Der er efterhånden rigelig dokumentation for, at bevægelse i arbejdstiden virker. Faktisk så meget, at spørgsmålet ikke længere er om det giver mening – men hvor lidt der skal til for at gøre en forskel.

Forskning viser blandt andet, at motion i arbejdstiden kan øge produktiviteten med omkring 6 procent. Oversat til hverdagssprog svarer det til, at I bliver så effektive, at medarbejderne i princippet kan holde fri hver tredje fredag – uden at I mister output.

Men effekten stopper ikke ved produktiviteten. Bevægelse i løbet af arbejdsdagen har også klare positive konsekvenser for både det mentale og det sociale arbejdsmiljø. Aktive arbejdspladser oplever stærkere fællesskab, højere trivsel og større tilfredshed med arbejdet – og det kan mærkes på både top- og bundlinje.

For de fleste handler det i sidste ende om noget meget enkelt: At gå fra arbejde med fornemmelsen af at have brugt kroppen – og med mere energi, end da man mødte ind.

Så hvor meget skal der til? Mindre end man tror. Al bevægelse tæller.
Fra den korte gåtur inden frokost til aktiviteter, hvor pulsen kommer lidt op. Hvor meget der giver mening hos jer, afhænger af, hvad I gerne vil opnå. Og netop derfor er det afgørende at være enige om hvorfor I vil være aktive – og hvilke spilleregler der gælder. Det er jeres bedste afsæt for at lykkes og få fuldt udbytte af medlemskabet.

En aktiv arbejdsplads er ikke et hjørne med gamle motionselastikker, som ingen rigtig bruger. Det er heller ikke én fast aktivitet, der skal passe til alle. Det er en arbejdsdag, hvor bevægelse er tænkt ind som en naturlig del af hverdagen – på flere måder.

Bevægelse dækker både det, I allerede gør i arbejdet, og de øjeblikke, hvor I bevidst stopper op og tager en aktiv pause. Det kan være variation i arbejdsstillinger, små justeringer i hverdagen eller korte pauser, hvor kroppen får lov at lave noget andet end det, den plejer.

I selve arbejdet handler det om variation. Jo mere I kan skifte mellem bevægelser, stillinger og belastning, jo bedre. I de aktive pauser handler det om det modsatte: få, enkle tilbud, der er nemme at sige ja til. Noget, der rammer både den, der gerne vil have pulsen op, og den, der bare har brug for frisk luft og et mentalt afbræk.

Kort sagt: En aktiv arbejdsplads er ikke én løsning. Det er mange små greb, der tilsammen gør bevægelse til noget, man faktisk får gjort – uden at det føles som endnu en opgave oven i alt det andet.

Når I først ved hvorfor I vil være en aktiv arbejdsplads – og hvad der skal ske – burde resten komme af sig selv. Det gør det bare sjældent. Og det er ikke fordi, I mangler vilje. Det er fordi hjernen arbejder imod jer.

Vores hjerne er bygget til at spare på energien, gøre det, vi plejer, og undgå at skille os ud. Derfor bliver mange siddende, selv når kroppen tydeligt signalerer, at den har brug for at komme op af stolen. Løsningen er ikke mere motivation. Løsningen er at snyde hjernen.

Snyd betyder, at I gør bevægelse til det lette valg. Læg aktiviteterne dér, hvor afbrydelserne allerede findes i arbejdsdagen. Når I alligevel rejser jer for at gå til møde, så start mødet med bevægelse. Når I alligevel går til frokost, så læg bevægelsen lige før eller efter.

Gå også fra “man må gerne, hvis man har lyst” til “vi gør det sammen på faste tidspunkter”. For når bevægelse er noget, man gør i fællesskab, bliver det legitimt. Ingen stikker ud. Ingen føler sig forkert.