

Spil håndbold til Firmaidræt Open (Five-a-side)
Vi åbner nu dørene til et fedt five-a-side-stævne i håndbold! For alle os, der elsker håndbold, men som synes, at banen er bleevt lidt for lang ;-)
Five-a-side håndbold er fuld af action, tempo og gode detaljer.
Regler
Five-a-side håndbold følger de almindelige håndboldregler - dog med 10 enkle særregler, som du kan lære på ét minut:
- En Five-a-side Håndbold-kamp afvikles på reduceret banelængde (ca. 26 x 20 m).
- Der spilles med en Five-a-side Håndbold.
- Forsvarsspil må ske ved bolderobring eller ved afskærmning med kroppen eller armene. Five-a-side Håndbold er et afvisningsspil, og man må ikke tackle med henblik på at stoppe eller fastgøre modstanderen.
- Målmanden skal ikke bære særlige kendetegn.
- Hvert hold har en sidelinje til udskiftning.
- Bolden gives op fra mål. Ved mål fløjter/pifter en spilvejleder bolden i mål, hvorefter spillet er i gang igen.
Læs mere
Saml et hold af gode kolleger, venner og gamle holdkammerater, og kombiner kærligheden til håndbolden med en god fest lørdag aften. Vi spiller med mix-hold med min. en pige på banen ad gangen. Vi spiller for at vinde kampene med et smil på læben, og derefter kan vi feste sammen.
Præmier:
Der vil være præmier til nr. 1 og 2 eller flere alt efter antal tilmeldte hold.
Forplejning
Der vil være mulighed for forplejning i cafe i Viby Hallen.
Fællesspisning & fest lørdag aften (11. juni 2022)
Kombinér en masse aktivitet til Firmaidræt Open med en hyggelig lørdag aften.
Vi byder velkommen til fællesspisning med forret, hovedret og til sidst kaffe & sødt. Derefter spiller DJ'en op til dans, og der er altid garanti for gang i dansegulvet til Firmaidræt Opens aftenfest.
Aftenfesten foregår lørdag den 11. juni kl. 18.30 i Vestereng IdrætsZone, Paludan-Müllers Vej 110, 8200 Århus N.
Vi dækker fint op, og du kan reservere plads sammen med dine kolleger eller venner ved at sende en mail til maja@firmaidraet.dk.
Læs alt om aftenfesten her.