Birdie, bogey eller er du helt out of bounds?

Hos Dansk Firmaidræt er vi vilde med holdspil. Det har vi været siden firmaidrættens fødsel i 1946. Vi er absolut ikke out of bounds, men helt på fairway og vilde med, at golf som holdspil flyver afsted.

Derfor har vi de sidste mange år afholdt Kollegagolf – en landsdækkende og meget hyggelig golfturnering, hvor du og dine kollegaer kan teame op og spille golf med hinanden og mod andre virksomheder.

Måske ser du ikke golf som et klassisk holdspil, men golf kan noget særligt, også når vi spiller det holdvis – og især på hold med kollegerne. Pludselig bliver golfbanen en oplagt netværksarena med andre arbejdspladser, hvor I kan styrke relationen og samarbejdsånden. Et sted, hvor fællesskabet på arbejdspladsen forbedres på nye græsgange. Vi dykker ned i de mange fordele ved Kollegagolf for dig og din virksomhed nedenfor. Så bare hæng på!

Skab fællesskab på arbejdspladsen med Kollegagolf

Som virksomhed er det afgørende at kunne spille sammen – både fysisk, mentalt og i forskellige arbejdssammenhænge. Holdspil og godt kollegaskab er vejen dertil. Hvis du skal skabe fællesskab på arbejdspladsen, gælder det om at facilitere nogle rammer, hvor det kan lade sig gøre. Kollegagolf er den oplagte scene for netop at skabe fællesskab på arbejdspladsen.

Med Kollegagolf kan du:

  • styrke teamets præsentation i nye omgivelser
  • forbedre både kollegaskab og holdspil
  • skabe bedre kommunikation og samarbejde.

En af de helt store fordele ved Kollegagolf er netop det gode kollegaskab. Selvom golf måske ikke lige er det første, man tænker på, så fungerer det. For med små golf-teams og metervis af grønne baner får du de helt rette omgivelser til succesfuldt holdspil.

Du får både konkurrenceelementet med udfordringer og fejring af succeser, fordi du med Kollegagolf turnerer på landsplan mod andre virksomheder i kampen om fede præmier. Du får samtidig mulighed for at forbedre kommunikationen og får bedre samarbejde med dine kollegaer, fordi I spiller to og to sammen over flere dage.

Kunne du tænke dig at vide mere om golfturneringen? Så kan du læse mere om, hvordan det foregår her.

Kollegagolf skaber golf-netværk og sociale relationer

På mange jobs er dét at netværke og skabe gode relationer en vigtig del af arbejdsgangen – både internt og eksternt i virksomheden. Det gælder især, hvis du arbejder med kunder og samarbejdspartnere eller ofte sparrer på tværs af branchen, som du befinder dig i. Et arbejdsnetværk kan være med til at udvide horisonten og skabe bedre relationer i alle disse situationer.

Kollegagolf er en oplagt mulighed for at møde spændende mennesker, som du kan skabe relationer til, og som kan være med til at styrke dit netværk. Selve formatet af Kollegagolf er skabt, så du helt naturligt kan netværke – både med dine egne kollegaer og med teams fra andre virksomheder.

Golf er en sport, hvor du også kan have overskud til at tale sammen undervejs. Hvis du f.eks. hører et virksomhedsnavn blive slynget ud under turneringen, kan golf-settingen give mulighed for at tage en snak om de andre holds arbejdsplads og deltagernes jobfunktion – og du kan dermed skabe en relation den vej igennem. Kort sagt: Et golf-netværk, du ikke kan sige nej til.

Skal Kollegagolf være vejen til godt kollegaskab hos jer?

Kollegagolf er en fantastisk lejlighed til at blande kollegaer, uanset position i organisationen. Et sted, hvor snakken går let om både golf, arbejde og alt derimellem. I kommer til at have golfspillet tilfælles og derfor have en hel naturlig indgangsvinkel til snakken.

At spille sammen med en kollega betyder, at du får et fællesskab, som er anderledes end ”bare” at arbejde sammen på arbejdspladsen. Golfturneringen er samtidig opbygget sådan, at I altid vil møde nye teams, efterhånden som spillet går frem. Det betyder et møde med mennesker, som du måske ikke ville have mødt ellers.

Kollegagolf består både af gruppespil, semifinaler og den endelige slutfinale i forskellige dele af landet, så der er rig mulighed for at komme lidt væk fra arbejdspladsen og møde nye mennesker og få skabt et golf-netværk. Læs mere om reglerne til Kollegagolf her.

Tilmeld dig Kollegagolf, og sæt gang i holdspillet

Der er ingen tvivl om, at Kollegagolf er en oplagt mulighed for at skabe et fællesskab på arbejdspladsen og nye arbejdsnetværk med andre golf-entusiaster. Med vores hyggelige Kollegagolf-turnering kan du og en kollega dyrke sammenholdet og spille mod andre virksomheder og teams. Skal I være med?

Så tilmeld dig til næste Kollegagolf ved at klikke på ”Tilmelding” her på siden i den orange boks. Det kræver ikke mere end et par klik. Så er I ikke langt fra at prøve nye golfbaner mod nye og spændende modstandere.