Bliv inspireret til at skabe en mere aktiv arbejdsplads på firmaidrættens Sparringscamp

Kom med, når vi samler kollegamotionsildsjæle fra arbejdspladser landet over til Sparringscamp; En energifyldt dag, hvor vi i fællesskab udvikler nye ideer, sparrer med hinanden, deler succeser og udfordringer – og går hjem med værktøjer og mod på at skabe flere aktive arbejdspladser.

Du kan også netværke med firmaidrætsforeninger fra hele landet, der brænder for at skabe et sjovere Danmark i bevægelse, og som deltager i fællesseancerne og speeddatingen.

Hent inspiration og værktøjer til vores workshops og speeddating
Vi kickstarter dagen i fællesskab, hvor kollegamotionsildsjæle og firmaidrætsforeninger mødes til et festfyrværkeri af god energi og inspiration. Med dét energi-indspark i rygsækken bevæger vi os ud til formiddagens workshops, der kører i to spor: èt spor for ildsjæle, der arbejder med kollegamotion på arbejdspladserne, og ét spor for firmaidrætsforeningerne.

Du deltager i én workshop om formiddagen, nyder en dejlig frokost, bliver inspireret ved 3 oplæg til vores speeddating – inden du fortsætter til den anden spændende workshop om eftermiddagen.

Vi runder dagen af i fællesskab – og sender hinanden hjem med værktøjer til – og mod på – at skabe flere aktive arbejdspladser.
Læs mere

Dyrk trygt sammenholdet med os
Vi overholder naturligvis alle gældende retningslinjer i forhold til Covid-19 til Sparringscamp'en.

Vi skaber rammerne for en tryg dag – med god afstand samt adgang til håndvask og håndsprit –  så du trygt kan melde dig på banen til en spændende dag. Vi sørger naturligvis også for, at vi ikke samles flere, end regeringen og myndighederne anbefaler.

Tilmelding Se tilmeldte
  • Dato 21. november 2020 kl. 09:00 - 16:00
  • Tilmeldingsfrist 18. oktober 2020 23:59
  • Sted Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg
  • Pris

    Gratis

Dagens program
  • 09.00-09.45: Ankomst og morgenbuffet
  • 09.45-10.30: Velkomst
  • 10.30-12.15: Workshops (formiddag)
  • 12.15-13.15: Frokost
  • 13.15-14.00: Speeddating. 3 oplæg på 45 minutter
  • 14.00-15.45: Workshops (eftermiddag)
  • 15.45-16.00: Fælles afrunding

Læs om de to spændende workshops i kollegamotionssporet her 👇

Når de dårlige undskyldninger står i kø

Glem det! Jeg har ikke tid.
Hvaaad! Har du set ud? Det regner jo!
Pas lige din egen butik! Min arbejdsplads skal ikke blande sig.

Kender du også alle de dårlige undskyldninger for ikke at dyrke kollegamotion på arbejdspladsen? Og har du svært ved at komme hen over undskyldningerne og videre?

På workshoppen giver vi dig idéer til, hvordan du kan forstå, håndtere og vende de dårlige undskyldninger, så du får flere med til kollegamotionen.

Og så ser vi gerne, at du medbringer den allerbedste undskyldning fra din arbejdsplads.

Hvornår? Formiddag og eftermiddag – samme workshop tilbydes to gange

Kollegamotion til hverdag og fest

Gem elastikkerne væk – nu bliver det sjovt!

Kom med på en aktiv rejse igennem kollegamotionens uanede muligheder, hvor du selv skal i kondiskoene og opleve magien ved en bred vifte af sjove aktiviteter tilpasset arbejdspladsen. 

Du går derfra medrygsækken fuld af idéer og konkret inspiration til, hvordan du kan sætte din arbejdsplads i bevægelse – uanset om det skal foregå i mødelokalet, på parkeringspladsen eller i grønne omgivelser. Du går også hjem med et styrket netværk og fællesskab med andre kollegamotionsambassadører.

Workshoppen er for dig, der brænder for at dyrke sammenholdet med kollegerne på arbejdspladsen og som ønsker inspiration til kollegamotion som virkemiddel.

Hvornår? Formiddag og eftermiddag – samme workshop tilbydes to gange

Styrk dit netværk – og bliv inspireret til de 8 workshops i firmaidrætssporet:

  • Styrk kommunikationen på din forenings hjemmeside
  • Bliv (endnu) skarpere til at arbejde i Supernova
  • Fra rådvild til vild med motion – succes med ungdomsuddannelser
  • Rekrutter flere yngre frivillige og aktive til jeres forening
  • Motionsevents og -stævner – fra idé til færdigt koncept
  • Arbejdspladsernes Motionsdag: Planlæg, eksekvér og få flere medlemmer
  • Onlinetilmelding til aktiviteter på din forenings hjemmeside: Sådan gør du det tydeligt og enkelt
  • Bliv klædt (endnu bedre) på til at markedsføre din forening lokalt

Læs om de spændende workshops i firmaidrætssporet her.

Speeddating: 3 oplæg på 45 minutter

Efter vi har fyldt energidepoterne ved det lækre frokostbord, er det tid til at bevæge os rundt mellem hinanden, dyrke sammenholdet på tværs af firmaidrætsforeninger og kollegamotionsildsjæle – og blive inspireret med korte 10-minutters oplæg om 10 spændende emner.

På dagen udvælger du de 3 emner, du helst vil blive klogere på.
Du går først hen til én af de stande, du er mest interesserede i at højre nærmere om. Når oplægget er slut, og musikken flyder ud af højtalerne, bevæger du dig videre til næste stand. Sådan når du at lytte til 3 forskellige oplæg. Du skal ikke vælge oplæggene på forhånd ved tilmeldingen – du skal bare møde op.

Du kan vælge mellem:

Tæl Skridt: Går du med? Kom et skridt foran.


Arbejdspladsernes Motionsdag for kollegamotionsildsjæle: Er du og dine kolleger vilde med #AMdag? Fyr op for sammenholdet og bevægelsen på din arbejdsplads.

Danmarks Sundeste Arbejdsplads: Er du klar til at give inspirationsturen et skud? Rul med på buskonferencen.

Jump ved Vejen og Omegns Firmasport: Tør din forening eller din arbejdsplads også at hoppe ud i det?

Projekt Flere Aktive Arbejdspladser: Aktiv arbejdsplads? Yes! Men hvordan? Lyt med, når vi giver fifs om sundhedsledelse og kollegamotion.

Floorball: Rimer floorball på firmaidræt og kollegamotion? Ja da! Kom ind i (floorball)kampen mod nye mål.

Holdspil: Giver du bolden op? Kom med, og gør dine kolleger vilde med motion – før, i og efter arbejdstiden.

Ungdomsuddannelser: Inviterer din forening de unge fra ungdomsuddannelserne med ind? Slip dem løs, og omfavn udviklingen.

Flere yngre i firmaidrætten: Skaber du plads til yngre frivillige og aktive i din forening?

Lokal kommunikation: Tager din forening den gule førertrøje i synlighed? Bliv kendt lokalt med synlighedsmaterialer.

Styrk netværket: Er du frisk på at gå nye veje på tværs af forening og arbejdsplads? Duk op, og dyrk netværk.

Spørgsmål? Kontakt os endelig

Trine Kyed
Trine Kyed
Udviklingskonsulent
Det er vigtigt at komme i gang med kollegamotionen – også med de restriktioner, som coronakrisen sætter. Vi er klar til at hjælpe med gode og konkrete idéer! Ring til os på 46473100 eller skriv til os her, og vi ringer dig op.