Danmarks fedeste stævne for ungdomsuddannelserne

Dyst mod klassehold fra andre uddannelser fra hele landet, når vi giver bolden op til Ung Cup Fodbold og Rundbold 2020.

Gennem indledende stævner rundt om i hele landet dyster skolehold fra både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser mod hinanden og kæmper for at kvalificere sig til det store finalestævne.

Alle kan være med til Ung Cup – både de motionsvante elever og dem, der ikke plejer at være på hjemmebane på idrætsbanen. 

Ung Cup - nu i special edition
Ung Cup tager selvfølgelig alle forholdsregler for at afholde et ansvarligt stævne for landets ungdomsuddannelser. Vi har derfor tilpasset vores aktiviteter, så sammenholdet forsvarligt kan dyrkes - og vi lover, det bliver lige så fedt som altid! Bliv her klogere på det nye format:

Fodboldudfordringen
Et hold på 7 elever dyster i fem spændende varianter af fodbold, hvor holdet skal score så mange point til hver dyst som muligt. Vinderholdet er det hold, som har klaret sig bedst og scoret flest point samlet i de fem aktiviteter.

Aktiviteterne er:

  • Fodbold forhindringsstafetbane
  • Amerikansk staffespark
  • Fodpool
  • Fodtennis
  • Afslutningsamok - flugtere på mål

Få her en smagsprøve på aktiviteterne

Rundbold
Vi afvikler en almindelig turnering, men vi spiller med handsker og uden opgiver.

Hvor og hvornår?
Stævnerne afholdes i uge 36-39 2020. 

Vi spiller indledende stævner i følgende byer:

Frederikshavn • Aalborg • Viborg • Herning • Holstebro • Randers • Aarhus • Silkeborg • Horsens • Vejle • Esbjerg • Fredericia • Vejle • Sønderborg • Odense • Svendborg • Hillerød • København • Nykøbing Falster • Ringkøbing • Næstved • Vejen  Nyborg (dato kommer) • Ringsted (dato kommer)


Når alle de lokale vindere er fundet, vil der blive afholdt en brag af en finale. Finalen skydes i år i gang i Fredericia d. 1. oktober.

Pris
Pris pr. hold er Kr. 500,-.

Vælg by

Challenge Zone

Vi sørger for fed stemning, konkurrencer, god musik og spændende aktiviteter i vores challenge zone, Alle kan være med og prøve kræfter med udfordringerne - håde tilmeldte hold, heppekor og tilskuere.

Tag derfor hele skolen med og gør stævnet til et sjovt aktivitetsstævne for alle.

Carsten Hansen
Carsten Hansen
Udviklingskonsulent

Gå ikke glip af nyheder om Ung Cup og fede aktiviteter til din skole

Ung Cup 2019 sluttede af med et brag af en finale!

Torsdag d. 3. oktober lignede for de fleste en ganske almindelig efterårsdag. Men det var ikke tilfældet for de mange seje elever fra landets ungdomsuddannelser, som havde kvalificeret sig til finalestævnet i Ung Cup 2019.

Her skulle elever fra landets mange ungdomsuddannelser dyste mod hinanden for at finde frem til, hvem der er landets bedste hold i rundbold, drengefodbold og mixfodbold.

De tog pokalerne med hjem

Gennem hele september har Dansk Firmaidrætsforbund afholdt lokale stævner i hele landet for at få afgjort, hvem der skulle repræsentere de forskellige landsdele til det store finalestævne i Fredericia. Det blev til et finalestævne med 24 drenge fodboldhold, 8 mix fodboldhold og 13 rundboldhold.

Stævnet blev skudt i gang kl. 10.15, hvor de første hold skulle på banen i de indledende runder. Gennem hele dagen kæmpede de forskellige hold for at kvalificere sig til kvartfinalen, semifinalen og til sidst den store finale.

Finalen i rundbold endte med at blive en kamp mellem hver sin ende af landet, hvor EUX - Builders fra Herning mødte SOSU 1 fra Nykøbing Falster. Efter en tæt kamp endte EUX – Builders med at trække en sejr på 19 – 13 med hjem til Herning.

I mixfodbold stod Team 3.g fra Holstebro overfor 3 citroner fra Nykøbing Falster. Her leverede begge hold et brag af en kamp, som endte med en sejr på 3 – 0 til de 3. Citroner fra Nykøbing Falster.

I drengefodbold stod finalen mellem Rally Ravne fra Nykøbing Falster og NEXT 1 fra København, som Rally Ravn vandt 2-0.

Efter en dag med smil, højt humør og ikke mindst masser af motion røg pokalerne til Herning og Nykøbing Falster: Vi sendte deltagerne hjem trætte og med et styrket sammenhold.