Over 100 repræsentanter fra firmaidrætsforeninger fra hele landet mødtes på på FænøSund lørdag den 17. november 2018 til den Sparringscamp – en energifyldt dag, hvor firmaidrætsilden brændte for fuld kraft.

115 frivillige og professionelle ildsjæle som camp’ere. 11 spændende workshops fra hele firmaidrætsspekteret. 115 camp-rygsække fyldt med værktøjer og ideer.

Dét var opskriften på den første udgave af firmaidrættens nye Sparringscamp. En meningsgivende dag, hvor firmaidrætsforeningerne diskuterede konkrete tiltag, ideer, problemstillinger, barrierer og løsninger i forhold til, hvordan de udvikler foreningens aktiviteter, dyrker sammenholdet og styrker arbejdet med Et sjovere Danmark i bevægelse i den kommende 4-årige strategiperiode.

Alle camp’erne fik fra morgenstunden udleveret en rygsæk med udstyr til dagens strabadser. Og i løbet af dagen blev rygsækken fyldt med bl.a. værdifuld ny viden, god energi, delte erfaringer, spændende ideer – og meningsfyldte udviklingstiltag.

Nogle af de guldkorn, deltagerne tog med hjem i rygsækken, har vi samlet er på siden. Så kan du nemlig genopleve magien fra dagen – og dele den med dem, der ikke var med.

Giv os din vurdering af Sparringscamp'en

VIDEO: (GEN)OPLEV CAMP'ENS MAGI

Mærk stemningen på Sparringscamp'en, se video fra alle workshops – og hør de væsentligste pointer fra hver workshop.

VIDEO: DYRK SAMMENHOLDET

Sparringscamp'en var også dagen, hvor Dansk Firmaidrætsforbunds nye payoff – Dyrk Sammenholdet – blev præsenteret.

Se og læs korte opsamlinger fra alle workshops her.

Workshop: Lokal markedsføring og branding

Det arbejdede vi med:

Vi stillede skarpt på, hvordan firmaidrætsforeningerne bedst markedsfører sine aktiviteter overfor relevante interessenter og målgrupper.

Det var to timer, hvor de deltagende firmaidrætsforeninger selv delte ud af deres erfaringer. De blev også inspireret af andres erfaringer. Og så fik de værktøjer med hjem i rygsækken, så de fremadrettet kan styrke den lokale kommunikation og markedsføring.

Vi havde særligt fokus på den digitale markedsføring. Særligt Facebook zoomede vi ind på, som er en stærkt og effektiv kommunikationskanal i forhold til at få foreningens budskaber spredt.

Hent præsentationen fra workshoppen

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Forening i forandring – Uanset størrelse

Det arbejdede vi med:

Vi samlede til denne workshop en flok, der sætter værdi i et forretninsmæssigt hensyn, når de laver foreningsarbejde.

Vi satte fokus på og arbejdede engageret med følgende:

  • Foreningens image
  • Fundament i forening og adfærd med fokus på forretning
  • Metoder til at bruge ”forretningen i foreningen” som motor til at udvikle foreningen
  • Opfattelse af egen forening ”Skab nu eller aldrig følelsen”
Hent præsentationen fra workshoppen

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Arrangørtræf, Bike & Run Stafetten

Det arbejde vi med:

Vi kiggede tilbage på årets Bike & Run Stafetter - og lærte af vores erfaringer. Og så kiggede vi fremad.

Vi arbejdede med, hvordan vi fortsat bliver bedre til at arrangere en god stafetoplevelse for de mange tusinde seje Bike & Run'ere, der melder sig på banen hvert år. Vi arbejdede med, hvordan vi kan fastholde de mange trofaste Bike & Run'ere, samt hvordan vi kan tiltrække nye deltagere de(n) kommende stafetsæson(er).

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Det magiske potentiale

Det arbejdede vi med:

Arbejdspladser igangsætter kollegamotion som aldrig før. Hvilke motionsformer hitter (ikke) på arbejdspladserne? Hvordan understøtter vi i Dansk Firmaidrætsforbund tendensen og hvordan kan vi overføre motivationen til at dyrke kollegamotion, til glæden ved at dyrke firmaidræt i vores lokalforeninger.

Det var nogle af overskrifterne på denne workshop. Gode historier kom på bordet, og vi afprøvede eksempler på kollegamotion (uden at hoppe i idrætstøjet).

Vi pakkede rygsækkene med ny, konkret viden om, hvad der rør sig på arbejdspladserne netop nu – og vi fik inspiration til hvordan den enkelte forening kan spille sig på kollegamotionsbanen i fremtiden.

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Få gavn af FCMS og F-Shop

Det arbejdede vi med:

Vi arbejdede med, hvordan foreningerne kan få gavn af F-CMS og F-Shop til at styre foreningens hjemmeside.

Vi fik ny viden om grundlæggende ting i F-CMS og F-Shop, og vi blev klogere på de nye funktioner i systemet, så der var både brugbar viden for nye samt erfarne brugere.

Vi satte fokus på de konkrete udfordringer, brugerne af F-CMS og F-Shop havde oplevet, mens vi erfaringsudvekslede ideer.

