Ansigtet rummer værdifuld information, men vi har tit for travlt til at forstå de informationer, som kan aflæses i ansigtet.
Hvornår har du sidst lyttet til og betragtet en ven eller kollega indgående? Pernille Slot, som er foredragsholder og ekspert i at aflæse kropssprog og følelser i ansigtet, mener, at det sker alt for sjældent.
”Vi er for meget i hovedet på os selv. Vi lytter for at svare, ikke for at lytte.”
Forkert information i den indre lagerhal Forklaringen er bl.a., at urmennesket i os skal forenes med det moderne, logisk rationelle menneske.
”Vi kigger efter fejl, for vi skal vide, hvornår vi skal passe på. Vi kigger også efter bekræftelse fx i det autentiske smil. Det er vores første gear, som vi bruger dér. Men vi har også fået en hel lagerhal af paratviden, som bremser vores første gear. Vi kigger på hylderne i den hér hal for at finde noget klogt at sige i stedet for at aflæse følelserne”, uddyber Pernille Slot, som også mener, at kropssprog burde indlæres i skolen ligesom dansk og matematik.
”Vi tror, at vi er toppen af poppen, når vi kommer ud af skolen med 10 og 12-taller. Vi har lært at sige det, som ham ved katederet gerne vil høre. Men når vi kommer ud i livet, skal vi altså forstå omgivelserne. Det sker alt for tit, at vi tager fejl. Vi tager simpelthen den forkerte information ned fra hylden i lagerhallen. Vi kigger for meget indad i vores tanker og hukommelse og tænker what-to-do-next i stedet for at se, høre og observere uden filter.”
Roadmap i ansigtets følelser
Pernille Slot coacher virksomhedsledere, som kommer til hende for at blive bedre til at aflæse deres medarbejdere.
”Så starter vi altså lige med otte timer, hvor de lærer deres eget kropssprog bedre at kende. For den tilstand, man som leder står i, afspejles hos medarbejderne.”
Der er noget at afkode, for vi har over 10.000 ansigtsudtryk, men ifølge Pernille Slot, som har uddannet sig i bl.a. FACS, som står for Facial Action Coding System, kommer vi langt ved at få styr på de syv grundfølelser: Afsky, frygt, overraskelse, tristhed, vrede, skepsis og glæde. Derudover er det godt at aflure venner og kollegers baseline, hvor ansigtet er i de vante folder, og hvor forandringer skal aflæses fra.
”Det er trygheden i at vide, hvad vi navigerer i. Vi vil kende roapmap for de mennesker, vi omgiver os med, så vi ved, hvad der sker, og om der er noget, vi skal tage os af.”
Glæde tiltrækker mennesker og aber
Vores følelser har en magnetisk effekt – mest de positive af slagsen, fortæller Pernille Slot. Det kan man fx se i zoo og på arbejdspladsen.
”Når man udtrykker glæde, så samler man flokken. Andre vil gerne have noget af det. Det kan man se, hvis man sætter sig ved siden af chimpanserne i zoologisk have, smiler og løfter øjenbrynene, så kommer de alle sammen hen til én. Modsat, hvis man møder en kollega, der kigger ind i skærmen og har rynkede bryn, så vælger man måske at holde sig væk.”
