Et ”hej” til naboen, et ”go’ morgen” til kollegaen, en high five til holdkammeraten og et kys til den bedre halvdel. Sociale relationer har en positiv effekt på vores psykiske trivsel og fysiske helbred.
Oplevelsen af at ”høre til” betyder meget for vores livskvalitet. Vi er sociale væsener, og derfor er vores relationer til andre og vores netværk en faktor i livet, som kan have afgørende betydning. Undersøgelser har vist, at social isolation og et begrænset netværk kan have effekter på kroppen i samme omfang som for højt blodtryk, overvægt, manglende motion og rygning.
”Der er meget, der tyder på, det har en positiv effekt på trivslen, at man har mange kontakter og et bredt netværk. Netværket giver både mulighed for at få følelsesmæssig støtte og praktisk hjælp, når det er nødvendigt, og meget tyder endvidere på, at omgivelserne kan bidrage til at stimulere og fastholde en sundere livsstil”, lyder det fra cand. psych., dr. med og professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Bobby Zachariae.
Kvalitet i fællesskabet
Fællesskabet findes i mange former. Fra idrætsforeningen til arbejdspladsens oddset-klub, fra festlogen til naboskabet over hækken. Vi har brug for stabile og positive relationer, men vi skal have for øje, at det skal være kvalitetsrelationer. Et mindre netværk med plads til at tale om følelser – mellem 80 og 90 procent af voksne mener, at dét at tale om svære eller triste begivenheder kan dulme de negative følelser, når man tænker tilbage – er bedre end et stort netværk, hvor der sjældent falder ro på.
”Netværk handler i høj grad om kvalitet og variation, som kan give en beskyttende effekt og mulighed for at få løst forskellige typer problemer. Men et paradoks er, at et for stort netværk kan være forbundet med øget sygelighed. En mulig forklaring kan være, at der følger mange forpligtelser med et stort netværk, og at dette kan virke stressende i perioder. Derudover øger et stort netværk risikoen for at få smitsomme sygdomme”, siger Zachariae.
Følelsen af at være elsket
Mens det nogle gange er rart at få sat ord på livets udfordringer over for nogen, kan fællesskabet også levere noget, der mere indirekte har indflydelse på livskvaliteten: kærlighed og følelsen af at være elsket. At opleve, at der er nogen, som er parate til at yde støtte og hjælpe til, hvis det skulle være nødvendigt, er med til at styrke vores trivsel og helbred.
”Det er ikke altid nødvendigt, at vores netværk skal være med til at løse et problem. Nogle gange er det nok, at mennesker omkring os lytter, og at vi selv sætter ord på vores følelser og får skabt en fortælling, der giver mening. Andre gange er det nok bare at vide, at hjælpen er der, og vores netværk kan træde til”, forklarer Bobby Zachariae og understreger, at det er vigtigt for os at vide, hvad vi føler. Vores følelser er handlingsanvisende og hjælper os med at vide, om vi skal flygte, kæmpe eller bede om hjælp.
At hjælpe andre hjælper
Mens mange års forskning i sammenhænge mellem sociale relationer, trivsel og helbred har kredset omkring betydningen af at modtage hjælp og støtte, så viser nyere forskning, at der også kan være gevinster ved at hjælpe andre.
”Folk, der arbejder som frivillige, har tilsyneladende bedre helbred, bedre livskvalitet og er mindre deprimerede. Overordnet ser det desuden ud til, at de lever længere. Men det er vigtigt, at det frivillige arbejde sker uden egentlige selviske bagtanker. Der er flere typer motivation for at hjælpe andre, som indirekte påvirker én selv. Det kan være at bidrage til fællesskabet, som man er en del af, eller at modtage ros og anerkendelse for sin indsats. Uanset vores egen motivation kan det at hjælpe andre have en positiv effekt på vores trivsel”, siger Bobby Zachariae.
