


Padel-bølgen har også bidt sig fast i hele Danmark – og også til Firmaidræt Open, hvor vi åbner dørene til et fedt stævne på udendørsbanerne i Køge Padel Center ved Firmaidræt Køge.
Padel til Firmaidræt Open er et stævne for dig, uanset om du er mester- eller hyggespiller, og uanset om du deltager med spillere fra din forening, din arbejdsplads eller med venner.
Vi afholder en doubleturnering i en ramme, der sikrer jævnbyrdighed, spilletid og spænding.
Turneringsform:
Gruppespil; alle mod alle. 2 grupper pr. række. Vinderne fra hver gruppe mødes i en finale.
Der spilles 1 sæts kampe med golden point.
Rækker:
- Begyndere (nybegyndere, der max. har spillet padel i 6 mdr.)
- Let øvede (den lidt mere rutinerede, der har spillet padel i ca. 6-18 mdr.)
- Øvede (de rutinerede padelspillere, der har spillet padel i min. 1 år eller som har erfaring fra anden ketchersport)
Vi efterstræber fair kampe i forhold til niveau.
Alle rækker er åbne for dame-, herre- og mixhold.
Præmier:
Der vil være præmier til nummer 1 i hver række (gavekort til Padelshoppen.dk). Herudover er der præmier efter stævneleders sjove påfund på dagen. Bedste duel, bedste sportsmandship og andre sjove påfund.
Stævnet vægter socialt samvær højt, og der vil være fællesspisning lørdag efter sidste match. Menuen står på en lækker grillmenu med okseburger, fritter, hjemmelavet focaccia brød og salat fra Krohns Køkken.
Læs mere
Pris kr. 175,- serveres kl. 18.30 – Skal bestilles på forhånd sammen med tilmeldingen.
Derudover er der en sandwich med i deltagerprisen, og der kan også købes drikkevarer på dagen.
Overnatning
Se et udvalg af muligheder for overnatning her: https://www.visitkoege.dk/koege/overnatning/overnatning
Firmaidræt Open/Dansk Firmaidræt eller Firmaidræt Køge, har ingen anden medvirken i disse overnatninger end denne henvisning, og alt foregår mellem jer og hotel. Vær derfor selv opmærksom på priser og evt. afbestillingsregler med mere.