Gamebox Festival er navnet. Flere tusinde gaming-entusiaster ventes til Herning sidst i april, når Danmarks største gamingevent afvikles

Uanset hvilken spilgenre gaminghjertet banker for, kan gamingentusiaster glæde sig til weekenden 22.-24. april 2022. Her har MCH Messe Center Herning premiere på Danmarks største gamingevent: Gamebox Festival. En event der er skabt i tæt samarbejde med en række samarbejdspartnere indenfor gamingsbranchen, bl.a. Dansk Firmaidræt.

Martin Fritzen, der er esport-ansvarlig i Dansk Firmaidræt glæder sig til weekenden i april.

"Dansk Firmaidrætsforbund er partner på Gamebox Festival, fordi vi tror på at samle esportsscenen og alle dens aktører til ét stort fælles event. Firmaidrætten interesserer sig for gaming, fordi vores målgrupper gør - vi ved, at der er masser af kollegaer og studerende, der gamer sammen, og vi har også foreninger, som har egne esportsfaciliteter og -lokaler, og derfor giver det vildt god mening, at firmaidrætten arbejder med esport. Netop derfor tror vi på, at Gamebox Festival vil blive en succes allerede fra starten, siger Martin Fritzen.

FAKTABOX:

En verden af gaming
Gamebox Festival fylder 30.000 kvadratmeter i MCH Messecenter Herning og byder indenfor til en verden af esport og gaming, hvor de besøgende får mulighed for at deltage i ét stort gamingfællesskab. Eventen henvender sig til alle, uanset om man er rutineret gamer, nybegynder eller forælder, og byder på seks forskellige aktivitetsområder - Battlebox, Playbox, Unbox, LAN, Talks og Fanzone. Her kan de besøgende dyste mod venner og idoler, overvære professionelle showkampe, se det vildeste gaminggear, høre interessante foredrag, købe merchandise og meget andet. Der bliver også mulighed for at tage udstyr og sovepose under armen og hænge ud med vennerne hele weekenden til det kæmpestore LAN-party.

Gamebox Festival arrangeres af Messe Center Herning i samarbejde med Jyske Bank og Elgiganten og bakkes op af DGI, DIF, Esport Danmark, Astralis, Ungdomsringen, Dansk Firmaidrætsforbund, HLTV og NetParty Herning.

Gamebox Festival afholdes 22.-24. april 2022 i MCH Messecenter Herning.

 

Billetsalget begynder sidst i november. Læs mere på www.gameboxfestival.dk.

Kim Barren
Kim Barren
Kommunikationskonsulent