I juli meddelte transportminister Ole Birk Olesen (Liberal Alliance), at han vil lukke Broløbet over Storebælt.

I morgen lørdag den 9. september er derfor sidste gang, at tusindvis af motionister og kollegaer får mulighed for at krydse broen til fods. Dansk Firmaidræt går ind i sagen om at bevare broløbet.

Vigtigt med mange muligheder for unikke motionsevents

Dansk Firmaidræt arbejder for at motionister - og i særdeleshed kollegaer - har en meget vifte af motionstilbud. Og vi skal i Danmark åbne op – og ikke lukke ned - for de gode lokale initiativer, som fx broløbet er et udtryk for.

”Events som broløbet er med til at give danske motionister og kollegafællesskaber helt unikke motionsoplevelser. Der skal være flere af den slags events. Ikke færre. Derfor er vi i Dansk Firmaidræt imod ministerens beslutning om at lukke broløbet på Storebæltsbroen, og vi vil arbejde for, at ministeren ændrer sin beslutning” siger Søren Willeberg, direktør for kommunikation og marketing, Dansk Firmaidræt.

Dansk Firmaidræt og de lokale firmaidrætsforeninger arrangerer motionsevents over hele landet. Alene i september afvikler firmaidrætten Xtreme Mandehørm, Ladies Mud Race og Bike & Run mange steder i landet med over 10.000 deltagere.

Sigrid Ellegaard Foged
Sigrid Ellegaard Foged
Kommunikationskonsulent