Supernova

Supernova er et program, der er udviklet specielt til Dansk Firmaidrætsforbunds foreninger. Programmet er et administrationsværktøj til foreningerne og kan bruges til bogføring og medlemsadministration. Programmet integrerer direkte med tilmeldingssystemet F-shop, som automatisk overfører medlemmer og ordrer, så de er klar til bogføring i Supernova.

Programmet har været i drift siden 1996 og har senest gennemgået en større opdatering i 2019.

Programmet

Supernova er baseret på Microsoft Dynamic C5-2012, og du tilgår det online. For at komme i gang med Supernova skal du oprettes som bruger, og du skal have installeret et lille program fra Microsoft, der hedder ”Remote desktop”. Herefter kan du bruge Supernova fra din pc. Du kan også bruge programmet fra f.eks. en Mac eller iPad.

Fordele for foreningen ved Supernova

  • Flere brugere fra foreningen kan arbejde på de samme data samtidig.
  • Systemet integrerer med foreningernes tilmeldingsprogram F-shop, hvor data indtastes direkte af deltageren og ligger klar til bogføring i Supernova.
  • Foreningen kan let sammentælle og indberette medlemmer til CFR (Centrale Foreningsregister) og kommunen.
  • Der kan opkræves kontingent fra systemet.
  • Foreningen kan få oprettet flere regnskaber efter ønske.
  • Forbundet sørger for, at der tages central backup af data. Op til 14 GB pr. forening.

Udvikling og vedligeholdelse varetages af forbundet.

Priser

Foreningernes pris er fastsat af IT-udvalget ud fra følgende betingelser:

  • Det skal være muligt, at flere brugere i foreningen kan anvende systemet uden merpris.
  • Alle foreninger får ét regnskab og kan få oprettet flere regnskaber mod en mindre betaling.

Pris for et Supernova-abonnement er fra 1. januar 2019 kr. 2.200,-  pr. forening ekskl. Officepakken. Licensen dækker alle de brugere, som foreningen ønsker.

  • Hvis nogle brugere også skal have adgang til Office 365 Pro (Word, Excel, Outlook etc.), koster det ca. kr. 540,- pr. bruger pr. år inkl. ATP sikkerhedspakke på e-mail, hvis pakken købes på forbundets aftale.
  • Ekstra regnskaber koster kr. 750 pr. regnskab pr. år.

Alle priser er inkl. moms og opkræves ved foreningen i november måned. Første gang i november 2019. Ovenstående priser gælder fra 1. januar 2019.

Foreningen kan søge om tilskud til licens til Supernova og Office 365 fra puljen til kontorhjælp

Fokusgruppe

Supernova fokusgruppen består af 5-8 frivillige, som understøtter firmaidrættens frivillige foreningsledere med undervisning, support og med at fremføre mulige forbedringsforslag på brugernes vegne.

Gruppen er samtidig sparringspartner på test og dokumentation for administrationen, som varetager den daglige drift.

Du finder medlemmerne af Supernova-fokusgruppen her

Let måde at planlægge og afvikle stævner og turneringer i foreningen

Stævneplanner.dk er navnet på et let anvendeligt program til gavn for dig, der planlægger og afvikler stævner og turneringer i foreningen. Dansk Firmaidrætsforbund har udviklet Stævneplanner.dk for at gøre det lettere at planlægge og afvikle stævner og turneringer i foreningen.

Stævneplanner.dk er også for dig, der kun har med stævner og turneringer at gøre et par gange om året. Vi har lagt vægt på at gøre programmet simpelt og hurtigt at anvende.

Du bliver guidet igennem fem trin, og når du er igennem dem, er du klar til at afvikle dit stævne eller din turnering.

Alle informationer i ét system

Idéen med Stævneplanner.dk er at samle alle informationer i ét system, som gør arbejdet for dig. Du overfører spillerinformationer, sætter tid, dato samt lokation på og opgiver kampform mv. Herefter gør programmet arbejdet for dig: deler hold ud på baner, fordeler tider, fabrikerer dommerkort mv.

Stævneplanner.dk bruges også til formidling af resultater og kobles direkte op på jeres hjemmeside. Systemet kan desuden bruges til at kommunikere til deltagerene via mail og SMS.

Stævneplanner.dk er udarbejdet i samarbejde med DGI.

Planlæg stævner og turneringer i:
Badminton
Basketball
Billard
Bordtennis
Bowling
Dart
Floorball
Fodbold
Håndbold
Krocket
Petanque
Tennis
Volleyball

Der kan planlægges I følgende kampformer:

"alle mod alle" / "én mod alle" / "pulje" / ”pulje-pulje” / "pulje-cup" / "stigesystem" / ”pulje ABC-Cup”


Pris

Stævneplanner.dk kan bruges, hvis din forening køber en licens. Licensen kan bestilles af alle foreninger, der er medlem af Dansk firmaidrætsforbund.
Når foreningen har en licens, kan foreningen selv oprette de brugere som foreningen ønsker.

