Velkommen til Xtreme Mandehørm i Aarhus

Hej Mandehørmere – så er vi i gang med forberedelserne til 2019-udgaven af den ultimative styrkeprøve. Er I klar? Vi glæder os i hvert fald til at se Jer.

Igen i år afvikles løbet omkring Århus Firma Sport – ÅFS Centret.

Nedenfor følger lidt praktisk info.

Tid og sted
Løbsafviklingen sker hos Århus Firma Sport, Paludan-Müllers Vej 110, 8200 Aarhus N. Der kører bus (linie 22) lige til døren, mens 2A og 6A stopper på Ringvejen 800 meter fra Århus Firma Sport.
Lørdag den 28. september 2019 kl. 14.30

Tilmelding
Tilmelding og betaling foregår på www.sportstiming.dk
Du kan tilmelde dig som individuel løber eller som holdløber på hold á 3 – 5 personer.
Pris for 12 km eller 8 km. mandeløb incl. T-shirt, medalje, mad og underholdning efter løbet og første fadøl eller vand: kr. 595,-
Se også prisen ved tilmeldingen på www.sportstiming.dk
Tilmeldingsfristen er 14. september 2019.

NB: Betalingen er bindende, og den refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse.

Læs mere

Startnumre
Du modtager i ugen op til løbet en mail med info om dit startnummer/startgruppe.
Vi udleverer Jeres startnummer på dagen. Dette sker samme sted som der er udlevering af XM T-shirts.
Vi hænger også nogle lister op, hvis du nu skulle have glemt, hvilket nummer du har.
Vi åbner for udlevering kl. 13.00.
Tidtagning chip er integreret i startnummeret.

12 km eller 8 km
Løbet er 12 km, men med mulighed for at vælge en 8 km rute. Så er du og dine stænger klar til 12 eller 8 km med udfordringer? Det ved du jo nok bedst selv. Vi garanterer at du under alle omstændigheder får dig en løbsoplevelse, som du kan mærke i kroppen flere dage efter løbet. Skulle du have overvurderet eller undervurderet dig selv ved tilmeldingen, er det muligt at skifte distance på selve løbsdagen.

XM T-shirt
Udleveres når du afhenter dit startnummer. Rent praktisk foregår det således, at du først får dit startnummer, og herefter går videre med startnummeret og får udleveret T-shirt. Trøjestørrelse står på startnummeret. Der udleveres kun den størrelse som står på Start nr. Efter løbet vil der være mulighed for at få byttet ubrugte T-shirts hvis vi har den ønskede størrelse.

Omklædning og bad
Der vil være mulighed for omklædning før og efter løbet.
Efter løbet vil det være muligt at få et bad.
Badefaciliteter er centrets omklædningsrum samt evt. opstillede badevogne. Vær effektive, og tag et hurtigt bad, så der er vand til alle.

Bagage og værdier
Der vil være bagageopbevaring, hvor I skal sætte jeres tasker i nummererede områder, og det vil være under opsyn indtil I afhenter det igen (dog ikke længere end kl. 21.30)! Der er opsyn, men opbevaring er på eget ansvar. Vi foretager tjek i forhold til startnummer ved ind- og udlevering. Der er ligeledes mulighed for at få opbevaret værdigenstande.

Parkering
Der er mulighed for parkering ved Århus Firma Sport. Der henvises i øvrigt til P pladser i nabolaget.
Følg venligst P vagternes anvisninger.

Løbetøj
Lad du blot det nyeste løbetøj blive hjemme – det er ingen modeopvisning.  Du bør hellere sikre dig at dit outfit er med lange ærmer og lange bukseben, som beskytter arme og ben.
Kom MEGET gerne udklædt – det er med til at skabe en fed fest – og vores speaker vil vælge de bedst udklædte og dele ud af vores sponsorpræmier.

Væskedepot
Drik kun det vand på ruten, som vi giver dig – det andet er ikke sjovt at få i halsen.
Væskedepotet vil være at finde efter ca. 4 km. Efter ca. 8,5 km. Er der igen et væskedepot med lidt godt til halsen

Efter løbet
Efter løbet er der 1 øl eller vand til alle XM deltagere, vis dit startnummer og der sættes et stort kryds på nummeret, men spar på vandet, og køb noget mere øl.

