
Slå til i dag, og meld dit hold på banen til Kollegagolf i 2024
Flere end 3.000 hold har siden første Kollegagolfsæson dyrket sammenholdet på golfbaner landet over til den populære golfturnering, Kollegagolf.
Kollegagolf er hyggelig, landsdækkende turnering, hvor alle med DGU-kort kan spille med.
Og i år kan vi løfte sløret for en helt fantastisk præmie, hvor vinderne får muligheden for at mærke Ryder Cup-følelsen. Vinderne i Kollegagolf 2024 kommer på det Europæiske Ryder Cup-hold; eller, det vil sige, at I får muligheden for at mærke følelsen af over være på holdet, da præmien er en golfrejse til Marco Simone Golf & Country Club i Rom, Italien. Læs meget mere om det her på siden. Men først præsenterer vi, hvordan Kollegagolf-sæsonen 2024 bliver spillet:
Kollegagolf-sæsonen løber fra maj til september 2024 og foregår i 3 dele:
👉 Lokalt gruppespil👉 Regionale semifinaler
👉 Landsfinale på Great Northern i Kerteminde på Fyn.
Læs mere
Lokalt gruppespil
Dit hold spiller fire matcher i grundspillet. Spilleformen er Four-ball stableford (bestball) – hulspil. Dit hold bestemmer og planlægger – sammen med modstanderne – hvor og hvornår, I spiller.
Regionale semifinaler
Prøv dine golfskills af på de fede semifinalebaner på hhv. Sjælland, i Jylland og på Fyn: Simon's Golf Club, Volstrup Golfklub og Juelsminde golfklub.
Landsfinale
Semifinale-vinderne stryger direkte i finalen på Great Northern – opdelt efter laveste handicap i en A- og en B-finale.
Vi trækker lod om årets hovedpræmie blandet alle finalehold.
Der er præmier fra Green2Green til 1., 2. og 3. pladsen i både A- og B-finalen.
Spil Kollegagolf i 2024, og mærk følelsen af Ryder Cup
Kom du ikke på det europæiske Ryder Cup-hold i 2023? I 2024 har du chancen for at spille den bane, der lagde græs til den europæiske sejr: Marco Simone Golf & Country Club i Rom, Italien.
Dét er nemlig årets hovedpræmie i Kollegagolf; en 4-dages golfrejse inkl. fly, lufthavnstransport, hotel og golf.
Til finalestævnet kårer vi årets bedste Kollegagolf’ere – i både A- og B-finalen. Der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen i både A- og B-finalen, og blandt alle hold trækker vi lod om hovedpræmien. Derfor har alle finalehold muligheden for at løbe med førstepræmien; også hvis de ikke lige rammer den bedste dag på golfbanen.
Læs meget mere om turneringen længere nede på siden her – og i vores turneringsbestemmelser.
Har du spørgsmål til turneringen, er du naturligvis også velkommen til at kontakte vores stævneansvarlige, Dan Hansen, på dah@firmaidraet.dk eller telefon 28 55 26 46.