Er du klar på en aktiv og sjov udfordring? Så deltag i vores nye online event – Firmaidrætsudfordringen 2021 – og tag alle dine firmaidrætsvenner med.

Det er aktivitet (sammen, men hver for sig). Det er sjovt. Det er gratis. Og DU er inviteret!

Firmaidrætsudfordringen finder sted i uge 11 og 12 – og er en sjov, aktiv og kreativ event, hvor vi kan dyrke sammenholdet og bevægelsen sammen hver for sig.

Sådan foregår det:

  • Tilmeld dig via formularen her på siden
  • Udfør de 8 opgaver, du får stillet i løbet af uge 11 og 12
  • Indsend et billede eller en kort video til os af at du udfører opgaverne, så vi kan følge med i dine aktive udfordringer.
  • Det var dét! Nu har du fået bevæget dig – OG du er med i konkurrencen om fede præmier.
Læs mere

Udfordringerne

Når vi kickstarter Firmaidrætsudfordringen, får du løbende tilsendt aktive udfordringer på mail. Du får 8 udfordringer i alt (4 i hver uge) – 4 større udfordringer og 4 små, hurtige. Du udfører dem efter bedste evne, ligesom de andre deltagere i eventen – og kun kreativiteten sætter grænser.

Når du har udført en udfordring, skal du sende os et billede eller en kort video til csn@firmaidraet.dk – så kan vi følge med i dine aktiviteter og tildele dig point.

Vi vil ikke afsløre alle udfordringerne på forhånd. Det skal være en overraskelse :)
Men vi kan give to eksempler. En lille udfordring kan fx være, at du skal bygge en bane af dominobrikker (eller hvad end du lige har til rådighed). En større udfordring kunne være, at du på 1 min. skal gå op/ned ad flest trappetrin.

Vindere og præmier

Vi kårer en vinder af hver udfordring, hvor alle deltagere får point fra 1 til 10 – alt efter, hvilken udfordring der bliver stillet. Hvis du glemmer at gennemføre en udfordring og indsende et billede til os, bliver du tildelt 0 point.

Alle vindere modtager naturligvis en præmie, og vinderne bliver offentliggjort på siden her.
Præmierne til vindere af de små, hurtige udfordringer er merchandise fra Dansk Firmaidrætsforbund. Vinderne af de større udfordringer modtager gavekort til deltagelse i firmaidrættens årlige, åbne stævne, Firmaidræt Open.

Vi præmierer også én af de firmaidrætsforeninger, der deltager med min. 10 deltagere i Firmaidrætsudfordringen (vi trækker lod blandt alle firmaidrætsforeninger, der deltager med min. 10 deltagere fra foreningen) – så prik endelig til alle dem fra din firmaidrætsforening, der kunne være interesserede i at deltage.
Præmien er kr. 7.500,- til køb af rekvisitter (i anledningen af vores 75 års jubilæum)

Vi kårer naturligvis også en samlet vinder af Firmaidrætsudfordringen 2021, som modtager en fin gavekurv.

Praktiske info om Firmaidrætsudfordringen
  • Hvornår? Uge 11 og 12
  • Hvordan? Du modtager udfordringerne via mail
  • Hvem? Alle kan være med. Så invitér endelig din kollega, venner fra din firmaidrætsforening - eller din familie - med.
  • Pris? Helt gratis
  • Tilmeldingsfrist? Tilmeld dig senest den 14. marts for at få alle udfordringer med. Du kan dog også tilmelde dig løbende, når Firmaidrætsudfordringen er startet.

Få en smagsprøve på udfordringerne

Tilmeld dig Firmaidrætsudfordringen

Deltager du som medlem af en firmaidrætsforening? Så angiv venligst foreningsnavn her.
Deltager du fra en arbejdsplads? Så angiv venligst navnet på din arbejdsplads her.
Jeg accepterer, at Dansk Firmaidrætsforbund må kontakte mig via e-mail under Firmaidrætsudfordringen, så jeg kan modtage mine ugentlige udfordringer - og evt. besked om vinderpræmier. Jeg accepterer også at få tilsendt et spørgeskema (som naturligvis er frivilligt at svare på).
Jeg giver heremd mit samtykke til, at Dansk Firmaidrætsforbund må kontakte mig telefonisk og elektronisk (fx via e-mail og Facebook) med nyheder samt tilbud fra Dansk Firmaidrætsforbund. Dansk Firmaidrætsforbund vil være afsender på henvendelserne, og jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage.
Tak for din tilmelding til Firmaidrætsudfordringen 2021.

Du modtager snart en e-mail med en bekræftelse på din tilmelding.

Har du spørgsmål til Firmaidrætsudfordringen? Så tøv ikke med at kontakte Cille Skov Nielsen på mail: csn@firmaidraet.dk.

Venligst, Cille Skov Nielsen
Dansk Firmaidrætsforbund.
Tak for din tilmelding til Firmaidrætsudfordringen 2021.

Du modtager snart en e-mail med en bekræftelse på din tilmelding.

Har du spørgsmål til Firmaidrætsudfordringen? Så tøv ikke med at kontakte Cille Skov Nielsen på mail: csn@firmaidraet.dk.

Venligst, Cille Skov Nielsen
Dansk Firmaidrætsforbund.

Kontakt

Har du spørgsmål til Firmaidrætsudfordringen? Så tøv ikke med at kontakte Cille. Hun er klar til at hjælpe.