På en aktivitetsdag styrkes det sociale bånd, mens samarbejdet er i højsædet. Inspirér jeres elever til motion med en aktivitetsdag på jeres ungdomsuddannelse og giv alle involverede en god oplevelse fyldt med fysiske aktiviteter, venlig konkurrence og ikke mindst sammenhold på tværs af elevgrupperne. En aktivitetsdag fra Dansk Firmaidrætsforbund er især oplagt i forbindelse med introforløb, motionsdage eller temadage, hvor den kan tilpasses til at foregå både udendørs eller indendørs.

Eksempel på program for en aktivitetsdag

I fællesskab hjælper vi jer med at sammensætte et program, der passer til jeres behov og antallet af elever. Vi har erfaring med at skræddersy programmer til både små og store elevgrupper. Herunder finder du et forslag til, hvordan et potentielt program kan se ud samt hvordan dagen kan forløbe:

  • Fælles opstart: ”Kom godt i gang”-aktiviteterne, hvor alle kan være med og får et smil på læben fra start af.
  • Holdkonkurrencer: Eksempelvis ”Bazookaskydning”, ”Rørsamleren”, ”Ballbouncer og Sumo” eller stafetter, som udfordrer mobilitet, balance og samarbejde.
  • Kåring af vinderholdet: Fælles afslutning på dagen.
"Det var nogle virkelig fede aktiviteter, der blev lavet. Og særligt, at vi også konkurrerede med og mod hinanden. Det gjorde, jeg lige gav den lidt ekstra"
Noa
Studerende på FGU Fyn

Hvordan aktivitetsdagen kan forløbe

En aktivitetsdag varer typisk mellem 2-4 timer og starter i fællesskab med lette aktiviteter. Disse aktiviteter eller ice breakers igangsættes og varetages af Dansk Firmaidrætsforbund, hvorefter eleverne inddeles i hold og dyster i de udvalgte aktivitetsposter. Her gælder det som hold om at få så mange point som muligt i de forskellige øvelser. Ved hver aktivitetsrunde er der afsat en fast tidsramme, hvilket inkluderer skift, instruktion og afvikling, hvor Dansk Firmaidrætsforbund sørger for at styre tiden.

Efterfølgende udregnes point og vinderholdet kåres, hvor vinderne får overrakt en præmie givet af os. I tilfælde af pointlighed medregner vi ice breaker aktiviteterne i pointregnskabet.

Hvorvidt I ønsker at opdele jer i hold inden selve dagen, eller om vi gør det på dagen bestemmer I. Aktiviteterne vil være et mix af diverse fokusområder bestående af teamaktiviteter, der sigter på at give smil på læben, let bevægelse og selvfølgelig samarbejde.

Michael Filtenborg
Michael Filtenborg
Udviklingskonsulent

Prisinformation

Prisen afhænger af deltagerantallet og varigheden.

Priseksempel: 3 timer med 2 instruktører – skolen stiller hjælpere på dagen koster 10.125 kr. eks. moms og kørselsudgifter.

Kontakt endelig vores udviklingskonsulent for at høre nærmere.

Praktisk information

Aktivitetsdagen kan foregå indenfor eller udenfor, i en gymnastiksal, i kantinen, på en p-plads, på boldbanen eller i skoven. En aktivitetsdag kan f.eks. bruges i forbindelse med personaledage eller introforløb, hvor en dag typisk varer mellem 2 til 4 timer.

Aktiviteter, der giver smil på læben

Hos Dansk Firmaidrætsforbund tilbyder vi en bred pallette af sjove og fællesskabsgivende aktiviteter, så I er garanteret at få skræddersyet et program, der passer lige til jeres skole og eleverne. Øvelserne er vidt forskellige, og du kan derfor finde både gruble-øvelser, sigtekonkurrencer og samarbejdsopgaver. Kort sagt, der er noget for enhver elevgruppe! Her kan du se et udpluk af nogle af vores aktivitetsmuligheder, deres omfang og udførsel.

