Kvinderne er helt med, når nye trends og events inden for idrætten dukker op
Det vakte bekymring, at kvinderne i midten af 1800-tallet gik ned fra tilskuerpladserne og ind på idrætsbanerne. Læger mente blandt andet, at kvindernes kønsorganer kunne tage skade af at dyrke idræt, og at de dermed ville ødelægge deres muligheder for at få børn.
Da kvinderne i 1920’erne begyndte at deltage i atletik – en klassisk mandeidræt – fik tvivlen om, hvad kvinder kunne tåle fysiologisk, følgeskab af moralske argumenter. Var det feminint at være stærk, hurtig og have konkurrenceinstinkt?
”Der er med tiden brudt så mange normer, og man har indset, at kvinder kan tåle rigtig meget. Men tvivlen findes dog fortsat, når kvinder i eliteidrætten ser ”for stærke” ud eller løber lige så hurtigt som mændene. Så snyder de sikkert eller er dopet”, siger professor emeritus i idrætshistorie ved Københavns Universitet, Else Trangbæk.
Et klogt valg
De 1.300 kvinder, der til september skal kæmpe sig gennem otte kilometers Ladies Mud Race, flytter grænser. På dagen vil flere krydse nogle af deres personlige grænser, mens løbet som begivenhed understreger, at kvinderne har godt styr på de nye tendenser i idrætten.
”Vi kan konstatere, at når der kommer nye trends og events, så er begge køn helt med. Da baseball i 1978 kom til Danmark, var kvinderne med fra starten. Der er stort set ikke noget, kvinder ikke må, og så længe vi ikke generer nogen, får vi lov”, siger Else Trangbæk, der påpeger, at et kvindeløb er et godt valg.
”Det er klogt at satse på et løb kun for kvinder. For det første er kønnet ikke på spil. Det kan kvinder godt lide, og aspektet med, at mænd skal forholde sig til, at de undervejs kan blive overhalet af kvinder, er fjernet. Dernæst kunne et løb med en øvre deltagergrænse og en ligelig fordeling mellem kønnene skabe en diskussion, når kvinder dermed ville indskrænke antallet af pladser til mænd. Så er der ligestilling? Nej, det er der ikke”, konstaterer Else Trangbæk.
Helst ingen sved
Hun mener, at kvinderne i særlig grad har flyttet grænser inden for udøvelsen af idræt. Det hænger dog sammen med, at udgangspunktet for kvindeidrætten var ganske snævert. Mænd har altid brugt idrætten til at dyrke maskuline dyder såsom styrke, handlekraft og jagten på sejr. Mens piger og kvinders gymnastiske øvelser i 1800-tallet kun til en vis grænse kunne accepteres, så længe de ikke eller overskred de samfundsmæssige normer med deres bevægelser.
”Når en kvindelig bokser (Sarah Mahfoud, red.) stiller op i "Vild med Dans", bliver grænserne igen flyttet. Hun rykker ved vores normer, for kan en bokser virkelig også være en danser? Det er blevet tilladt, at kvinder har stærke kroppe, og at vi bruger dem til at dyrke udfordrende idræt”, lyder det fra Else Trangbæk, der er tidligere elitegymnast, og i 1968 deltog hun ved OL i Mexico som den første danske konkurrencegymnast.
