Gå til forsiden
  1. Cases
  2. Plantorama: Et sundhedsårshjul der samler 650 medarbejdere på tværs af landet

Plantorama

Plantorama: Et sundhedsårshjul der samler 650 medarbejdere på tværs af landet

Plantorama arbejder helhedsorienteret med trivsel – både fysisk og mentalt. Med et sundhedsårshjul, der spænder fra førstehjælp og søvnvejledning til cykleevents og skridtkonkurrencer, er sundhed blevet et fælles, naturligt omdrejningspunkt i hele organisationen.

Plantorama: Et sundhedsårshjul der samler 650 medarbejdere på tværs af landet

Gevinster der styrker både krop, kultur og hverdag

  • Færre smerter i arbejdsdagen

    Ergonomitræning og fokus på gode arbejdsstillinger har reduceret andelen af medarbejdere med daglige smerter markant.

  • Et løft i arbejdsglæden

    Tiltag som søvnvejledning, sundhedstjek og aktive konkurrencer giver energi, motivation og små hverdagssejre for hele organisationen.

  • Stærkt fællesskab og positiv konkurrenceånd

    Sundhedsambassadørerne driver engagementet lokalt, og initiativerne skaber en sjov, inkluderende og motiverende fællesskabsfølelse på tværs af centrene.

Udfordringen:

En sundhedsscreening viste, at flere medarbejdere havde behov for støtte – blandt andet ift. smerter, søvn og generel trivsel. Samtidig består store dele af arbejdet af stående og gående opgaver, hvilket kan give fysiske udfordringer over tid. Plantorama ønskede derfor en bred og meningsfuld indsats, der kunne favne hele organisationen og tage ansvar for både den fysiske og mentale sundhed.

1675929798512 (2)

Løsningen:

Plantorama udviklede et sundhedsårshjul med en række målrettede indsatser. HR står for kommunikationen, mens sundhedsambassadørerne motiverer kollegaerne lokalt – en kombination, der skaber høj deltagelse og stærkt ejerskab.

Blandt initiativerne i 2023 var:

Red Liv: Gratis førstehjælpskursus for alle medarbejdere.

Sov godt: Webinar med søvnforsker Michael Rasmussen + individuel søvnrådgivning.

Godt gået: 3-ugers skridttællerkonkurrence med præmier til både teams og individer.

Tour de Plantorama: 310 km cykelløb på tværs af landet.

Røgfri arbejdstid: Rolig opstart af ny politik med tilbud om rygestopkurser.

Sundhedstjek: Årligt sundhedstjek til alle medarbejdere.

Plantorama cykler: 2 ugers cykelkonkurrence med præmier og høj deltagelse.

Ergonomitræning: Besøg i alle centre med fokus på arbejdsstillinger, hjælpemidler og små træningsrutiner.

Julemærkemarch: Fælles aktivitet i samarbejde med Julemærkefonden.

Baggrunden

Efter en sundhedsscreening i 2018 blev det tydeligt, at en mere systematisk sundhedsindsats var nødvendig. Plantorama investerer løbende i trivsel og så derfor en oplagt mulighed for at etablere sundhedsambassadørordningen og et samlet sundhedsårshjul.

Effekten

Tiltagene har skabt synlige og mærkbare resultater: færre medarbejdere oplever daglige smerter, sundhedstjek motiverer til livsstilsændringer, og konkurrencer som skridttælling og cykling skaber en positiv energi på tværs af hele organisationen. Sundhedsårshjulet er i dag en integreret del af kulturen – og ambassadørerne er drivkraften bag den høje deltagelse.

Kontakt os

Vil du vide mere om hvordan I bliver en aktiv arbejdsplads?

Stine er udviklingskonsulent og ansvarlig for vores uddannelse i kollegamotion, hvor vi uddanner anførere til at skabe bevægelse og fællesskab på deres egen arbejdsplads.

Stine Dragsbæk

Stine Dragsbæk

Udviklingskonsulent

sdr@firmaidraet.dk 29 86 15 12
Stine Dragsbæk

Stine Dragsbæk

Udviklingskonsulent

Ansvarsområder

Stine er udviklingskonsulent og ansvarlig for vores uddannelse i kollegamotion, hvor vi uddanner anførere for aktive arbejdspladser. Samtidig er hun en del af teamet omkring projekt 'Sammen om kolleger i bevægelse' og team 'Arbejdspladser'.

Få mere inspiration