  • Bazookaskydning
    Bazookaskydning
    Eleverne skal affyre en minikanon med bordtennisbolde på bedste bazooka manér. Målet er at skyde til måls på en kæmpe målskive, eller bullseye klæde, mens der gives point efter hvor bolden lander. Øvelsen udføres som trio med to elever, der bemander bazookaen og sigter samt affyrer, mens den tredje person er boldhenter. Hver trio har 10 skud i alt, og det gælder om at opnå så mange point som muligt inden for tidsrammen.
  • Hundeproppen
    Hundeproppen
    Elevgruppen skal transportere vand fra balje til rør i en kop placeret på toppen af en pæl. Pælen løftes og balanceres via snore i pælen. Der skal holdes i enden af snorene under transport. Hvis koppen tabes undervejs, startes der forfra ved baljen med vand. Vandet hældes i røret, når pælen er helt fremme ved røret. Der må løbes tilbage til baljen med pælen under armen. Der igangsættes en ny tur med vand på toppen, indtil røret er fyldt, og elevgruppen kan tage hundeproppen. Hundeproppen knaldes ved startstedet med en træklods. Ved øvelsen gælder det om at sprænge så mange hundepropper som muligt inden for tidsrammen.
  • Rørsamleren
    Rørsamleren
    Rørsamleren er en gruble-aktivitet, hvor en rørmodel skal samles inde i en kasse ved, at eleverne føler sig frem. Elevgruppen skal internt fordele sig ud i de roller, de tænker, de hver især bedst bemander. Her gives der point ud fra den tid, rørsamleren bliver samlet i.
  • Ballbouncer og Sumo
    Ballbouncer og Sumo
    Ballbouncer er et meget alternativt hockey-lignende spil, hvor eleverne spiller med store vatpinde, mens hvert hold har deres mål at forsvare. Der spilles 5 mod 5 ud fra hockeyregler. En spiller fra hvert hold skal have en sumodragt på, og vedkommende må ikke stå på mål. Hvis personen i sumodragten scorer, tæller målet som en dobbeltscoring. Der foregår løbende udskiftninger af sumodragt og spillere undervejs i kampen, så alle får spilletid. I alt spilles 3 halvlege.
  • Rullemarie
    Rullemarie
    Rullemarie er en samarbejdsøvelse, hvor eleverne sidder på en træplade med store paprør under, mens deltagerne skal skabe fremdrift via træpinde og passere en bane hurtigst muligt. Rullemarie bemandes af 4 personer ad gangen med udskiftning efter hver endt tur, så alle får prøvet aktiviteten. Efter endt tur, må elevgruppen trække et bogstav fra en pose, hvor holdet skal forsøget at indhente så mange bogstaver som muligt. Der gives point for det længste sammenhængende ord, som elevgruppen kan skabe ud fra deres indsamlede bogstaver.
  • Farvefræs
    Farvefræs
    Elevgruppen skal hurtigst muligt flytte en startstak bestående af træklodser til slutstakken efter regler beskrevet i en uddelt model. Der må aldrig flyttes mere end én træklods ad gangen, og det er kun den øverste klods, der må tages, og denne må kun lægges i toppen! Når holdet har flyttet træklodserne til slutstakken, og klodserne ligger som vist på modellen, er opgaven løst.

Arrangér jeres næste aktivitetsdag med Dansk Firmaidrætsforbund

Har I lyst til at give jeres elever en sjov, anderledes og skræddersyet motionsdag til jeres ungdomsuddannelse? Så er en aktivitetsdag arrangeret af Dansk Firmaidrætsforbund et godt sted at starte. Vi sørger for at finde aktiviteter, der passer til elevantal og jeres ønsker.

I er altid velkomne til at kontakte vores udviklingskonsulent Michael Filtenborg på 29 44 84 29 eller mfi@firmaidraet.dk for at høre nærmere om jeres muligheder samt, hvordan I kan få den perfekte motionsdag.

Gå ikke glip af nyheder om Ung Cup og fede aktiviteter til din skole

Dyk ned i de gode cases og få inspiration til jeres kommende aktivitetsdag 👇