1. Foreninger & events
  2. Landsforening

Bliv en landsforening

Landsforeninger er kort og godt en foreningstype, der kan blive medlem under Dansk Firmaidræts paraply.

Det er helt gratis at blive en landsforening, og der følger en god portion økonomiske, praktiske og særlige fordele med. Allervigtigst: At alle jeres medarbejdere får de bedste forudsætninger for motion og bevægelse - både i og udenfor arbejdstiden.

Rent organisatorisk skal I opfylde ganske få ting for at kunne blive en landsforening.

Highfive Floorball Anforer

Kan I blive en landsforening?

  • Landsdækkende

    I skal have afdelinger, kontorer eller lignende enheder i mindst tre forskellige regioner.

  • Antal ansatte

    I skal tilsammen være minimum 500 ansatte fordelt på jeres lokationer.

  • Samme udganspunkt

    I skal være fra samme branche, arbejdsplads, statslige organisation eller statslige myndighed.

Tag kontakt

Er du i tvivl, om din arbejdsplads kan blive en landsforening og nyde godt af alle fordelene. Så tag fat i os.

Find os lige her

Har I allerede en personaleforening?

Eller en anden form for forening på din arbejdsplads? Så er vejen til at blive en landsforening og fordelene kort – meget kort.

I kan nemt omdanne denne forening til en landsforening. I skal blot sikre jer, at formålet i jeres vedtægter inkluderer motion og/eller bevægelse.

Det hjælper vi jer med at få styr på.

Landsforening

Hvad er der af fordele?

Økonomiske tilskud

-    25.000 kr. i opstartstilskud fordelt over de første tre år
-    Mellem 8.775 kr. og 36.450 kr. i årligt medlemstilskud
-    Op til 200.000 kr. i tilskud via Lokalforeningspuljen
-    Op til 35.000 kr. i tilskud via Udviklingspuljen.

Fællesskab og netværk

Som landsforeningerne bliver i en del af et fællesskab i Dansk Firmaidræt, der hvert år sætter mere end en halv million mennesker i bevægelse. Dét er da også noget.

I får et netværk med andre landsdækkende arbejdspladser, lokale firmaidrætsforeninger i hele landet og ikke mindst demokratisk indflydelse i Danmarks tredje største idrætsforbund. I bliver en del af Landskredsen, der samler landsforeningerne i Danmark til sparring, inspiration og netværk.

Rådgivning og hjælp

Alle landsforeninger har sit helt eget rådgivningsteam tilknyttet. Og hver forening får tilknyttet en kontaktperson fra teamet.

Og teamet er sat i firmaidrætsverdenen for at hjælpe jer med rådgivning og understøttelse – fx til et kom-godt-i-gang-forløb, hjælp til markedsføringsmaterialer, hjemmesidetjek, styr på budget og meget andet.
Som man siger: Rådgivningsteamet har jeres ryg og er kun et opkald eller en mail væk.

Landsforening Politi

Mød en landsforening

Man kan nærmest sige, at hele den danske politistyrke er en del af Dansk Firmaidræt. For samtlige politikredse er samlet under politikasketten i Dansk Politiidrætsforbund.
Her dyrker mere end 13.000 medlemmer et imponerende antal aktiviteter i de lokale politiidrætsforeninger, der er drevet af frivillige kræfter.
De fleste foreninger har et motionsrum med mange brugere og i 2023 fik fire af lokalforeninger i Dansk Politiidrætsforbund tæt på 159.000 kr. fra Lokalforeningspuljen til at opgradere og forbedre deres motionsrum til gavn for medlemmerne, som ønsker at træne før, under og efter arbejde på arbejdspladsen. 

“Kollegerne går mange skridt, rider flere heste, har mange løft og skæve bevægemønstre – alt sammen iført rideuniform og føringsmidler samt skudsikkervest, sikkerhedsvest og hjelm på patruljer. Arbejdet stiller store krav til en stærk krop, og kollegerne ønskede træningsmuligheder, som kunne styrke deres krop og forebygge skader.”

