Kollegamotion er den samlende og inkluderende aktive pause på arbejdet, hvor vi dyrker motion og styrker sammenholdet, sindet og smilene sammen med vores kolleger på tværs af fag, jobfunktioner, afdelinger og fysisk formåen. Vi rykker tættere sammen og får styrket vores indbyrdes relationer, da vi er fælles om noget aktivt, sjovt og meningsfuldt. Erfaringer og studier viser, at vi får lettere ved at tale sammen og bliver mere tilfredse medarbejdere med bedre trivsel, når vi dyrker kollegamotion sammen.

Måske kender du allerede Tæl Skridt, der er en landsdækkende kampagne, som giver mulighed for at dyrke sammenholdet og få mere bevægelse og sjov motion i arbejdstiden. Hos Dansk Firmaidræt har vi dog mange flere populære tiltag og aktive uddannelser, som du frit kan vælge mellem. Her på siden kan du læse meget mere om, hvordan du kan blive uddannet i at skabe motion i arbejdstiden. Kald det pausegymnastik, kald det lige hvad du vil.


Vi hjælper dig og kollegerne godt i gang med at skabe en aktiv arbejdsplads. Fra den aktive pause over et tankevækkende foredrag eller ved at uddanne dig som anfører for en aktiv arbejdsplads.

Øg jeres trivsel og sænk sygefraværet.

I får store positive effekter af at dyrke motion sammen som kolleger. Eksempelvis oplever 41 % mere overskud i arbejdet, hvilket bare er én af mange gode grunde til at blive uddannet i kollegamotion. Drømmer du om at blive anfører i kollegamotion, er du på udkig efter idéer til idræt eller mangler du inspiration til en sveddryppende aktivitetsdag? Så er du kommet til det helt rette sted!


Vi har samlet op på den viden og forskning, der er omkring effekterne af kollegamotion i arbejdstiden. Det er både godt for produktiviteten, den sociale kapital og sygefraværet.

Tjek effekterne ud her  👈🏼

Find gratis webinarer, hvor du fx lærer af andre aktive arbejdspladser, bliver klogere på Tæl Skridt og bliver klædt på at til at skabe en aktiv, gladere og stærkere arbejdsplads.

Tag en uddannelse i kollegamotion. Bliv uddannet anfører og lær, hvordan du sammen med din leder får kollegamotion i gang eller kommer videre, hvis I allerede er startet op. 

Vi har samlet et skab fuld af aktive redskaber: Hurtige icebreakers til en aktiv pause, byg selv-motionsur, aktiv banko, plakater der giver ekstra skridt i løbet af arbejdsdagen og meget andet.

Dyrk de positive effekter af at dyrke motion sammen som kolleger 👇

  • 41 %
    oplever mere overskud i arbejdet
  • 55 %
    får forøget arbejdsglæde
  • 45 %
    mærker forøget energiniveau

Alle kan være med

Hos Dansk Firmaidræt tilbyder vi mange populære koncepter, heriblandt Tæl Skridt og kollegamotion. Fælles for alle aktiviteter er, at alle kan være med. Eksempelvis kan du både dyrke kollegamotion med og uden omklædning samt før, i og efter arbejdstiden. Det vigtigste er blot, at du og kollegaerne får motion i arbejdstiden i form af den aktive pause med fornyet energi, højt humør og en afsluttende high-five. Konceptet kollegamotion er alt andet end kompliceret, og nedenfor kan du blive klogere på, hvad kollegamotion præcis er, og hvordan din arbejdsplads kan drage nytte af det ved at blive uddannet anfører.

Motion i arbejdstiden – hvorfor?

Nu tænker du måske: ”Hvorfor dyrke motion i arbejdstiden og ikke bare før eller efter?”, og vi kan godt forstå, hvor du kommer fra. Det er de færreste, som tænker motion og bevægelse ind i arbejdstiden, men det vil vi gerne være med til at ændre på. Der er nemlig en lang række fordele ved at dyrke motion i arbejdstiden. Først og fremmest er kollegamotion med til at skabe god energi kollegaer imellem samt mellem kollegaer og ledere. Det rykker alle tættere sammen og får styrket relationer indbyrdes, da I er fælles om noget aktivt, sjovt og meningsfuldt, når I dyrker motion på arbejdspladsen.

Erfaringer og studier viser, at vi får lettere ved at tale sammen, bliver mere tilfredse som medarbejdere og opnår bedre trivsel, når vi dyrker motion i arbejdstiden. Dette er blot nogle få effekter ved motion på arbejdspladsen, som ikke er til at tage fejl af. Der er dog naturligvis også en række sundhedsmæssige fordele ved at bevæge sig, men eftersom vi hos Dansk Firmaidræt dyrker fællesskabet, er det netop det, vi fokuserer på i vores motionstilbud. Når du bliver uddannet i kollegamotion er du med til at skabe en aktiv arbejdsplads.

