Københavns Firmasports selvforsvarskurser for 60+’erne er populære. Efter en halv dag i selskab med politiet og instruktører har seniorerne styr afværgemanøvrer og falske pizzabude.

Tre gange har Københavns Firmaidræt inviteret seniorer til selvforsvarskursus. Onsdag den 8. marts havde 44 tilmeldt sig kurset, og dermed blev der for tredje gang meldt fuldt hus.

I en træningssal på Grøndal Multicenter kunne deltagerne til morgenkaffen høre et oplæg fra en betjent fra København Politi. Her var der gode råd mod tricktyve, der på gaden spørger om vej eller klokken, falske pizzabude, der vil ind i opgangen, samt en opfordring til at være opmærksom og skabe liv sammen med naboerne i ferieperioder med tomme boliger.

Enkle tricks

Herefter blev var det tid til praktisk selvforsvar. De to instruktører begyndte med at tale om balance og kropsholdning, så deltagerne helt bogstaveligt kunne stå bedre fast, hvis de blev forsøgt væltet omkuld. Herfra blev der bygget på med bevægelser og afværgemanøvrer. Enkle tricks som at tage et skridt til siden eller skubbe til overfaldsmandens arm. Og så blev der øvet i højt humør med ”ofre” og ”overfaldsmænd”, der morede sig herligt gennem øvelserne.

Pernille Fløjstrup Andersen
Pernille Fløjstrup Andersen
Kommunikationskonsulent