For andet år i træk arrangerede Pandrup Familie og Firmaidræt et LAN­party, der denne gang hentede 212 gamere til det nordjyske.

Indikationerne for en succes var tydelige allerede inden weekenden i marts. Tre uger inden de første stik blev sat i væggen, kunne der meldes udsolgt. Således kunne 212 gamere udfolde sig i tre dage i en mørklagt hal proppet med elektronik.

Søren Jensen, formand for Pandrup Familie og Firma Idræt, er ikke i tvivl om, at det er de frivilliges egen fortjeneste, at LAN-partyet næsten kunne fordoble deltagertallet.

”En del af succesen i år skyldes helt sikkert, at vi fik 120 ambassadører sidste år, som kørte hjem med en god oplevelse. Derudover har vi selv gjort en del benarbejde i markedsføring til erhvervsskoler, efterskoler, og gymnasier”, siger Sø­ren Jensen.

Plads til kollega-Gaming og vinderchancer til alle

Blandt gamerne var en håndfuld kollegaer fra virksomheden Cool­shop. De var sammen taget afsted for at dyrke de sociale bånd og deres fælles passion for Counter­Strike.

”Vi har samlet 5­6 spillere, der kunne tænke sig at tage en weekend ud af kalenderen og bruge den med kollegerne. Vi har det sjovt sammen, kommer lidt tættere på hinanden og får snakket endnu bedre sammen, end vi gør i arbejdsdagene. Egentlig deltager vi for lige at sætte arbejdet lidt til side og bare hygge os sammen”, fortæller Nicolai Bartholomæussen fra Coolshop­holdet, der ikke nåede til tops i CS:GO. I stedet løb holdet ”U2” med sejren.

Foruden præmierne til de allerbedste i hvert spil blev halvdelen af det samlede antal præmier uddelt i et lotteri blandt deltagerne. Denne solidariske metode er netop symbolet på den event, som den lokale firmaidrætsforeningsformand gerne vil skabe.

”Vi synes, alle skal have en vinder­ chance – også selvom man har tabt alle de turneringer, man har været med i. Så er det bedre, at der er lidt færre præmier til turneringsvinderne”, fortæller Søren Jensen, der i løbet af weekenden havde flere end 25 frivillige med mere eller mindre teknisk kunnen med i kulisserne.

Fra LAN-party til eSportsklub

Foruden tilfredsheden over en udsolgt event luftede Søren Jensen også nogle af foreningens planer for fremtiden. Drømmen er en lokalt forankret eSportsklub med egen hardware for gamere i alle aldersgrupper.

Fundamentet for realiseringen af den drøm blev lagt, da Søren Jen sen under LAN­-partyet modtog 137.500 kr. af Udviklingsfonden SE. Dermed kunne tilblivelsen af klubben eSport:NORD afsløres. Selv­ samme klub har allerede 20 medlemmer og får base i Jetsmark Idrætscenter.

Søren Erik Nielsen
Søren Erik Nielsen
Idrætskonsulent

ESPORT-FINALE på rådhuset i Odense 26. maj

Igennem det seneste halve år har gamere på tværs af landet spillet mod hinanden i youSee eSportligaen. Lørdag den 26. maj skal de danske mestre findes. Det sker i Odense Rådhussal, der omdannes til mørk eSport­arena med storskærme, musik og intens stemning.

20 Counter­Strike og League of Legends­hold dyster om mesterskaberne. youSee eSportligaen består af et netværk på seks ligaer. Herfra har de bedste hold kvalificeret sig til finalen. Det er Dansk Firmaidræt, Ungdomsringen, DGI og eSport Danmark, som står bag ligaen.