En stærk samarbejdspartner
Dansk Firmaidræt skaber bevægelse og trivsel i arbejdslivet gennem stærke partnerskaber. Vi samarbejder med virksomheder, pensionsselskaber, fagforeninger, kommuner og organisationer for at gøre motion og sundhed til en naturlig del af hverdagen.
Vi skaber bevægelse og trivsel sammen
Sundhed og bevægelse er afgørende for et godt arbejdsliv, og hos Dansk Firmaidræt arbejder vi hver dag for at gøre motion til en naturlig del af hverdagen – på arbejdspladser, i uddannelsesinstitutioner og i hele samfundet.
Gennem partnerskaber skaber vi varige forandringer, hvor flere får mulighed for at bevæge sig i deres daglige liv. Uanset om du repræsenterer en virksomhed, en organisation, en fagforening eller en offentlig instans, kan vi sammen finde løsninger, der gør en reel forskel for trivsel og sundhed.
Hvorfor samarbejde med Dansk Firmaidræt?
Dansk Firmaidræt har i mere end 75 år arbejdet for at bringe bevægelse ind i danskernes hverdag – og vi ved, hvad der virker. Vores erfaring, viden og stærke netværk gør os til en solid samarbejdspartner, når det gælder sundhed og trivsel på arbejdspladser og i samfundet.
-
Dokumenteret effekt
Vi har udviklet og gennemført succesfulde projekter, der har forbedret trivsel og sundhed for tusindvis af danskere.
-
Stærkt netværk med lokal og national rækkevidde
Vi samarbejder med virksomheder, pensionsselskaber, fagforeninger, kommuner og uddannelsesinstitutioner for at skabe både store landsdækkende initiativer og målrettede, lokale indsatser.
-
Fleksible løsninger
Vi tilpasser samarbejdet efter jeres behov – fra strategiske partnerskaber til konkrete sundhedsprojekter.
Hvad kan vi skabe sammen?
Et samarbejde med Dansk Firmaidræt kan tage mange former – og vi skræddersyr løsninger, der passer til jeres behov.
- Nationale kampagner og projekter – Vi har erfaring med at skabe bevægelsesinitiativer, der når bredt ud og får hele Danmark i gang.
- Lokale partnerskaber og initiativer – Vi samarbejder med kommuner, virksomheder og organisationer om at skabe bevægelse dér, hvor mennesker lever og arbejder.
- Strategiske sundhedsindsatser – Vi hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle sundhedsstrategier, der styrker medarbejdertrivsel og produktivitet.
Vi er altid åbne for nye partnerskaber, der kan skabe værdi for begge parter – og vigtigst af alt, gøre en forskel for danskerne.
Sammen om kolleger i bevægelse
Alt for mange voksne bevæger sig for lidt – især på jobbet. I samarbejde med TrygFonden og stærke partnere arbejder vi for at få flere kolleger i gang med motion i arbejdstiden og skabe sundere arbejdspladser. Motion styrker både trivsel, fællesskab og arbejdsglæde, så flere lever sundere og længere.
Danmarks Motionsuge
Danmarks Motionsuge inspirerer danskerne til at bevæge sig gennem et bredt udbud af aktiviteter. Projektet, der udspringer af Sammen i Bevægelse, er nu en årlig begivenhed, drevet af et stærkt partnerskab mellem Dansk Firmaidræt, DIF, DGI, Dansk Skoleidræt, ISCA og DR. Målet er at skabe glæde ved motion – sammen og hver for sig.
Danmarks Sunde Arbejdspladser
Sundhed, trivsel og arbejdsmiljø er afgørende for en stærk arbejdsplads og en sund arbejdsstyrke. I samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Sundhedssikring og PrimaCare fremhæver vi de bedste initiativer og inspirerer virksomheder til at styrke sundhed, trivsel og arbejdsmiljø.
Lad os tage den første snak
Har I en idé til et samarbejde? Eller vil I høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe en sundere arbejdsplads eller organisation
Sammen i bevægelse
HVORFOR?
Med projektet og samarbejdet ville partnerne inspirere danskerne til at bevæge sig sammen og hver for sig. 'Sammen i bevægelse’ gav danskerne mulighed for at blive stærke sammen – både fysisk og mentalt.
HVEM?
I 2021 ville firmaidrætten sammen med DR, DIF, DGI og Skoleidrætten i fællesskab inspirere til at sætte Danmark i bevægelse, og inden året var omme, var det målet, at vi alle fik bevæget os lidt ekstra.
Et aktivt Danmark - igen
HVORFOR?
Visionen for partnerskabet var at fremme udviklingen af passionerede fællesskaber om motion og bevægelse for et sundere og mere aktivt Danmark – både under og efter corona-krisen. Partnerskabet ville inspirere til mere bevægelse og sammenhold i hverdagen for voksne danskere.
HVEM?
Et stærkt partnerskab mellem TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Dansk Firmaidræt, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Ældre Sagen.