Festligheder
FØR løbet vil der være åbent på festpladsen og i hallen med boder og underholdning, samt mulighed for at heppe på deltagerne i Ladies Mud Race.
UNDER løbet skal du bare bruge alle dine kræfter på at gennemføre løbet.
EFTER løbet vil der for alle XM deltagerne være fest i hallen. Vi sørger for god underholdning og mad, så der bliver en fed stemning. Alt sammen noget du allerede har betalt for.
Baren er naturligvis åben med gode priser på øl, vand og shots.
Mens musikken lyder og øllet flyder, vil der i hallen være mulighed for at konkurrere i små og sjove konkurrencer. Du kan bl.a. udfordre venner og kollegaer.
Her får du også chancen for at genvinde æren, hvis du tabte i løbet, vind i et spil søm, dart, rafling eller hvad vi nu finder på!
Vi tager imod MobilePay, dankort og kontanter.
Festen slutter kl. 21.30, hvor vi sender Jer videre i byen

Sekretariat/informationscenter
Finder I tæt på indgangen til pladsen.

Tilskuere
Er meget velkommen under løbet. Der vil ved start og mål være sjove forhindringer og flere af de gode på ruten kan man nemt komme ud og se!
Spørg i infoboden.

Vindergruppen
Den individuelle- og holdkonkurrencen kan kun vindes fra de to vindergrupper.
Vindergruppen på 12 km er startgruppe 1. Vindergruppen for 8 km kendes endnu ikke, men det bliver den første med 8 km løbere der bliver sendt afsted.
Opgiv din seneste 10 km tid, og hvis du er blandt de 30-40 hurtigste i hver af de to vindergrupper, får du og dit hold startnummer til sprintergruppen. Det sørger vi for.
Går du ikke efter guldet, behøver du ikke at skrive nogen tid. Så skriver du blot den ønskede startgruppe - og håber der er plads i den.

Præmier
Der er præmie til den individuelle vinder og det bedste hold på 8 og 12 km ruten.
Men husk, 12 km vinderen findes i startgruppe 1 mens vinderen findes i den første 8 km. Gruppe der sendes afsted.
Lodtrækningspræmier og spurtpræmier blandt alle deltagere på både 8 og 12 km. De største præmier vil være lodtrækningspræmier.
Inden start vil der være en liste over hvilke placeringsnumre der bliver præmieret med lodtrækningspræmierne.
Vinderpræmier og lodtrækningspræmier overrækkes i hallen kl. ca. 19.00 – man skal være til stede.
Spurtpræmier overrækkes på pladsen.
Vindergruppen er 1. start kl. 14.30 og dette er 12 km. Herefter starter resten af 12 km. grupperne.
Når sidste 12 km. gruppe er sendt afsted, sendes 8 km. grupperne afsted. Dette sker for alles vedkommende med ca. 3 min. intervaller.
Alle grupper består af ca. 30 – 40 deltagere

Foto
Der bliver taget billeder af løberne. Du vil efter løbet modtage en e-mail med resultat og link til fotos. Det hele er tilgængeligt på www.sportstiming.dk, hvor du også kan downloade billeder gratis. Løberne bliver identificeret via deres startnummer, så sørg nu for, at det sidder på brystet og er synligt. Det er også i startnummeret, at jeres chip til tidtagning sidder – så få den med hele ruten igennem. Og vigtigst af alt. Startnummeret giver ret til en dejlig kold fadøl!

Hold dig orienteret
Du kan holde dig orienteret her på hjemmesiden, hvor vi vil skrive, hvis der sker ændringer, du skal vide noget om, og hvis der kommer yderligere praktiske oplysninger.

Generel info for alle
Vi gør opmærksom på, at du deltager i løbet på eget ansvar!
Ryd venligst op efter dig. Der står skraldespande overalt på stævnepladsen

Vel mødt til Xtreme Mandehørm 2019 - en dag fællesskabets tegn – en dag du sent vil glemme! 

Alfahan Aarhus og hans mange utrættelige hjælpere

Det får du 595 kr.
  • Deltagelse i DK’s største mandeløb
  • Billeder af dig og dit hold fra ruten
  • Bierfest med underholdning, mandemad ad libitum og første øl eller vand
  • Konkurrencer på løbsdagen
  • Masser af fede lodtrækningspræmier
  • Adidas Xtreme Mandehørm T-shirt
  • Lækre produkter fra vores sponsorer
  • En fed Xtreme Mandehørm-medalje
  • Frygteligt ømme stænger

Nyt om Xtreme Mandehørm direkte i din indbakke

Kontakt den lokale Alfahan

Har du spørgsmål til Xtreme Mandehørm i Aarhus, kan du kontakte den lokale Alfahan:


Carsten Pedersen
Mail: carsten@aafs.dk
Mobil: 24 22 23 28

Tak til vores lokale sponsorer

Tak til løbets hovedsponsorer