


Med ro og nerve og godt øjemål så kan du måske gøre dig gældende i billard-sporten! Kom og deltag og vis dine evner ved det grønne bord.
Firmaidræt Open er et billardstævne for dig, uanset om du er mester- eller hyggespiller, og uanset om du deltager med spillere fra din forening, din arbejdsplads eller med venner eller bare dig selv.
Vi afholder en individuelturnering i en ramme, der sikrer jævnbyrdighed, spilletid og spænding – kampe der bliver mere og mere intense, som dagen går.
Har du ikke et noteret snit, så kontakt aktivitetsansvarlige senest 14 dage før turneringens afholdelse, så findes der en løsning på det.
Turneringsform:
Der spilles til handicapdistancer, og efter tilmeldingsfristen vurderes disse distancer ud fra deltagerantallet, ligesom der trækkes lod om puljeinddelingerne.
Der spilles efter DDBU’s spilleregler. Se disse på: https://dendanskebillardunion.dk/wp-content/uploads/Spilleregler-kegler-2020-2021-1.pdf
Præmier:
Der vil være præmier til nummer 1, 2 og 3.
Der vil være mulighed for forplejning i form af øl, vand, kaffe og sandwich ved Skanderborg Billard Klub.
Læs mere
Fællesspisning & fest lørdag aften (11. juni 2022)
Kombinér en masse aktivitet til Firmaidræt Open med en hyggelig lørdag aften.
Vi byder velkommen til fællesspisning med forret, hovedret og til sidst kaffe & sødt. Derefter spiller DJ'en op til dans, og der er altid garanti for gang i dansegulvet til Firmaidræt Opens aftenfest.
Aftenfesten foregår lørdag den 11. juni kl. 18.30 i Vestereng IdrætsZone, Paludan-Müllers Vej 110, 8200 Århus N.
Vi dækker fint op, og du kan reservere plads sammen med dine kolleger eller venner ved at sende en mail til maja@firmaidraet.dk.