Den 21. november løftes forhængene atter til stemmeboksene, og vi skal sætte kryds ud for de lokale kandidater ved kommunalvalget. Mange overvejelser om krydsets placering går gennem hovedet på os, inden vi går ind i boksen. For et kommunalvalg drejer sig lige så meget om det personlige kendskab og tiltro til kandidaten som partiernes politik.

Flere emner vil poppe op i valgkampen, og der vil ikke være grænser for, hvad kandidaterne vil love både i forhold til daginstitutionerne, skolerne og ældreplejen – herunder formentlig også en snert af sundhed og forebyggelse. Der vil sikkert være meget fokus på den patientrettede forebyggelse og mindre fokus på den borgerrettede. Det til trods for at det gang på gang påpeges, at det er vigtigere for både borgernes liv og samfundets økonomi at forebygge end at helbrede.

Desværre er udfordringen, at de positive resultater af den borgerettede forebyggelse er svære at overbevise politikere om. Tænk, hvis de ville lytte til de flotte resultater, som fx Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet har lavet i forbindelse med Fodboldfitness og andre holdspil. Alt sammen med udgangspunkt i allerede eksisterende aktiviteter i kommunerne og alt sammen uden at det koster millioner at gennemføre.

Og ude i idrætsforeningerne laver de mange frivillige et enormt forebyggende arbejde ved at skabe gode rammer for idræt og motion blandt medlemmerne. Deres ihærdige indsats er (næsten) gratis for kommunerne, og da sundheden og livsglæden får et løft, vil kommunen på længere sigt spare millioner af kroner på sundhedsbudgettet.

Kommunerne burde også stille mere skarpt på forebyggelsen på arbejdspladserne. Der er nemlig et ganske stort hængeparti med at forebygge nedslidte medarbejdere på arbejdspladserne i kommunen. Vi har i firmaidrætten i mange år påpeget, at kommunerne siden kommunalreformen i 2007 har glemt – eller ignoreret - sundhedsforebyggelse over for arbejdspladserne – en forpligtelse, de arvede fra de nedlagte amter. Men kommunerne forstod ikke budskabet. De tolkede det tilsyneladende som om, de kun havde en forpligtelse over for de kommunale arbejdspladser – altså ikke alle de øvrige arbejdspladser inden for kommunegrænsen.

Det er bare ikke rigtigt. Den forebyggende forpligtelse gælder alle arbejdspladser i kommunen. Om det er en bevidst ”misforståelse” skal jeg lade være usagt, men jeg har for ofte hørt (bort)forklaringen om, at det er fordi, dem, der arbejder i kommunen, ikke bor i kommunen. Det er sikkert korrekt, men så arbejder kommunens egne borgere måske i nabokommunen, og da ét af målene i den nationale sundhedsstrategi er, at så mange som muligt lever længere, så giver det ikke mening at skele til kommunegrænser.

Jeg vil opfordre dig til, at du med dit kryds belønner de lokalpolitikere, som støtter op om det store og uvurderlige frivillige foreningsarbejde, der foregår i idrætsforeningerne og samtidig vil styrke den forebyggende indsats på arbejdspladserne. Begge dele er nødvendige for at skabe et lokalområde, der lever, ånder og udvikler sig – og som har det nødvendige blik på at forebygge nedslidning og skader på arbejdspladserne.

Peder Bisgaard, formand Dansk Firmaidrætsforbund