Dansk foreningsidræt har i mange år levet et stabilt liv. En god blanding af ældre og nyere foreninger, en høj andel af danskere, der dyrker idræt i en forening, samt en halv million frivillige skaber et solidt grundlag for foreningsidrætten.
Sammen med godt 3.550 idrætsforeninger har Dansk Firmaidræts 80 foreninger deltaget i en undersøgelse, der dels giver en status på foreningsidrætten og dels spotter udviklingstendenser. Det er forskere ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet, der har kigget nærmere på svarene fra foreningsledere i Dansk Firmaidræt, DIF og DGI.
Det er en opløftende status, som forskerne kommer med. Dansk foreningsidræt lever et både stabilt men også dynamisk liv. Omkring hver tredje forening har afholdt 25 års jubilæum og synliggør dermed stabiliteten, mens de 13 procent af foreningerne, der endnu ikke har rundet ti år, tilfører idrætten nye tendenser og energi. Stabiliteten gælder også for antallet af medlemmer i foreningerne. 45 procent af foreningerne har de seneste fem år haft uændrede medlemstal, mens 29 procent har fået flere medlemmer, og 24 procent af foreningerne har oplevet tilbagegang.
Omdrejningspunktet er venner og socialt fællesskab
Ifølge hele 85 procent af idrætsforeningerne er deres primære formål at tilbyde plads og muligheder for et socialt fællesskab blandt medlemmerne. Mens 73 procent mener, at de med deres idrætstilbud er med til at fremme interessen for en idrætsgren eller – aktivitet.
”Idræt er meget mere end høj puls og sved inde på banen. Det er også sammenhængskraft og fællesskab uden for banen. Det er positivt, at foreningerne er opmærksomme på det sociale aspekt, og at de dyrker det i høj grad både blandt medlemmerne og de frivillige. Idrætten er et unikt sted til at skabe sammenhold på tværs af alder, køn og status om en fælles interesse. Det giver værdi hos den enkelte og for samfundet”, siger formand for Dansk Firmaidræt, Peder Bisgaard.
Til at skabe rammerne for det sociale liv yder de frivillige trænere og ledere et uundværligt arbejde. Det vurderes i undersøgelsen, at der herhjemme er 540.000 positioner, som bestrides af unge og gamle, der ikke får løn for deres indsats, og at der er små 24.000 positioner, der ligger i hænderne på lønnede frivillige. I firmaidrætten er der ca. 9.000 positioner, hvoraf de 365 er lønnede. Det betyder, at 95 procent af det frivillige arbejde bliver udført af frivillige, der ikke får hverken kroner eller ører for deres virke.
”Foreningerne kan ikke leve uden de frivilliges store indsats. Så vi skal gøre alt, hvad der er muligt, for at støtte op om frivilligheden og rydde barrierer og unødigt bureaukrati af vejen for de frivillige i vores foreninger”, siger formand for Dansk Firmaidræt, Peder Bisgaard.
Positivt syn på fremtiden
Godt to ud af tre foreninger har et positivt syn på fremtiden inden for de næste fem år, mens kun hver tiende forening ikke tror, at fremtiden generelt ser positiv ud. At flertallet tror på en lys fremtid for foreningsidrætten er dog ikke ensbetydende med, at fremtiden er fri for udfordringer. Og det er foreningerne opmærksomme på. I undersøgelsen ser foreningerne de største udfordringer i forbindelse med at få tilstrækkeligt med menneskelige ressourcer. Næsten to ud af fem foreninger anser rekruttering og fastholdelse af frivillige til bestyrelser og udvalg som en meget stor eller stor udfordring, mens 36 procent ser rekruttering og fastholdelse af medlemmer, som en meget stor eller stor udfordring.
”Foreningerne er klar over, at de kan blive udfordret på menneskelige ressourcer, og det giver os og vores foreninger muligheden for at få iværksat en indsats i tide. Og dét arbejde er begyndt. Så jeg deler i den grad optimismen i foreningerne og tror på en lys fremtid for firmaidrætten”, siger Peder Bisgaard.
