Musik kan både få idrætsudøvere op og ned i gear. Det kan hjælpe med ”det perfekt slag” i golf og give ekstra watt på cyklen. Musik påvirker den kemiske balance i hjernen, og det er en god ting, når det sker samtidig med, at man dyrker motion.
Af Kir Klysner, freelancejournalist. Foto: Mads Bjørn Christiansen
Musik kan bruges som præstationsfremmende middel, når man skal træne.
”Folk kan yde mere, når de hører musik. Der er fx påvist med forsøg på cykelryttere. De får simpelthen ekstra watt i benene, når de hører musik med det rette tempo”, fortæller Peter Vuust, som er hjerneforsker og leder af grundforskningscenteret Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.
”Vores hjerne er gearet til at bruge musik i forhold til bevægelse. Der er en kobling i den menneskelige hjerne mellem musik og motorik”, fastslår Peter Vuust.
Dyr er ikke udstyret med samme evne til at bruge et fast beat.
Utrolige ting sker i hjernen
Ifølge Peter Vuust kan vi ikke nøjes med en Metronome, som står og tikker. Vi er nødt til at have noget, der er mere varieret. Men når musikken så rammer os, sker der flere gode ting i hjernen.
”Når vi lytter til musik, så hjælper musikken til at påvirke de forskellige områder i hjernen, der er specialiseret til hørelse, motorik og følelse. Desuden aktiveres forskellige signalstoffer. Det er bl.a. adrenalin. Det sætter gang i systemet. Det er dopamin, som handler om belønning, og i et vist omfang, så er det også endorfiner, som er smertelindrende.”
Musik kan hjælpe på slaget
Musikken kan altså gøre én klar til kamp, men musikken kan også bruges til at komme i et lavere gear og hjælpe på timing.
”Mange golfspillere har musik i ørene. De bruger det til at komme ned i gear, så de er afslappede, når de skal slå slaget. De kan også bruge musikken til at time deres bevægelse i slaget. Det kan man også gøre i andre tekniske sportsgrene som bueskydning og tennis”, understreger Peter Vuust, som selv er både sportsudøver og komponist.
Musik hjælper til at huske
Musik bruges ofte helt bevidst af eliteidrætsudøvere.
”Inden en boksekamp kommer bokserne ind til en bestemt melodi, som de mener, de yder bedst til. Det hedder en betinget refleks, hvis man kobler et bestemt stykke musik til en bestemt situation, så man hurtigt kan komme ind i følelsen. Det er også det, der sker, når man hører ”Enya” til udstrækning. Musikken har en bestemt virkning både før, under og efter træning.”
Brug musikken mere
Musikken har et fælles sprog, men det er stadig forskelligt fra person til person, hvilken effekt musikken har.
”Musikken er universel. Det betyder fx, at hurtig musik har én indvirkning, mens langsom musik har en anden. Men musikken er også kulturelt indlært. I vores kultur bliver vi fx glade af durskalaen, og molskalaen opfatter vi som sørgmodig. og så er der de individuelle plan, hvor vores personlighedstræk spiller ind, og det adskiller os. De fleste vil opleve en effekt ved at bruge musik. Det er kun to procent, der ikke har gavn af at høre musik”, fortæller Peter Vuust, som netop har udgivet bogen ”Musik på hjernen”.
Han mener, at idræt udøvere og trænere undervurderer effekten af musikken og sagtens kan bruge det mere effektfuldt i træningen. Det er bare at komme i gang.