Kontakt Lars Borup Andersen for bestilling af licens

Licensen til Stævneplanner.dk er frem til 2019 indeholdt i licensen til Supernova, så hvis foreningen har en licens til Supernova er det gratis at anvende stævneplanner.dk. Hvis foreningen ikke har en licens til Supernova, koster det 995 kr. om året.

Har du brug for hjælp, så tag et kig på vejledningen, som du finder i listen med filer hér til højre på siden. Hvis du har brug for yderligere support, er du velkommen til at kontakte Palle Stenhøj Jørgensen

ForeningsCMS og ForeningsSHOP - brugervenligt hjemmesidesystem til firmaidrættens foreninger

ForeningsCMS og ForeningsSHOP er to systemer, som giver din forening den bedste mulighed for at etablere og drive en moderne hjemmeside.

ForeningsCMS er indholdsstyringssystemet, der sætter foreningens redaktører i stand til at vedligeholde tekster, billeder og sideopsætninger, mens ForeningsSHOP er et tilmeldings- og e-handelsmodul, der giver foreningen mulighed for digital tilmelding til aktiviteter og arrangementer, samt køb af tilhørende produkter.

Integration med Supernova og Stævneplanner.dk

ForeningsSHOP integrerer til firmaidrættens andre systemer - både SuperNova, Stævneplanner.dk og www.firmaidraet.dk

  • Nyheder fra www.firmaidraet.dk kan indstilles til at blive vist på foreningens hjemmeside.
  • Arbejder din forening med SuperNova, overføres ordrer og medlemsdata direkte hertil.
  • I kan eksportere tilmeldinger fra hjemmesiden til f.eks. et fodboldstævne og planlægge stævnet eller turneringen i Stævneplanner.dk.

ForeningsCMS og ForeningsSHOP er udviklet af Dansk Firmaidrætsforbunds IT-udvalg, webbureauet Ecreo og en række foreninger. 

Læs mere om systemerne her

Generelle videoguides til systemet - start her, hvis du er ny

  • Navigation og skabelonen forklaret
    Navigation og skabelonen forklaret
    I videoen vises, hvordan man navigerer i systemet, og skabelonen forklares.
    Navigation og skabelonen forklaret
  • Oprettelse af indhold
    Oprettelse af indhold
    I videoen vises, hvordan man opretter indhold - helt konkret en kontaktperson, et sted og en aktivitet.
    Oprettelse af indhold
  • Oprettelse af tilmelding
    Oprettelse af tilmelding
    I videoen vises, hvordan man opretter tilmelding på en aktivitet. Der vises også, hvordan man ser tilmeldinger der er kommet ind samt andre muligheder i F-Shop administrationen.
    Oprettelse af tilmelding
  • Sidetypen Dynamisk indholdsside
    Sidetypen Dynamisk indholdsside
    I videoen vises, hvordan man opretter, og fylder indhold i, den nye sidetype "Dynamisk indholdsside".
    Sidetypen Dynamisk indholdsside
  • Ny forside mulighed
    Ny forside mulighed
    I videoen vises, hvordan man kan få konverteret sin forside fra den gamle type til den nye og mere dynamiske forsidetype. Bemærk: Jeres forside konverteres ikke automatisk! Ønsker man den nye forsidetype skal man kontakte forbundskontoret, som kan være behjælpelige hermed.
    Ny forside mulighed
  • Tilmelding for snitbærende idrætter
    Tilmelding for snitbærende idrætter
    I videoen vises, hvordan man sætter tilmelding op, så man får tilmeldingsinformation ind på snitbærende idrætter.
    Tilmelding for snitbærende idrætter
Se priser
Thomas Sivertsen
Thomas Sivertsen
Webudvikler
Ansvarsområder
Thomas arbejder med udvikling på forbundets hjemmesider. Thomas sørger for, at hjemmesiderne fungerer, som de skal, og udvikler dem, så de imødekommer brugernes behov. Thomas er desuden forbundets specialist inden for hjemmesidesystemet F-CMS og F-SHOP til foreningerne.

Vidste du at:

  • Ca. 35 af firmaidrættens foreninger anvender systemet
  • I 2018 håndterede systemet ca. 7.000 ordrer (30% flere end forrige år)
  • Der er oprettet ca. 800 tilmeldingsmuligheder i 2018
  • Du kan få en gratis prøveløsning - og hjælp og økonomisk støtte via Lokalforeningspuljen til selve skiftet.

Få vigtig information om F-CMS