Det er arbejdsgivernes ansvar, at medarbejderne tilbydes nogle arbejdsforhold, der gør, at de ikke slides ned. Her hører motion i arbejdstiden til, mener sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Ninna Thomsen har en cykeltur på 12 minutter mellem borgmesterkontoret på Københavns Rådhus og hjemmet på Nørrebro. Hjemturen den aften i februar, hvor 10 ud af 11 medlemmer af økonomiudvalget havde vendt tomlen nedad til SF’s forslag om obligatorisk træning i arbejdstiden i alle kommunens forvaltninger, var én af de ture, hvor frisk luft var ekstra godt.

I løbet af dagen havde Ninna Thomsen i medierne måtte stå på mål for forslaget og tale om ”tvang” og ”privatsfære” i stedet for at tale om de positive erfaringer og resultater fra det kommunale pilotprojekt ”Holdbart arbejdsliv”, der var baggrunden for forslaget.

”Jeg er virkelig træt af, at der blev talt om tvang. Det handler om obligatorisk træning i arbejdstiden for medarbejdere, der har et arbejde, som slider på kroppen. Vi skal ikke blande os i, hvordan folk lever, når de har fri. Men hvis vi som arbejdsgivere tilbyder nogle arbejdsmiljøforhold, der gør, at du bliver slidt ned, så er vi forpligtede til at gøre noget”, siger Ninna Thomsen.

Medarbejderne føler anerkendelse

Den obligatoriske træning blev altså ikke en del af arbejdsdagen i alle kommunens forvaltninger. Men i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor det hele for tre år siden begyndte med pilotprojektet og 600 medarbejdere, fortsætter træningen for SOSU-assistenter og -hjælpere på plejecentre og hjemmeplejeenheder. Derudover bliver der stadig investeret i efteruddannelse i løfteteknikker og rengøring samt i loftslifte og andre hjælpemidler, der skåner kroppen i de vanskeligste opgaver.

”Ligesom du skal bære sikkerhedshjelm på byggepladsen, skal du også træne og holde kroppen ved lige på arbejdet. Ellers kan du ikke klare et langt liv på arbejdsmarkedet. Det er svært at nyde livet, hvis du har smerter. For medarbejderne er bekymrede for deres helbred. De vil gerne have en god alderdom, og meldingerne fra medarbejderne, der træner, er positive. Vi oplever, at de er glade for det. De bliver anerkendt som medarbejdere, og deres helbred bliver taget alvorligt”, lyder det fra Ninna Thomsen.

Mere overskud og mindre fravær

I ”Holdbart arbejdsliv” blev det blandt andet konstateret, at medarbejderne oplevede bedre trivsel og samarbejdsrelationer, mere overskud og energi til borgerne, og den målrettede træning nedsatte den del af fraværet, der skyldes smerter i muskler og led.

Der blev i projektet skabt rum gennem dialog til, at der kunne tages hensyn til den enkelte medarbejder. Nogle havde for store smerter og fik individuelle forløb, mens det for andre var grænseoverskridende at skulle motionere sammen med kollegaerne.

”Jeg betragter ikke motion i arbejdstiden som et frynsegode. Det er et arbejdsmiljømæssigt tiltag. Jeg peger ikke på medarbejderne og siger ”du er for tyk”. Jeg peger på mig selv som arbejdsgiver. Det er min pligt og mit ansvar, at de forhold er i orden. Jeg kan ikke være andet bekendt”, konstaterer Ninna Thomsen, der har været sundheds- og omsorgsborgmester siden 2010.

Sats på forebyggelse

Hun stiller ikke op til kommunalvalget til november. Til den tid skal hun se tilbage på en årrække med arbejdsplads i et hjørnekontor med udsigt over Rådhuspladsen, hvorfra hun har arbejdet for at skabe rammerne for, at københavnerne kan leve et godt og langt liv. Hun har i mange år talt om forebyggelse inden for sundhed. Det kan være et flyvsk begreb i en verden, hvor politikere bliver målt på konkrete resultater inden for konkrete tidshorisonter af fire år.

”Det er supervanskeligt at lave skiftet fra sygdom til forebyggelse, for det koster penge. Den store udfordring inden for forebyggelse er, at der er ingen lavthængende frugter. Man kan være heldig, at der kommer resultater om ti år. Ellers skal vi kigge en generation frem. Du vil heller ikke se en demonstration på Rådhuspladsen for retten til ikke at blive syg om 20 år. Der bliver demonstreret, når folk mister noget”, siger Ninna Thomsen og bemærker:

”Forebyggelsesdagsordenen trækker ikke så mange stemmer. Det er lettere at sige, at du har renoveret så og så mange skoler i stedet for at sige, at nu har du sikret et godt arbejdsmiljø for den og den målgruppe og mindsket.

Sunde vaner

Ifølge Ninna Thomsen skal de sunde vaner begynde tidligt i livet. De skal skabes helt fra skoletiden. Der skal laves sikre cykelstier, så børnene kan cykle til skole og fritidsaktiviteter. I skolen skal børnene have sund kost, de skal bevæge sig i løbet af skoledagen, og de skal bruge deres fritid på spændende interesser.

”Vi som samfund skal gøre det sunde valg til det lette valg. Forebyggelse er en investering, som vi skal turde tage. Vi skal turde sige, at vi arbejder på den lange bane. Dels ud fra en samfundsøkonomisk vinkel, dels fordi vi skaber muligheden for at skabe livsglæde og længere liv”, siger Ninna Thomsen.

Profil: Ninna Thomsen (SF)

  • Borgmester for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
  • Har været borgmester siden 2010.
  • Vokset op på Samsø og i en mindre by uden for Horsens. Har siden 1996 boet i København.
  • Uddannet cand.scient.pol. (Statskundskab) fra Københavns Universitet.
  • Bor på Nørrebro sammen med sin mand og deres tre børn.