Dyrk sammenholdet og få gang i fællesskabet. Tæl Skridt sammen med hele Danmark i uge 36 og 37 – 2. til og med 15. september 2019.

Tæl Skridt er en landsdækkende kampagne, der giver dig mulighed for at dyrke sammenholdet, få nem motion og sjov konkurrence ind i arbejdsdagen.

Helt enkelt skal du på to uger forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Du skal danne et hold sammen med minimum to andre, og I har mulighed for at vinde 25.000 kr.

Alle hold, der i gennemsnit når de 10.000 skridt pr. person i minimum otte ud af kampagnens 14 dage, deltager i lodtrækningen om præmier for i alt 40.000 kr.

Alle kan være med. Deltag med kollegerne, familien, vennerne eller træningskammeraterne.