Motion i arbejdstiden har til formål at styrke fællesskabet

Inden for de seneste år er flere og flere virksomheder begyndt at tænke motion, aktivitet eller bevægelse ind i arbejdstiden. Nogle virksomheder har fitnessklokker, som ringer et par gange i løbet af dagen og får folk ud på gulvet for at udøve et par øvelser, mens andre har indført stående arbejde, hvor medarbejderne skal arbejde stående x antal minutter om dagen. Nogle synes, at det er fedt med icebreaker øvelser, mens andre får fornyet energi af en anden form for pausegymnastik. Der er mange muligheder for at inkorporere bevægelse og aktivitet i løbet af arbejdsdagen, men hos Dansk Firmaidrætsforbund er vores mål at samle kollegaer og ledere omkring én og samme aktivitet, så fællesskabet styrkes. Som anfører i kollegamotion kan du være med til at skabe en mere aktiv arbejdsplads for dig og dine kollegaer.

Det handler altså ikke blot om at få rørt sig i løbet af arbejdsdagen, men derimod også om at skabe et stærkt sammenhold på arbejdspladsen. Venskaber og stærke relationer er en vigtig faktor for kroppens sundhedsmæssige tilstand, og undersøgelser har faktisk vist, at mennesker, som har nære venner og stærke relationer uden for og på arbejdet, bliver mindre syge – både fysisk og psykisk. Derfor kan man på sin vis sige, at fællesskabet både styrker din fysiske og mentale sundhed. Kollegamotion er allerede populært blandt virksomheder over hele landet. Er du klar til at blive anfører for din arbejdsplads?

Gør det nemt at inkorporere motion i arbejdstiden

”Ja, ja! Det lyder nemt, alt det I skriver, men det kommer aldrig til at ske på min arbejdsplads.” Det har vi hørt før, og af den grund vil vi gerne hjælpe dig på vej. Hvis der er én ting, vores erfaring siger os, så er det, at det skal være nemt at inkorporere motion i arbejdstiden ved at blive uddannet i kollegamotion. Bliver det først et omstændigt og vidtrækkende projekt, kan det få folk til at falde fra, da det ”kræver for meget”. Hos Dansk Firmaidræt mener vi ikke, at kollegamotion skal være så kompliceret, og I kan derfor sagtens lave aktiviteter, som ikke kræver omklædning. I kan f.eks. starte med at gå en tur i arbejdstiden, lave styrketræningsøvelser på gulvet, spille en omgang floorball på parkeringspladsen eller en anden form for pausegymnastik.

Mulighederne er mange, og det handler blot om at være kreativ og kigge jer omkring på og udenfor arbejdspladsen. Måske har I remedier, møbler eller andet, som kan bruges i forbindelse med aktiviteterne? Eller måske har I grønne områder eller en aktivitetsplads udenfor, som lægger op til motion i arbejdstiden? Når først I har besluttet jer for at dyrke kollegamotion i arbejdstiden, skal I sørge for at få sat det i gang og holde det ved lige. I kan f.eks. finde et fast tidspunkt på dagen eller i løbet af ugen, som passer jer, og som afsættes til motion i arbejdstiden. På den måde bliver det nemmere for alle at skabe en mere aktiv arbejdsplads, hvor det er naturligt med motion i arbejdstiden.

Lad Dansk Firmaidræt hjælpe jer på vej

Hos Dansk Firmaidræt vil vi gøre det lettere at dyrke kollegamotion i arbejdstiden. Derfor har vi søsat en række initiativer, som har til formål at gøre det endnu lettere at komme i gang med at skabe en aktiv arbejdsplads. Din arbejdsplads kan bl.a. få besøg af en af vores topmotiverede udviklingskonsulenter, som har sportstasken fuld af idéer, inspiration, viden og værktøjer, så I hurtigt kan komme i gang med at være aktive. I kan ganske enkelt få motion leveret lige direkte til døren - både digitalt og fysisk.

Uddan dig til anfører og gå forrest for en aktiv arbejdsplads

Bliv uddannet anfører og lær, hvordan du sammen med din leder får kollegamotion i gang eller kommer videre, hvis I allerede er startet op. 

Du lærer, HVORDAN du sætter kollegamotionen i gang, HVORDAN I får skabt god holdånd og får gjort kollegamotionen til en integreret del af kulturen på arbejdspladsen.

Det her får du på uddannelsen
  • 13 timers undervisning fordelt på fire moduler, hvor du lærer at få kollegamotionen til at ske
  • Træning i at sætte aktiviteter i gang, som både favner boldspilleren, gå-entusiasten og den motionsuvante
  • Live online sparring, hvor vi svarer på dine spørgsmål og hjælper dig med dine specifikke udfordringer
  • Udarbejdelse af konkret træningsplan, som tager hensyn til jeres arbejdsvilkår og muligheder
  • Netværk med anførere fra andre aktive arbejdspladser
  • Bevis på, at du er en rigtig anfører
  • Mærkat og stempel på, at I er en aktiv arbejdsplads
  • Quizzer, bingo og andet spas, som nok skal holde jer varme

Få inspiration til kollegamotion i din indbakke en gang om måneden