Mark Abildhauge er ambassadør for Arbejdspladsernes Motionsuge 2025
26. JUNI 2025
Med høj faglighed og passion for bevægelse er Mark Abildhauge klar til at inspirere danske arbejdspladser til mere motion i arbejdstiden. I uge 41 står han i spidsen for Arbejdspladsernes Motionsuge 2025.
Mark Abildhauge, kendt fra Go' Morgen Danmark og Fem fede kokke, er ny ambassadør for Arbejdspladsernes Motionsuge 2025. Han er fysioterapeut, personlig træner og en engageret fortaler for mere bevægelse i hverdagen på arbejdspladsen. Med en stærk faglig baggrund og nærværende formidling vil han inspirere til, hvordan små tiltag kan skabe store forandringer – både fysisk og socialt.
“Bevægelse behøver ikke være kompliceret. Når vi får det ind i hverdagen – med plads til grin, sved og fællesskab – sker der noget helt særligt,” siger Mark Abildhauge.
Gratis webinar: Sådan bliver I en aktiv arbejdsplads
Torsdag den 21. august kl. 10.00-10.45 inviterer vi til gratis inspirationswebinar med Mark Abildhauge og Dansk Firmaidræts udviklingskonsulent Kasper Kristensen. Her får I konkrete idéer til, hvordan jeres arbejdsplads nemt og sjovt kan deltage i Arbejdspladsernes Motionsuge og skabe mere motion på arbejdspladsen.

Få besøg af Mark Abildhauge
Tilmeld jeres arbejdsplads til Arbejdspladsernes Motionsuge og deltag i lodtrækningen om et eksklusivt besøg med træning og oplæg fra ambassadør Mark Abildhauge.
Sæt kryds i kalenderen for uge 41 – og gør motion til en naturlig del af jeres arbejdsdag.
Arbejdspladsernes Motionsuge er en landsdækkende indsats, der gør det nemt at komme i gang.