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Samtalesalon (formiddag)

Det arbejdede vi med:

I samtalesalonen var der tid til fordybelse, tanker og ideudveksling om Et sjovere Danmark i bevægelse.
Forskellige repræsentanter fra firmaidrætten kom med deres bud, tanker, ideer og drømme på Strategi 2022; Et sjovere Danmark i bevægelse.

I samtalesalonen var vi nysgerrige på de udfordringer og muligheder, der ligger foran os, og vi gav hinanden tid til refleksion.

Ditte Andersen fra mindsocial var ordstyreri salonen. Ditte er tidligere landsholdshåndboldspiller, og i dag arbejder hun med udvikling af organisationer, medarbejdere og ledere.

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Hot or not: Trends & aktiviteter

Det arbejdede vi med:

Skakboksning, Kabaddi eller Buzkashi. Hvad hitter ude på arbejdspladserne lige nu? Vi gav vores bud på en vinder.

Lærte vi noget af de ”rigtige mænd”? Er der noget nyt og spændende på vej for kvinderne? Hvad betyder målgruppen for indhold og markedsføring? Og er de selvorganiserede en trussel, en ny samarbejdspartner eller potentielt nyt medlem?

Det var nogle af overskrifterne på workshoppen, som vi gik fra med rygsække fyldte af ideer, vi sammen udviklede, og erfaringer, vi sammen udvekslede.

Hent præsentationen fra workshoppen

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Lokale partnerskaber og netværk

Det arbejdede vi med:

Relationer og netværk er et fantastisk redskab til at skabe mere aktivitet og få flere frivillige i foreningen.

Men hvordan bliver et partnerskab en succes, og hvad kræver det, hvis et partnerskab, skal leve videre og forankres i noget bestående?

Det var den store overskrift på denne workshop. Vi så eksempler på partnerskaber, der fungerer i praksis, og vi fik konkrete ideer til netværk og partnerskaber, som forningerne kan bruge i deres lokalområde.

Hent præsentation her

Video: Se opsamling af workshop

Workshop: Stævneplanner

Det arbejdede vi med:

Vi blev klogere på, hvordan man som forening bruger (eller kommer godt i gang med at bruge) stævneplanner til forenings stævner eller turneringer.

Vi fik demonstreret grundlæggende, hvordan der kan planlægges et stævne i Stævneplanner, hvor let det er at kommunikere med deltagerne over e-mail eller sms, samt hvor let der kan præsenteres kampplan og stilling på hjemmesiden samt i mobile visninger.

Vi zoomede også ind på konkrete problemstillinger fra den virkelige verden, og sammen undersøgte vi udfordringen og erfaringsudvekslede ideer til løsninger.

Video: Se opsamling af workshop

Workshop: Samtalesalon (eftermiddag)

Det arbejdede vi med:

I samtalesalonen var der tid til fordybelse, tanker og ideudveksling om Et sjovere Danmark i bevægelse.
Forskellige repræsentanter fra firmaidrætten kom med deres bud, tanker, ideer og drømme på Strategi 2022; Et sjovere Danmark i bevægelse.

I samtalesalonen var vi nysgerrige på de udfordringer og muligheder, der ligger foran os, og vi gav hinanden tid til refleksion.

Ditte Andersen fra mindsocial var ordstyreri salonen. Ditte er tidligere landsholdshåndboldspiller, og i dag arbejder hun med udvikling af organisationer, medarbejdere og ledere.

Video: Se opsamling af workshoppen

Workshop: Arrangørtræf, Xtreme Mandehørm

Det arbejdede vi med:

Vi kastede et tilbageblik på årets Xtreme Mandehørm-løb, og vi lærte af hinandens erfaringer. Og så kiggede vi fremad. Har vi det mest optimale løbssetup nu? Og hvis ikke; hvordan kan vi få det?

Vi arbejdede med Xtreme Mandehørm i lyset af forbundets nye strategi. Vi drøftede konceptændringer. Og vi traf vigtige beslutninger i forhold til fremtidige fællesaftaler.

Se billeder fra workshoppen her

Workshop: Arrangørtræf, Ladies Mud Race

Det arbejdede vi med:

Sammen satte vi fokus på et populært foreningsevent i voldsom vækst: Ladies Mud Race. Ib Østergaard fra firmaidrætten i Fredericia ledte workshoppen, hvor både nuværende og (måske) kommende lokale arrangører af det populære kvindeløb var mødt op.

Vi kiggede tilbage på 2018 og lærte af vores erfaringer. Og så kiggede vi fremad. Hvordan sikrer vi, at vi også i 2019 og de kommende år arrangerer et fedt event? Hvordan fastholder vi interessen blandt de nuværende deltagere? Og hvordan får vi stadig flere nye med? Hvilke samarbejdsflader skal der være? Hvilke aftaler indgår vi lokalt? Og hvilke fælles aftaler skal vi indgå?

Dét var nogle af de centrale punkter på Sparringscamp'ens sidste workshop.

Video: Se opsamling på workshoppen

Se flere indtryk og stemningsbilleder fra Sparringscamp 2018