Dansk Firmaidrætsforbund er rigt repræsenteret til Vejen Konferencen i dagene 21.-23. september, hvor de væsentligste temaer i idrætssektoren – herunder kollegamotion – debatteres og perspektiveres. 

Hvordan skaber vi plads til idræt og bevægelse på arbejdspladsen, hvad er barriererne, og hvem er medspillerne?

Ovenstående er rigtig gode og meget interessante spørgsmål – og så bliver der givet kvalificerede svar herpå, når udviklingskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund, Rikke Døssing, initierer en kollegamotions-workshop på Vejen Konferencen, som runder adskillige idrætsrelaterede temaer i dagene den 21.-23. september.

Ca. 80 oplægsholdere og paneldeltagere vil i stor stil dele viden og ideer med forventeligt 300 fagfolk samt engagerede ledere fra stærke foreninger, idrætsorganisationer, kommunale forvaltninger, private aktører, uddannelses- og forskningsmiljøer, leverandører, sundhedssektoren mm.

Arrangører er Vejen Idrætscenter i samarbejde med LSP Resolve (Lars Steen Pedersen) og Idrættens Konsulenthus (Henrik H. Brandt).

”Det bærende princip for Vejen Konferencen vil også i fremtiden være et ønske om at lade et bredt udsnit af aktører fra idrætssektoren mødes og komme til orde med inspirerende cases og ny viden eller som deltagere i væsentlige debatter. Idrætten har brug for uvildige debatter og ny inspiration. Vi vil ikke holde os tilbage fra at sætte kontroversielle temaer på dagsordenen, men vi er mindst lige så fokuserede på at bidrage til konstruktive løsninger og en dynamisk udvikling af fremtidens idrætssektor,” siger Henrik H. Brandt.

Interesseret? Deltag gerne …
Firmaets nye kvinde. Firmaidræt i forvandling? – dette er en anden workshop-overskrift med generalsekretær Mette Mandrup i fokus, ligesom formand Peder Bisgaard stiller op til debatter i relation til corona og idrættens store samfundskontrakt.

Firmaidrætten excellerer også ’på gulvet’ og er tovholder for ’smil på læben / sved på panden’ ude på Vejen IC’s faciliteter.

Læs mere og book plads som deltager her.

Michael Tannis Beck
Michael Tannis Beck
Kommunikationskonsulent
Læs mere og book plads som deltager

PRISER: 

- Fuld konference 21. og 22. september. Kr. 3.700.-
- Fuld konference inkl. workshop 21.-22. og 23. september. Kr. 4.700.-
- Konference, 1 dag, 21. september. Kr. 1.950.-
- Konference, 1 dag, 22. september. Kr. 1.950.-

Det er vigtigt at komme i gang med kollegamotionen – også med de restriktioner, som coronakrisen sætter. Vi er klar til at hjælpe med gode og konkrete idéer! Ring til os på 46473100 eller skriv til os her, og vi ringer dig op.