På en aktivitetsdag styrkes det sociale bånd, og samarbejde er i højsædet. Inspirér eleverne til motion med en aktivitetsdag på skolen, og giv alle en god oplevelse med fysiske aktiviteter, grin og sammenhold på tværs af elevgrupperne. Aktivitetsdagen er oplagt i forbindelse med introforløb eller emnedage - og varer typisk to til fire timer.
Skræddersy jeres eget program
Aktiviteterne på dagen kan eksempelvis være boldspil, stafetter og byggekonkurrencer.
Eksempel på program:
- Fælles opstart: "Kom godt i gang"-aktiviteter, hvor alle kan være med - og får et smil på læben fra start af.
- Holdkonkurrencer: Eksempelvis "ball-bouncer", "kæmpe-katapult" eller stafetter som udfordrer mobilitet, balance og samarbejde.
- Kåring af vinderholdet: Fælles afslutning på dagen.
Praktisk information
Aktivitetsdagen kan foregå inde eller ude, i en gymnastiksal, i kantinen, på en p-plads, på boldbanen eller i skoven.
Aktivitetsdagen kan f.eks. bruges i forbindelse med introforløb eller personaledage og varer typisk mellem to til fire timer.