Af Peder Bisgaard (formand) og Ib Østergaard (udvalgsformand) fra Dansk Firmaidræt
Den nye SMV-regering er rykket ind på ministerkontorene, og de første 50 dage med den historiske regeringskonstellation er nu gået. I det fyldige regeringsgrundlag, der blev brugt som startskuddet for det nye regeringshold, har foreningslivet fået sit eget afsnit. Her kan vi blandt andet læse:
”Regeringen vil arbejde for at styrke det frivillige idræts- og foreningsliv og gøre det nemmere at rekruttere og fastholde frivillige og ledere. Regeringen vil igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.”
Dette fokus på frivillighed og foreningslivet er enormt vigtigt. Skiftende regeringer har haft intentionen om at gøre det lettere at være frivillig og styrke foreningslivet – helt tilbage fra 2002, hvor daværende kulturminister Brian Mikkelsen tog initiativ til oprettelsen af det såkaldte ”Idrættens Tæskehold”. I Dansk Firmaidræt sætter vi meget stor pris på intentionerne og ideerne i regeringsgrundlaget. Der er nemlig en brændende platform – og nu skal vi omsætte intentionerne til handling.
For meget bureaukrati tager motivation og tid fra de frivillige i landets foreninger. Det viste en grundig undersøgelse fra Kulturministeriet også for godt 4 måneder siden. Undersøgelsen bygger på svar fra 2.470 foreningsaktive, som typisk udfører administrativt arbejde, f.eks. som formand, kasserer eller bestyrelsesmedlem i en forening.
Hele 48 procent svarer ja til, at de oplever et problem med bureaukratiske byrder i foreningen. 46 procent har de seneste år gjort sig overvejelser om at stoppe som aktiv i foreningen. Heraf angiver hele 51 procent "for meget administrativt arbejde" som en af de væsentligste årsager.
Den daværende kulturminister Ane Halsboe Jørgensen sagde i forbindelse med undersøgelsen:
"Vores rige og unikke danske foreningsliv er rygraden i vores nationale fællesskab. Derfor går det ikke, at vores foreningsliv er så presset af bureaukratiske byrder. Det gør mig trist at høre, at byrderne får frivillige ildsjæle til at miste gejsten. Vi er nødt til at gøre noget ved problemerne. Vi kan nok desværre ikke fjerne alle byrder, men vi kan forhåbentlig rydde ud i nogle regler, vejlede bedre eller oplyse om, hvilke muligheder der allerede findes.”
I firmaidrættens lokale foreninger oplever vi også udfordringer med at rekruttere og fastholde vores frivillige ildsjæle.
I sommer var vores politiske ledelse på ’foreningsturné’ rundt i hele landet, hvor vi besøgte de fleste af vores foreninger fra Nakskov i syd til Frederikshavn i nord. Hovedbudskabet fra foreningerne var, at de oplever, at det er svært at rekruttere de ’klassiske’ frivillige, som fx skal løfte driftsopgaver, være kasserer, bestyrelsesmedlemmer osv. Omvendt fortalte foreningerne, at de mange steder har succes med at rekruttere frivillige til enkeltstående events og særligt, når de frivillige oplever en stor medindflydelse.
Nye typer af frivillige
Det frivillige arbejde skal kunne passe ind i en travl hverdag. Der er derfor sket og sker i disse år en bevægelse fra frivilligt arbejde i faste arenaer og på faste tidspunkter til et mere fleksibelt, uformelt og uforpligtende frivilligt arbejde med stor medindflydelse og muligheden for at stemple ind og ud. Det stiller store krav til vores foreninger, som skal tænke opgaverne og aktiviteterne på nye måder.
Og måske skal vi også begynde at se og anerkende den frivillighed, som blomstrer nye steder – for vores vedkommende på arbejdspladser og ungdomsuddannelser.
I Dansk Firmaidræt ser vi i disse år en tendens til, at frivillige kræfter tager fat for at sætte motion og bevægelse på dagsordenen på både arbejdspladser og uddannelsessteder. I øjeblikket kalder vi dem blandt andet ’holdkaptajner’ eller ’anførere’. Det er dem, der i dag samler kollegerne til at deltage i ”Tæl Skridt”-kampagne. Det er dem, der deltager i et webinar om at skabe en aktiv arbejdsplads for deres kolleger eller dem, der sørger for, at kollegaerne får samlet et hold til fx Kollegapadel eller Kollegagolf.
De er frivillige kræfter, der sætter sig selv i baggrunden – og fællesskabet i forgrunden. De er det brændstof, der sørger for, at bålet bliver tændt på enten arbejdspladsen eller uddannelsen, så kolleger og medstuderende kan varme sig.
Vi er ikke indstillede på et foreningsliv i Dansk Firmaidræt med færre frivillige. Der ligger mange spændende opgaver foran os i de kommende år – og det kræver frivillige hænder og hjerter over hele landet. Der er simpelthen for mange arbejdspladser, der mangler at opleve glæden og sammenholdet ved motion og bevægelse til, at vi kan gå en fremtid i møde med færre frivillige.
Derimod er vi indstillet på – og forventer - at frivilligheden vil antage andre former fremover. Nye arenaer vil komme i spil. Og aktiviteterne vil komme til at foregå andre steder, end vi er vant til.
Derfor er der også hårdt brug for, at den nye SMV-regering omsætter de gode intentioner til handling i den kommende tid. I Dansk Firmaidræt glæder vi os til samspillet – og til at rykke fra ord til handling.
