Danmarks fedeste stævne for ungdomsuddannelserne
Dyst mod klassehold fra andre uddannelser fra hele landet, når vi giver bolden op til Ung Cup Fodbold og Rundbold 2021 til efteråret.
Gennem indledende lokale stævner landet over dyster skolehold fra både erhvervsuddannelser, produktionsskoler og gymnasiale uddannelser mod hinanden og kæmper for at kvalificere sig til det store finalestævne i oktober.
Alle kan være med til Ung Cup – både de motionsvante elever og dem, der ikke plejer at være på hjemmebane på idrætsbanen.
Sådan foregår det
Jeres hold tilmelder sig enten fodbold - eller rundboldturneringen. Vinderne af det lokale stævne kvalificerer sig til det store Ung Cup-finalestævne til oktober, hvor alle de lokale vindere skal møde hinanden.
- Vi spiller 7-mands fodbold for drenge og mix.
- Vi spiller 9-mands rundbold.
Der vil i løbet af dagen være pauser mellem kampene. I pausen skal I dyste i enten fodbold- eller rundboldudfordringen (afhængig af tilmeldte disciplin), hvor I vil møde et andet hold fra stævnet. Her vil eleverne blive udfordret på både teknik, styrke og præcision. Når alle hold har været igennem, vil en lokal vinder i fodbold- eller rundboldudfordringen blive kåret på dagen. Der vil være præmier på højkant.
Hvor og hvornår?
Stævnerne afholdes til efteråret i 21 byer landet over. Hold øje med denne side for at tilmelde din skole det lokale Ung Cup-stævne.
Vi slutter af med et brag af en finale torsdag d. 7. oktober i Fredericia.
Pris
Pris pr. hold er kr. 500,-.