Fællesskabet er et rigtig godt udgangspunkt, når der skal fi des nye veje til at forbedre mænds sundhed.
Der skal tænkes nyt, hvis det skal lykkes for mændene at indhente kvinderne på sundheden. Tallene viser, at mænd lever kortere end kvinder, har stor overdødelighed, og så bliver de oftere ramt af kroniske sygdomme. Men bliver mændene spurgt om, hvordan det står til med livet og helbredet, så siger de selv, at de har det godt.
Chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, har i mange år forsket i mænds sundhed. Han fortæller, at det er nødvendigt at have større opmærksomhed på, at mænd og kvinder har forskellige måder at gribe sundheden an på, og at sundhedssystemet ofte passer bedre til kvindelige behov. Mænd er bekymrede for deres helbred, men de skubber bare bekymringerne væk.
”Det har aldrig været funktionelt for manden at skulle mærke sig selv. Føle, hvordan han har det. Det ville være kontraproduktivt at skulle ud og jage føde til familien og så mærke, at der vist var nogle knæsmerter. Men det er dårligt for mænds sundhed, at de ikke lytter”, lyder det fra ph.d. og chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, der ser flere muligheder for at få ændret på de triste tal for mænds sundhed.
”Vi skal eksperimentere med tingene, så vi kan få fat i mændene. Det kan være projekter som Rigtige Mænd eller Mænds Mødesteder. Vi skal bruge mændenes egen tilgang til sundhed, skabe sundhedstilbud til mændene, som de er, og så skal tilbuddene ud og findes dér, hvor mændene er. Det kunne være på arbejdspladserne og i boligområder”, siger Svend Aage Madsen.
Skal imødekomme mænds behov
Selvom halvdelen af den danske befolkning er mænd, så synes sundhedsvæsnet bedre designet til kvinder. Mænd har nogle andre behov i forhold til sundhed og sygdom, og det er bl.a. mere viden om disse behov, der skal til. For hvorfor kan en forkølet mand næsten drive familien på porten, mens udslæt, svimmelhed, blod i urinen, triste tanker og smerter i brystet eller testiklerne enten ignoreres eller ”skal løbes væk”.
”Mænd er bekymrede for deres helbred, men de skubber bare bekymringerne væk. Mænd har ikke et sprog til at fortælle, hvordan de har det. Potentielt ligger sproget hos dem, men det skal foldes ud, lige som det er hos kvinderne. Som små begynder pigerne at udvikle sproget og tale om, hvordan de har det. Men problemet bliver ikke løst ved, at vi tror, at der springer en kvinde ud af manden. Vi skal imødekomme mændenes behov”, siger Svend Age Madsen, der er formand for Forum for Mænds Sundhed, som bl.a. står bag Mens Health Week 2017, der fi der sted i juni.
Mænd går for lidt til læge
De nære relationer betyder meget for mænds sundhed. Helt tæt på er konen eller kæresten. Det er hende, som manden kan betro sig til og tale med om personlige forhold, og ofte er det også hende, der søger for, at manden kommer til læge. Svend Aage Madsen fortæller, at der er mange mænd, som har det fint med, at deres partner tager sig af deres helbred.
”Men det holder ikke. For vi ser, at mændene for ofte kommer for sent til lægen med symptomer på sygdomme.
I forvejen går mænd 30 procent mindre til lægen end kvinder, og det er med stor sandsynlighed én af årsagerne til mænds større dødelighed og kortere levetid”, siger Svend Aage Madsen.
At være en del af et fællesskab er også gavnligt for mænds sundhed. En undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed viser, at 60 procent af de adspurgte mener, at det er lettere at dyrke motion sammen med andre, mens 36 procent siger, at det er lettere at spise sundere i selskab med andre.
”Jeg har meget tiltro til fællesskabet i forhold til at forbedre mænds sundhed. Om det er i forholdet til partneren eller som en del af en gruppe i en forening eller på arbejdspladsen, så er det motiverende for manden, hans sundhed og trivsel”, siger chefpsykologen.
