Det tog blot få minutter for Folketingets medlemmer at vedtage den nye lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri til det frivillige foreningsliv. Loven sikrer firmaidrætten et økonomisk grundlag, som skal bruges til at skabe mere bevægelse og aktivitet blandt danskerne.

Den nye lov styrker økonomien for det frie foreningsliv og en række selvejende institutioner. I loven er beskrevet en ny model, der rangerer organisationerne i tre grupper. Firmaidrætten er sammen med blandt andre DGI, DIF, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdomsfællesråd og Friluftsrådet placereret i gruppe 1 som faste modtagere af økonomiske midler, der er generet af overskud fra Danske Spil.

Tidligere var det procenter af overskuddet, der kom til gavn i det danske foreningsliv. Fremover er der afsat et fast beløb til modtagerne i de tre grupper. Samtidigt bliver der i finansloven afsat et beløb, der skal supplere, hvis overskuddet hos Danske Spil skulle falde.

Fokus på kollegamotion og bundlinjer

Samlet giver loven en større økonomisk sikkerhed, som giver os ro til at arbejde videre med vores mange aktiviteter, events og projekter. Vi vil motivere endnu flere danskere til at bevæge sig, til at opleve glæden ved motion og mærke effekten. Og vi fortsætter med at sætte fokus på den gavn, som kollegamotion på arbejdspladsen har på medarbejdernes sundhed, humør og arbejdspladsens bundlinje. Det er nemlig dét, vi er bedst til, og med den nye lov får vi den økonomiske ro til at blive endnu bedre. Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard siger:

”Det betyder, at vi nu får øget stabilitet og forudsigelighed i forhold til vores økonomi. Det er en kæmpe fordel, og det er vi meget glade for. Herfra skal der derfor lyde en stor tak til regeringen og partierne bag loven for at sætte foreningsidrætten ind på førstepladsen - og både gennem ord og handling vise, at den værdi, som vi og resten af foreningsidrætten giver til hele Danmark, bliver prioriteret og værdsat”.

Bag loven, der blev enstemmigt vedtaget, er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Parterne havde allerede i slutningen af januar indgået en politisk aftale om lovforslaget.

Loven træder i kraft 1. januar 2018.