug af rekvisitter. Omklædning er ikke nødvendig.

30 MINUTTER

I løbet af 30 min. kommer I godt rundt i alle kroppens muskelgrupper. Træner I 30 min. to gange om ugen, så vil I hurtigt mærke et større overskud i arbejdsdagen. Programmet på 30 min. bør I udføre et sted med god plads. Fx i et større mødelokale, på lageret eller på parkeringspladsen. Omklædning er en god idé, da I får en del sved på panden.

SPRINT

Tag en hurtig SPRINT - kun 2½ min.
Trænger I til et ekstremt hurtigt energi-fix i løbet af dagen, så vælg en SPRINT.
En SPRINT kan I udføre alle steder på arbejdspladsen - lige fra mødelokalet til parkeringspladsen - uden brug af rekvisitter. Omklædning er ikke nødvendig.

 

15 MINUTTER

Her kommer I rundt i alle kroppens muskelgrupper på kort tid. Brug 15 min. inden fyraften eller 15 min. inden frokost - og fyr den max af.  De 15 minutter er et godt supplement til programmet på 45 min., men I kan også vælge at træne 15 minutter flere gange om ugen.
Omklædning er ikke et must, men en ekstra t-shirt kan være nødvendig.

  • 45 min.
    8 øvelser - 5 runder
    45 min.

45 MINUTTER

I får lidt ømme stænger og trætte arme, men I kommer også godt rundt i alle muskelgrupper og får banket pulsen godt op. Prøv at kombiner de 45 minutter med et program på 15 minutter i løbet af ugen, så når I hurtigt op på de 60 minutter med kollegamotion. Vi anbefaler, at I klæder om, når I skal være aktive i 45 min.

  • Udstrækning
    9 øvelser - 5 til 10 gentagelser
    Udstrækning

UDSTRÆKNING

Trænger I særligt til at styrke arme, skuldre og ryg, så har vi sammensat et program med ni øvelser, der styrker og strækker den del af kroppen. Lav 5 til 10 gentagelser af hver øvelse. Omklædning er absolut ikke nødvendig, og I kan udføre øvelser der, hvor I står og går.

Tjek alle øvelserne ud

Vi har filmet alle øvelserne, så du kan se dem igennem og blive helt tryg ved dem. 
Du finder alle instruktionsfilmen lige her >>

Bland selv

Husk, at du selv har muligheden for at sammensætte dit eget program. Vi har samlet en fil med alle øvelserne enkeltvis. Dem kan du downlode samlet og printe de øvelser, som passer bedst til jer.

Du finder alle øvelserne her >>