Dansk Firmaidræt søger flere udviklingskonsulenter, der har evnerne, passionen og drivet til at fremme firmaidræt og kollegamotion.

Der skal bruges tre energiske konsulenter på fuld tid i henholdsvis Nordjylland, Nordvestjylland samt Sydsjælland, Lolland og Falster.

Hovedopgaven er at igangsætte aktiviteter med fokus på fællesskab båret af frivillighed. Konsulenterne skal være med at til at etablere og dyrke lokale partnerskaber i samarbejde med firmaidrætsforeningerne i området samt sikre at de lokale firmaidrætstilbud fortsat er under udvikling.

Det lokale samarbejde mellem firmaidrætsforeningen, arbejdspladserne og ungdomsuddannelserne er udgangspunktet for opgaverne.

Konsulenten skal medvirke til:

  • oprette netværk mellem firmaidrætsforeningen og de lokale arbejdspladser.
  • oprette netværk mellem firmaidrætsforeningen og de lokale ungdomsuddannelser – med særligt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser.
  • skabe et fleksibelt og varieret udbud af bevægelses og motionsaktiviteter, hvor samvær og glæden ved bevægelse er vægtet højt.

Der er ansøgningsfrist den 12. august 2018 til stillingerne, som vi gerne vil have besat fra den 1. oktober 2018.

Pernille Fløjstrup Andersen
Pernille Fløjstrup Andersen
Kommunikationskonsulent