Gå til forsiden
  1. Nyheder
  2. Dansk Firmaidræt på Folkemødet: Bevægelse og forebyggelse skal tænkes ind i hverdagen

Dansk Firmaidræt på Folkemødet: Bevægelse og forebyggelse skal tænkes ind i hverdagen

16. JUNI 2025

dansk-firmaidraet-direktoer-mette-mandrup-deltager-i-debat-ved-folkemoede-2025

Folkemødet 2025 blev et vigtigt afsæt for Dansk Firmaidræt til at sætte forebyggelse og motion i arbejdstiden på dagsordenen. Gennem debatter, netværk og oplevelser blev der sat fokus på, hvordan bevægelse kan være en løftestang for både trivsel, sundhed og fællesskab.

Dansk Firmaidræt deltog aktivt i årets Folkemøde med blandt andet direktør Mette Mandrup i paneldebatter hos HK Stat, Danske Fysioterapeuter, Lungeforeningen og Danica. Fokus var på forebyggelse og motion i arbejdstiden – og hvordan vi gør det til en naturlig del af hverdagen for flere.

Et centralt budskab fra Dansk Firmaidræt var, at motion i arbejdstiden ikke blot er et godt tilbud, men en reel investering i medarbejdernes trivsel, den sociale kapital og arbejdspladsens produktivitet. Samtidig blev det understreget, at arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er oplagte arenaer til at fremme forebyggelse bredt – og nå ud til mange af dem, der ellers ikke er aktive i fritiden.

Forebyggelse handler ikke kun om flere midler, men om at bruge dem klogt – og om at udvide kredsen af dem, der tager ansvar,” lød det blandt pointerne fra Dansk Firmaidræt i debatterne.

Der blev også sat fokus på, hvordan sunde vaner skabes i fællesskab – og hvordan Dansk Firmaidræt arbejder med konkrete løsninger som aktive pauser, strukturerede træningsforløb og fællesskabsdrevne initiativer, der styrker både kroppen og kulturen på arbejdspladser.

Folkemødet blev rundet af med et festligt og bevægelsesfyldt musikbanko hos BFA Velfærd og Offentlig administration, hvor bevægelse og grin gik hånd i hånd. Se stemningsvideoen herunder.