Milliardpotentiale i et hjertesundt arbejdsliv

Arbejdskraft svarende til 35.588 fuldtidsansatte i et helt år. Så stort estimerer Copenhagen Economics tabet af arbejdskraft forbundet med seks udbredte risikofaktorer til at være i Danmark i 2025.  Og samtidig opgør analysen et produktivitetstab til 44,3 milliarder kroner.

Analysen “Arbejdsmarkedspotentialet ved hjertesundt arbejdsliv” er udarbejdet for Hjerteforeningen, og Dansk Firmaidræt har bidraget i rapportens referencegruppe. Analysens konklusioner er Copenhagen Economics’ egne.

Beregningerne fra Copenhagen Economics tager udgangspunkt i seks risikofaktorer; usund kost, rygning alkohol, fysisk inaktivitet, svær overvægt og stress, og analysen peger på, at især sygefravær spiller en stor rolle i den tabte arbejdskraft. Samtidig er fysisk inaktivitet alene forbundet med et anslået produktivitetstab på 7,7 milliarder kroner og cirka 18 procent af det samlede produktivitetstab i 2025.

Analysen understreger, at hvis Dansk Firmaidræt i fremtiden skal skabe rammerne for et hjertesundt arbejdsliv, er man nødt til at se arbejdspladsen som en arena for forebyggelse igennem fysisk aktivitet.  

”For os er analysen desværre ikke overraskende, men den konkretiserer en bekymring, vi har og arbejder for at mindske. Fysisk aktivitet kan og skal være en større del af vores hverdag, fordi det foruden at styrke sundheden hos den enkelte, også øger potentialet på de enkelte arbejdspladser – og så skaber det også et stærkere sammenhold”, siger Mette Mandrup, der er direktør i Dansk Firmaidræt.

Et stort potentiale frem mod 2040

I analysens fremskrivning vokser tabet af arbejdskraft til det, der svarer til mere end 43.000 fuldtidsansatte om året i 2040. Produktivitetstabet stiger samtidig til 51,4 milliarder kroner.

Men udviklingen kan påvirkes. I et hypotetisk scenarie, hvor forekomsten af de seks risikofaktorer i 2040 halveres i forhold til det forventede niveau, beregner Copenhagen Economics en årlig produktivitetsgevinst på 23,2 milliarder kroner.

Det kan være uoverskueligt at forholde sig til, hvordan man på arbejdspladsen kan være med til at modvirke tendensen, der gør problemet større, men det er her, Dansk Firmaidræt kommer ind i billedet.

Dansk Firmaidræt hjælper arbejdspladser med at skabe aktiviteter, der passer til de forudsætninger og den hverdag, som den enkelte medarbejder har. En sundere arbejdsplads behøver ikke at medføre store omvæltninger i de ting, man gør, når man er på arbejde, men Dansk Firmaidræt hjælper med at tænke fysisk aktivitet ind der, hvor det giver mening i vores daglige rutiner. Det kan være møder, som kan tages gående eller ved at indtænke aktive pauser i dagligdagen. 

”Mange arbejdspladser iværksætter allerede en række tiltag for at optimere arbejdsgange og styrke trivsel. At interegrere aktive pauser, hvor kollegaer bevæger sig sammen, understøtter både produktivitet og trivsel, og vi har mere end 80 års erfaring i at hjælpe med at gøre det til en naturlig del af hverdagen”, siger Mette Mandrup.

På fysisk krævende arbejdspladser skal træningen tilpasses belastningerne i jobbet. Det arbejder Dansk Firmaidræt blandt andet med gennem projektet “Implementeringen af Intelligent Motion i social- og sundhedssektoren”, hvor målet er at få målrettet træning ind i hverdagen og forebygge smerter og nedslidning.

Bevægelse skal være en mulighed for flere

Analysen kalder også på politisk handling, og vi mener, at arbejdspladserne skal være et selvstændigt indsatsområde i den forebyggelsesfond, som Regeringen ønsker at etablere. Fonden skal gøre det lettere at udvikle, afprøve og udbrede dokumenterede indsatser for fysisk aktivitet og sunde fællesskaber på danske arbejdspladser.

”For os viser analysen også et klart billede af, at det også kræver politisk handling at skabe rammerne for et hjertesundt arbejdsliv. Skal vi sikre fremtidens arbejdskraft, må vi også prioritere forebyggelse og folkesundhed hos de medarbejdere, vi allerede har”, siger Mette Mandrup.

Analysen tydeliggør, at de seks risikofaktorer, der hæmmer folkesundheden, ikke kun er skal tænkes ind i sundhedspolitikken. Det bør i fremtiden også være en naturlig del af arbejdsmarkedspolitikken, så vi sikrer et arbejdsmarked, hvor nedslidning fylder mindre, alle har lige adgang til at tage sig af sin sundhed, og at folkesundheden bliver en del af hverdagen for alle i Danmark.

Vil I have mere bevægelse ind i arbejdsdagen? Læs om vores rådgivning og mulighederne for at komme i gang.

Om analysen: Arbejdsmarkedets potentiale ved et hjertesundt arbejdsliv” er udarbejdet af Copenhagen Economics i august 2026. Den bygger på eksisterende undersøgelser og fremskrivninger, og tallene er omtrentlige estimater. Udgifter til behandling i sundhedsvæsenet indgår ikke.