Carsten Ekstrøm Generalsekretær i Dansk Politiidrætsforbund

Sådan bliver I en landsforening?

Følg disse fem enkle trin, så er I en landsforening. Og vi hjælper jeg gerne sikkert igennem alle fem trin. Bare tag fat i os.

Vi nævner det lige igen: Har I allerede en personaleforening? Så hop direkte til trin 5.

Landsforening

De fem enkle trin

1: Hold en stiftende generalforsamling – online eller fysisk

Ja - det lyder knastørt, men det er det langt fra. En stiftende generalforsamling er sådan set bare der, hvor I indkalder medarbejderne til at høre om foreningen og, hvor I vælger en bestyrelse på min. 3 personer blandt de fremmødte.

På mødet aftaler I også rammer og regler for, hvordan I vil drive jeres forening. Rammer og regler nedfælder I på skrift i jeres vedtægter (se næste trin). 

I skal skrive et kort referat fra generalforsamlingen, så I kan dokumentere, at der er afholdt en stiftende generalforsamling.

2: Skriv jeres vedtægter

I kan tage udgangspunkt i vores standardvedtægter for en landsforening – så er I godt på vej. 

Vedtægterne er de paragraffer, der regulerer og rammesætter de interne forhold i jeres forening. De fungerer som ”spillereglerne", der sikrer, at alle i foreningen ved, hvordan foreningen bliver styret, og hvordan I træffer beslutninger. 

3: Registrer jeres forening

I er nu klar til at registrere jeres nye forening på virk.dk. I skal nemlig have et CVR-nummer. 
CVR-nummeret skal I bruge for at kunne oprette en konto i en bank.

4: Opret en bankkonto

Få en aftale med en bank og opret en bankkonto, der bliver tilknyttet NemKonto.

I skal være CVR-registreret og have en NemKonto for, at vi kan udbetale tilskud til jer. 

5: Meld jeres forening ind i Dansk Firmaidræt

I er nu klar til at melde jeres landsforening ind i Dansk Firmaidræt.

Det gør I ved at udfylde vores optagelsesansøgning. Det tager ikke mere end 7 minutter at udfylde den.

Udfyld felterne i ansøgningen, gem den ned lokalt på en computer og mail den til jeres kontaktperson i Dansk Firmaidræt.

Bestyrelsen i Dansk Firmaidræt skal godkende jeres ansøgning. Det tager typisk op til tre uger.

Det med småt

Der følger nogle enkelte forpligtelser med, når I er en landsforening:

  • Hvert andet år (i ulige år) skal min. ét bestyrelsesmedlem deltage – virtuelt eller fysisk – på Dansk Firmaidræts ordinære repræsentantskabsmøde.
  • Hvert år i løbet af december og januar skal I indberette antallet af medlemmer i det, der hedder CFR-registret. 
    Det skal vi nok hjælpe jer med.
  • Hvert år skal I også sende os en kopi af jeres afsluttede og godkendte regnskab.
  • Hvert år skal en repræsentant fra foreningen deltage på Landskredsens årsmøde.
Kom og vær med i vores fællesskab

Kontakt os og kom godt i gang

Skal vi ikke bare komme i gang? Kontakt Rikke og kom i gang med at nyde godt af alle fordelene. Vi hjælper jer hele vejen.

Rikke Døssing

Rikke Døssing

Udviklingskonsulent

rikke@firmaidraet.dk 61 20 59 13
Rikke Døssing

Rikke Døssing

Udviklingskonsulent

Ansvarsområder

Rikke er udviklingskonsulent i 'Team Arbejdspladser' og ansvarlig for vores motivationsudspil, hvor vi inspirerer landets arbejdspladser med peptalks, foredrag, rådgivende besøg og meget mere. Desuden underviser på anføreruddannelsen, hvor vi klæder ildsjæle på til at skabe aktivitet og fællesskab på deres egen arbejdsplads.