Firmaidrætten inviterer til 3-bold-events landet over. Saml kolleger (6-9 stk. i alt, dig selv inklusiv), få et smil på læben og sved på panden – og dyrk sammenholdet med andre, lokale arbejdspladser!

Du skal angive arbejdsplads/afdeling og påføre dine kontaktoplysninger 👇 

Din arbejdsplads/afdeling må gerne tilmelde flere kollega-hold. Vi opererer efter først-til-mølle-princippet – med mulighed for at komme på venteliste.   

Udstyr og remedier: Stiller vi naturligvis AFSPRITTET til rådighed. Medbring blot egnede sko til idræt (evt. også fodboldstøvler) samt 'bevægeligt' tøj. 

Pris = 400 kr. per hold (alt inkluderet). 

Program: 

- Velkomst og fælles opvarmning (Dyrk sammenholdet-tema i 25 minutter).

- 3-bold i 100 minutter (kampe på kryds og tværs). 

- 3. halvleg (25 minutters hyggelig afrunding med forplejning – øl/vand og sandwich eller lignende). 

VI TAGER NATURLIGVIS HØJDE FOR ALLE CORONA-RESTRIKTIONER ETC. 

Tilmelding: Klik på det relevante event herunder

Vi har dyrket sammenholdet i 75 år

Hos Dansk Firmaidrætsforbund kæmper vi for at sætte Danmark i bevægelse både på arbejdspladsen og i vores lokale firmaidrætsforeninger. Vi dyrker sammenholdet gennem motion og bevægelse, og det har vi nu gjort i 75 år. 2021 bliver hele vejen igennem et farverigt og festligt år, hvor vi vil fejre vores store milepæl, 75-års jubilæum, med alle jer derude!

Firmaidrætten har været på en lang og spændende rejse siden stiftelsen den 20. januar 1946. Fra at være et forbund med få foreninger og klubber er det gået hurtigt fremad. I skrivende stund tæller vi 82 lokale firmaidrætsforeninger, der tilbyder en bred vifte af idrætsaktiviteter til både medlemmer, arbejdspladser og ungdomsuddannelser. Det inkluderer alt fra klassiske breddeidrætsaktiviteter til nye innovative eventpåfund, og vi arbejder hele tiden på at afprøve nye sjove koncepter, så vi kan tilbyde jer magisk kollegamotion og et sjovere Danmark i bevægelse både nu i jubilæumsåret og mange, mange år frem.

2021 skal være et festår for hele Danmark, fra de stærke frivillige foreningskræfter, kolleger og chefer på arbejdspladserne til de passionerede ildsjæle. Derfor har vi spækket jubilæumsåret med en masse gaver til jer i form af fede events, I kan tage del i. I kan finde alle de spændende aktiviteter, jubilæumsåret byder på lige her.

Vi glæder os til at fejre vores 75-års jubilæum sammen med jer!

#DyrkSammenholdet

Kunne du og kollegerne måske også have interesse i ... 👀

  • Firmaidræt Open
    Firmaidræt Open
    Dyrk sammenholdet med kolleger fra hele landet til vores årlige idrætsfest
    Firmaidræt Open

Kort fortalt: 3-bold

Vær med til sjov leg og en event, hvor vi kombinerer forskellige boldspil, så alle deltagere let får en rolle – og mærker magien ved holdsport.

Saml kolleger eller venner (6-9 stk. i alt, dig selv inklusiv), der kan begå sig i fodbold, floorball og høvdingebold.

I bestemmer selv, hvem der dyster i hvor meget i de forskellige discipliner. Alle har mulighed for (men behøver ikke) at være med i samtlige discipliner.

Fodbold: Der spilles en sjov variant af fodbold, som vi kalder for hjørnefodbold. Der er 3 spillere på banen ad gangen, og når der scores, skiftes der ud, og de nye spillere ’fra det andet hjørne’ løber ind og fortsætter spillet. Der er tryk på hele tiden.

Floorball: En intens sport, hvor der er højt tempo og masser af aktivitet. Der spilles 3 mod 3 med flyvende udskiftning. Der er bander som afgrænsning.

Høvdingebold: En sjov og social sport, hvor alle kan være med. 1 høvding og 5-8 indianere dyster om herredømmet ved 'at skyde’ hinanden.

Alle baner er ca. 10 x 20 meter.

Alle kampe i hver enkelt disciplin strækker sig i udgangspunktet over 10 minutter.

Vi sætter præmier på højkant, og vi har naturligvis et godt øje til smukke detaljer, fight, udklædning og fair play 😅❤ 

Klaus Almind
Klaus Almind
Udviklingskonsulent
"Hold- og boldspil kan en masse, og det er en hjørnesten i firmaidrættens historie. Med 3-bold har vi udviklet et koncept, hvor alle kolleger hurtigt vil føle sig på hjemmebane. Uanset niveau, form og status. Vi ser frem til en masse sjove events."
Klaus Almind
Udviklingskonsulent med ansvar for holdspil og holdaktiviteter hos Dansk Firmaidrætsforbund