En times ugentlig kollegamotion er win-win for ansatte og arbejdspladsen

En gåtur med benspænd. En omgang floorball på parkeringspladsen. En runde stationstræning i produktionen eller i lagerhallen. 
Der er mange muligheder, når medarbejdere på arbejdspladsen skal dyrke kollegamotion. En evalueringsrapport fra SDU viser, at motion i arbejdstiden kan skabe positive gevinster for både ansatte og arbejdspladsen. 
Rapporten kommer som afslutning på et to-årigt pilotprojekt ”Flere Aktive Arbejdspladser” som Dansk Firmaidrætsforbund for nylig har afsluttet. Et pilotprojekt som Trygfonden støttede med 3,6 mio. kr.

Resultaterne fra Flere Aktive Arbejdspladser, som i løbet af 2020 har fulgt fem aktive arbejdspladser tæt, belyser potentialerne i et år, hvor aktiviteterne desværre også blev påvirket at COVID-19 restriktionerne. Spørgeskemabesvarelser fra en stor del af medarbejderne giver en indikation om, at motionsaktiviteter på arbejdspladsen har potentialet til at øge det fysiske aktivitetsniveau både hos medarbejdere, som allerede er aktive i fritiden, og hos medarbejdere, som ellers ikke regelmæssigt dyrker motion eller idræt. Samtidig oplevede medarbejderne en større følelse af holdånd og en stolthed over deres arbejdsplads.

- Resultaterne kan tyde på, at medarbejdere, der tidligere ikke var aktive, kan blive fysisk aktive gennem det fællesskab, der er på en arbejdsplads. Det er en gevinst for både den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed, siger forsker Ulrik Wagner, ansvarlig for evalueringen.

Han fremhæver også en række andre positive sideeffekter.- Oplevelser af forøget arbejdsglæde, højere energiniveau og følelse af holdånd på arbejdspladsen gavner arbejdsmiljøet, tilføjer Ulrik Wagner og fortsætter:

- Modellen i projektet med at lade udvalgte medarbejdere selv stå for aktiviteterne udgør også en enkel løsning, der med få udgifter, fremadrettet kan anvendes af mange små og mellemstore arbejdspladser, der ikke har adgang til ekstra ressourcer fx eksterne konsulenter eller specialister i en HR-afdeling.    

Hvordan gør I? 
Projektet viste, at succesen for kollegamotion afhænger af flere forhold.  

  • Afsæt tid til kollegamotion. Få det ind i kalenderen, så det sker på et fast tidspunkt i arbejdsdagen. Enten hver dag eller på bestemte dage i ugen. 
  • Der skal findes kolleger, der vil være iværksættere eller firstmovers og stå i spidsen for kollegamotionen. 

Center for Handicap i Lolland Kommune er en af de arbejdspladser, hvor kollegamotion er blevet en del af arbejdsdagen.

Matilde Frimann Clausen, pædagog i Stormarken i Nakskov, der hører under Center for Handicap i Lolland Kommune fortæller, at medarbejderne arbejder i tre-holds-skift. De har derfor tænkt ud af boksen sammen med arbejdsgiverne. De får løn for at møde før ind til deres vagter og blive der 15 minutter ekstra, når deres vagter slutter. Det har været muligt fordi borgerne er en del af projektet.

- For at give plads til kollegamotion i fællesskab, har vi indført et overlap, hvor aftenvagterne møder ind 15 minutter før deres vagt starter, og dagvagterne bliver 15 minutter efter deres vagt slutter. Med betalt løn. På den måde får vi dyrket sammenholdet og prioriteret kollegamotionen, siger Matilde Frimann Clausen. 

Ledelsen skal være med 
Et af de vigtigste forhold er dog, at ledelsen på arbejdspladserne skal gå forrest, og deltage i kollegamotionen. Derfor skal chefen være med, når der spilles floorball eller dyrkes stationstræning. Det er med til at motivere medarbejderne, når de kan se, at ledelsen mener det alvorligt og er engagerede. Det sender også et signal om, at det er legalt, at arbejdstiden også bruges på kollegamotion – på lige fod med andre arbejdsopgaver. 

Kommunikation omkring kollegamotion og hvorfor arbejdspladsen vælger at være en del af det, er en anden vigtig faktor.  

På møbelfabrikken Montana i Haarby på Fyn har ledelsen fra start kommunikeret, at de vil kollegamotion, og at de ønsker, at alle deltagere. 

- Kan en medarbejder ikke deltage aktivt, så er det kutyme, at medarbejderen stiller op som tilskuere fremfor at blive ved sit arbejde. På den måde støtter alle op om fællesskabet og sammenholdet, siger indkøbs-og logistikchef Christian Nordborg.

Direktør for kollegamotion Merete Spangsberg Nielsen, Dansk Firmaidrætsforbund, er glad for rapportens konklusioner. Det giver en øget motivation for at få flere arbejdspladser til at prioritere kollegamotion.

- Vi kan se, at i takt med, at vi får kollegamotion ind på flere arbejdspladser, så stiger interessen hos andre. De resultater som projektet Flere Aktive Arbejdspladser har vist, taler sit sprog. Kom i gang! Hellere i dag end i morgen, siger Merete Spangsberg Nielsen. 

Få rapporten med alle resultaterne
Sådan får I succes med kollegamotion
  • Der skal være få motionsaktiviteter, som kan sættes i gang på under to minutter uden den store introduktion af øvelserne.
  • Motionsaktiviteterne må ikke kræve for meget teknik og udstyr.
  • Varier motionsaktiviteterne, så der er et tilbud til forskellige typer medarbejdere, fx boldspil, styrketræning og en gåtur.
  • Hold fast i de samme motionsaktiviteter i en længere periode, så kollegerne lærer øvelserne at kende.
Gratis guide - få succes med kollegamotion

Fakta om projektet 

  • Et to-årigt pilotprojekt, der er støttet med 3,6 mio. kr. fra TrygFonden. 
  • Projektejer er Dansk Firmaidrætsforbund. 
  • Projektet løber fra 2.januar 2019 til 2. januar 2021 – det blev forlænget et halvt år grundet corona. 
  • Projektets formål handler om at forbedre såvel den fysiske som den mentale sundhed hos voksne erhvervsaktive danskere. Det skal ske ved at skabe flere Aktive Arbejdspladser med en times kollegamotion om ugen. Kollegamotionen skal så vidt muligt ske i arbejdstiden evt. opdelt i mindre aktiviteter af 10 minutter. 
Merete Spangsberg Nielsen
Merete Spangsberg Nielsen
Direktør kollegamotion
Maria Arndal
Maria Arndal
Kommunikationskonsulent