Firmaidrætsforeningerne er inviteret til fire fyraftensmøder, hvor der skal hentes inspiration og viden til at skabe holdspilsaktiviteter.

De senere år er der kommet mere fokus på holdspil. Der er blevet tænkt nyt og anderledes inden for de traditionelle boldspil, og det er bl.a. blevet til spil som motionsfloorball, fitnesshåndbold og fodbold på små baner. Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet forsker i holdspil, og det har vist sig, at holdspil er effektiv og alsidig træning for spillere i alle uanset køn, alder, social baggrund og forudgående erfaring.

Derfor er vi også sikre på, at holdspil vil være noget for vores foreninger. Så vi inviterer fire fyraftensmøder, hvor der vil være viden og inspiration om holdspil at hente.

De traditionelle holdspil – floorball, fodbold, håndbold, volleyball – er udgangspunktet, men der vil også være andre aktiviteter, som kan ses med holdspilsbriller.

Fyraftensmøderne foregår

  • Tirsdag d. 24. oktober i Fredericia
  • Torsdag d. 26. oktober i Aalborg
  • Onsdag d. 1. november i Ikast
  • Torsdag d. 2. november i Køge

Aftenen begynder med en sandwich kl. 17:45, og et kvarter senere går mødet i gang. Alle steder vil der være eksterne oplæg fra indsigtsrige personer. Bl.a. håber vi, at netop Center for Holdspil og Sundhed deltager. Derudover er forbundets egne konsulenter også tilstede med input og råd til foreningerne.

Pernille Fløjstrup Andersen
Pernille Fløjstrup Andersen
Kommunikationskonsulent