Hvad er Firmaidræt Open?
Firmaidræt Open er en åben idrætsfest for alle; venner, kolleger, naboer, familie.

Alle over 15 år er velkommen til at deltage. Du behøver ikke at have en tilknytning til et firma eller en arbejdsplads for at deltage.

Du kan deltage i en lang række idrætsaktiviteter, når Firmaidræt Open én gang om året afholdes i en ny by.

Til Firmaidræt Open får du og dine venner/kolleger/familiemedlemmer/m.m. sociale idrætsoplevelser på den sunde og sjove måde. Tag afsted til en weekend pakket med idræt, aktiviteter, hygge, fest og fællesskab – og kom hjem med gode oplevelser i rygsækken!

Idræt, hygge, fællesskab - og fest!
Til Firmaidræt Open hænger aktivitet og det sociale sammen - både på og udenfor banen. Hvert år inviterer vi nemlig til en stor fest, hvor du kan deltage med dine venner - og mødes med de hundredvis af andre deltagere på tværs af idrætter. Dét er en fest, du ikke vil gå glip af!

Lyder det som noget for dig? Så skriv dig op til vores nyhedsbrev her på siden.

Få nyt fra Firmaidræt Open direkte i din indbakke